Ungebyråd styrker demokratiet og unges politiske engagement

Ungebyråd som træningsbane for fremtidens politikere

Politisk engagement blandt unge i Danmark halter stadig bagud, og det skaber en ubalance i demokratiet. Mange unge føler sig ikke repræsenteret i de kommunale beslutninger, og valgdeltagelsen blandt yngre vælgere er markant lavere sammenlignet med ældre aldersgrupper. Derfor bliver ungebyråd en vigtig platform, hvor unge får en stemme og mulighed for at øve sig i politik.

Johan Galster, direktør i organisationen We Do Democracy, fremhæver, at ungebyråd ikke blot giver de unge indflydelse, men også styrker demokratiet som helhed. Han påpeger, at uden aktiv deltagelse fra unge risikerer vi dårligere beslutninger og manglende generationsdialog.

Valgdeltagelse blandt unge – en udfordring for demokratiet

Ved kommunalvalget i 2021 stemte 67,2 % af befolkningen, men kun 53 % blandt de 21-29-årige. Til sammenligning stemte næsten 80 % af de 70-79-årige. Denne forskel viser tydeligt, at unge ikke føler samme tilknytning eller motivation til politik. Når flere kommuner indfører ungebyråd, er det et tiltag for at vende denne tendens.

Forskning fra Aarhus Universitet, repræsenteret ved Jonas Lieberkind, understreger, at politisk engagement i ungdommen ofte fører til livslangt engagement. Derfor er det essentielt at engagere unge tidligt for at sikre et sundt demokrati fremover.

Ungebyråd giver politisk selvtillid og konkrete resultater

Ungebyråd fungerer som en træningsbane, hvor unge kan øve sig i politisk debat og beslutningstagning. Det øger deres selvtillid og lyst til at deltage i demokratiet senere i livet. Et konkret eksempel er 15-årige Anton Christian Sund fra Nyborg, som nu sidder i ungebyrådet for tredje år i træk.

Anton har gennem ungebyrådet været med til at få indført gratis busser for unge under 16 år og gratis menstruationsprodukter på skolerne. Han fortæller, at oplevelsen af indflydelse har givet ham mod på at stille op til byrådet i fremtiden.

Statistik over alder på valgte byrådsmedlemmer

• Under 20 år: 15
• 20-24 år: 44
• 25-29 år: 84
• 30-34 år: 116
• 35-39 år: 152
• 40-44 år: 277
• 45-49 år: 369
• 50-54 år: 389
• 55-59 år: 389
• 60-64 år: 290
• 65-69 år: 214
• 70 år og derover: 97

Kilde: Danmarks Statistik

Hvorfor er unges mening vigtig for kommunerne?

Unge bor og færdes aktivt i kommunerne og er derfor vigtige aktører i lokalsamfundet. Jonas Lieberkind påpeger, at unge ofte har unikke perspektiver på kommunale udfordringer, som de ældre generationer ikke nødvendigvis ser. Derfor er det afgørende, at unge bliver hørt og inkluderet i den politiske proces.

Det handler ikke kun om at engagere de unge for deres egen skyld, men fordi deres bidrag kan føre til bedre og mere tidssvarende beslutninger, der gavner hele samfundet.

Sådan kan flere unge engageres i politik

For at øge unges deltagelse i politik er det vigtigt at skabe inkluderende fællesskaber, hvor de kan føle sig velkomne og hørt. Ungebyråd er et effektivt redskab, men det kræver også opbakning fra kommunale politikere og voksne rollemodeller.

Derudover kan skoler og ungdomsorganisationer spille en vigtig rolle ved at undervise i demokrati og opfordre til aktiv deltagelse. Et eksempel på, hvordan man kan inspirere de unge, findes i vores artikler om samfund og politik.

Konklusion: Ungebyråd styrker demokratiet og skaber fremtidens ledere

Ungebyråd er mere end blot et symbolsk initiativ. Det er en praktisk måde at engagere unge på, give dem politisk selvtillid og sikre, at deres stemmer bliver hørt i beslutningsprocesserne. Med konkrete resultater og øget valgdeltagelse blandt unge kan vi styrke demokratiet på lang sigt.

Hvis du vil vide mere om de aktuelle politiske emner og unges rolle i samfundet, kan du besøge vores artikler om samfund og økonomi eller kontakte os direkte via vores contact side.