14 måneder med ny tobakslov: fortsat synlige nikotinprodukter i butikker

indledning til den nye tobakslov og dens formål

Den 1. april 2021 trådte en stramning af den danske tobakslov i kraft med det klare mål at beskytte børn og unge mod fristelsen til at købe tobak og nikotinprodukter. En central regel i loven pålægger butikker at skjule alle tobaksvarer og nikotinprodukter bag disken, så de ikke er synlige for kunderne. Men mere end et år efter lovens ikrafttrædelse viser nye kontroller, at denne regel ofte ikke overholdes, hvilket rejser spørgsmål om håndhævelsen og effekten af loven.

hvordan ser overholdelsen af loven ud i praksis?

Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for at føre tilsyn med tobakslovgivningen, har siden 1. april 2021 foretaget næsten 800 kontroller i butikker landet over. Resultaterne afslører, at i omkring 10 procent af tilfældene – 79 kontroller – har butikker ikke skjult tobaksvarerne ordentligt. Det gælder især kiosker og mindre købmænd, hvor udfordringerne med at følge de nye regler er størst.

Kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen udtaler, at de i disse tilfælde har sendt oplysninger videre til Forbrugerombudsmanden, som har myndighed til at følge op på overtrædelserne. Alligevel har der ikke været politianmeldelser af nogen af sagerne, hvilket har affødt kritik fra flere politikere.

forbrugerombudsmandens rolle og prioritering

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen forklarer, at man indtil videre har valgt at håndtere overtrædelserne med dialog og advarsler frem for bøder og politianmeldelser. Den nuværende strategi skyldes en prioritering af ressourcer, hvor kun de mest alvorlige sager håndteres med sanktioner. Hun understreger samtidig, at man forventer, at butikkerne efter en advarsel retter sig efter loven og dækker tobaksvarerne til.

Selvom denne tilgang har til formål at skabe samarbejde, er der voksende bekymring blandt politikere om, hvorvidt det er tilstrækkeligt for at beskytte børn og unge mod tobaksprodukter i butikkerne.

politisk debat om håndhævelse og konsekvenser

Sundhedsminister Magnus Heunicke fremhævede ved lovens vedtagelse, at synlige tobaksvarer kan friste unge til at begynde at ryge. Derfor var kravet om skjulte produkter et væsentligt skridt i kampen mod rygning og nikotinafhængighed blandt unge.

Alligevel udtrykker politikere som Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet og Per Larsen fra De Konservative frustration over, at Forbrugerombudsmanden ikke har politianmeldt nogen af de konstaterede lovbrud. Fabricius mener, at det ikke er nok blot at give en løftet pegefinger, når 79 butikker har brudt loven, og opfordrer til en ny vurdering af sagerne.

Per Larsen understreger, at der bør være nultolerance over for synlige tobaksvarer i butikkerne, da tiltagene er afgørende for at forhindre unge i at starte med at ryge. Han mener, at bøder og strengere sanktioner skal være en del af håndhævelsen.

udfordringer og butikernes perspektiv

Butikkerne selv peger på praktiske udfordringer med at efterleve loven. Butikschef Palle Olesen fra Super Brugsen i Horsens forklarer, at det kan være svært at få hylderne til at opfylde kravene om fuldstændig dækning, da de eksisterende plader ikke altid passer optimalt. Han erkender, at der stadig er plads til forbedring.

Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening, påpeger, at de mange nye regler på tobaksområdet har skabt forvirring og en logistisk udfordring for små butikker og kiosker. Han mener også, at Sikkerhedsstyrelsen burde samarbejde tættere med brancheorganisationerne for at hjælpe med at udbrede kendskabet til reglerne og finde praktiske løsninger.

effekten af den skjulte tobak i praksis

Selvom loven endnu ikke håndhæves med hårde sanktioner, tyder tal fra store kæder som Coop på, at skjult tobak faktisk har en effekt. Coop har rapporteret et fald i salget af cigaretter på 10 procent efter implementeringen af den nye lovgivning, hvilket indikerer, at færre børn og unge bliver fristet ved kassen.

Dette bekræfter, at lovens intention er rigtig, men understreger samtidig behovet for en mere konsekvent håndhævelse, så alle butikker overholder reglerne.

sådan blev tobaksloven strammet i 2021

Lovændringen i 2021 indebar flere væsentlige tiltag for at begrænse unges adgang og fristelse til tobak og nikotin:

• Forbud mod synlige tobaksvarer, tobakssurrogater, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i almindelige butikker – bortset fra specialforretninger.
• Skærpelse af forbud mod markedsføring af elektroniske cigaretter og smagsstoffer med aromaer ud over tobak og mentol.
• Strengere straffe for salg af tobak til personer under 18 år.
• Højere bøder til butikker, der tillader rygning i strid med reglerne om røgfri miljøer.

konklusion og fremtidsperspektiv

Selvom den danske tobakslov siden 1. april 2021 har haft klare mål om at beskytte unge mod tobaksvarer, viser tilsyn og kontroller, at mange butikker stadig ikke lever op til kravene om skjulte nikotinprodukter. Den manglende hårde håndhævelse og politianmeldelser har skabt debat blandt politikere og branchefolk, der ønsker en mere konsekvent indsats.

For at opnå lovens fulde effekt bør myndigheder og brancheorganisationer arbejde tættere sammen for at sikre, at butikkerne har de nødvendige redskaber og klarhed over reglerne. Samtidig kan en mere målrettet håndhævelse med sanktioner være nødvendig for at sikre, at tobaksprodukterne forbliver skjult for børn og unge.

Læs også, hvordan effektive pressemeddelelser kan styrke opmærksomheden på lovgivning og andre samfundsrelevante emner.