95-årig kvinde kræver erstatning for uretfærdig sterilisation

historien om sprogø og åndssvageforsorgen

Mellem 1923 og 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på kvindehjemmet på Sprogø, en ø i Storebælt. Disse kvinder var ofte diagnosticeret som 'moralsk åndssvage' og blev isoleret fra samfundet under statens åndssvageforsorg. Mange blev steriliseret mod deres vilje som led i et omfattende 'racehygiejnisk' projekt, der havde til formål at forhindre, at visse grupper fik børn.

Den 95-årige Regine Løndorf er en af de sidste, der kan vidne om denne barske periode i dansk historie. Hun blev anbragt i åndssvageforsorgen som 10-årig og steriliseret som 20-årig, uden samtykke. I dag kræver hun erstatning for de overgreb, hun og andre kvinder blev udsat for.

regines oplevelser under åndssvageforsorgen

Regine Løndorf tilbragte over 20 år under statens kontrol, først på Sprogø og senere på en anstalt i Brejning. Ifølge hendes egne beretninger blev hun udsat for fysisk vold, herunder øretæver og isolering i op til otte dage. Hendes journal beskriver hende som "åndssvag" og "uden seksuelle hæmninger", hvilket var begrundelsen for den tvungne sterilisation.

Selvom hun senere blev gift, fik Regine aldrig børn, og hendes forsøg på at få en operation, der kunne genetablere hendes fertilitet, blev afvist, da hendes livmoder var fjernet. Hun husker stadig tydeligt øen Sprogø, og frygten for at blive sendt tilbage har hjemsøgt hende i hele hendes liv.

retssagen og kravet om erstatning

Den igangværende retssag i Københavns Byret er et vigtigt skridt mod oprejsning for Regine og den afdøde Karoline Olsen, som også var anbragt på Sprogø. Sagen føres af advokat Mads Pramming, der påpeger, at statens behandling af kvinderne var et mørkt kapitel i Danmarks historie, som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil officielt har undskyldt for.

De to kvinder kræver hver 300.000 kroner i erstatning for de overgreb, de har lidt. Social- og Boligministeriet afviser dog kravet og henviser til, at sterilisationerne foregik efter datidens lovgivning, og at kravet derfor er forældet. Alligevel vækker sagen stor opmærksomhed og diskussion om ansvar og erstatning for tidligere tiders uretfærdigheder.

historisk og samfundsmæssig betydning

Dette retsopgør sætter fokus på en ofte overset del af dansk velfærds- og socialhistorie, hvor staten i årevis havde kontrol over sårbare grupper under præmisser om folkesundhed og racehygiejne. Mange af de kvinder, der blev anbragt på Sprogø, blev frarøvet deres rettigheder og menneskelighed.

Ved at belyse Regine Løndorfs og Karoline Olsens historier får vi ikke blot indsigt i fortidens fejl, men også en påmindelse om vigtigheden af respekt og retssikkerhed for alle borgere i dag. Denne sag kan inspirere til bedre beskyttelse af menneskerettigheder og støtte til ofre for statslige overgreb.

internationale perspektiver og sammenligninger

Danmarks steriliseringsprogram var ikke unikt. Flere lande, især i Europa og Nordamerika, gennemførte lignende politikker i 1900-tallet under påskud af eugenik og social kontrol. Forskning viser, at tusindvis af kvinder i disse lande blev steriliseret uden samtykke, ofte med langvarige psykiske og fysiske konsekvenser.

Det rejser spørgsmål om, hvordan moderne samfund kan sikre, at sådanne overgreb aldrig gentages, og hvordan man bedst håndterer fortidens uretfærdigheder gennem retssager, erstatning og offentlig erkendelse.

hvad kan vi lære af regines historie?

Regine Løndorfs historie er en stærk påmindelse om, hvor vigtigt det er at beskytte individets rettigheder, især når det gælder sårbare grupper. Det viser også, hvordan statslige institutioner kan misbruge deres magt i navnet på samfundets bedste.

Derfor er det afgørende at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og medmenneskelighed i moderne socialpolitik. At anerkende og kompensere ofre som Regine er et skridt i den retning, og det bidrager til en mere retfærdig og oplyst fremtid.

yderligere læsning og relaterede emner

For dem, der er interesserede i moderne samfundsdebatter og kultur, kan du læse mere om aktuelle temaer som Giorgio Armani er død - en hyldest til modeikonet eller følge med i spændende sportsnyheder som Nicolej Krickau ny cheftræner for Fuchse Berlin.

Disse historier viser bredden af menneskelige oplevelser og samfundets udvikling, som også omfatter kampen for retfærdighed og menneskerettigheder, som i Regine Løndorfs sag.