Borgerforslag om aktiv dødshjælp i Danmark

introduktion til aktiv dødshjælp og borgerforslaget

Aktiv dødshjælp har længe været et omdiskuteret emne i Danmark. Efter at Alexander Mauritzens hustru led under en langvarig og smertefuld sygdom, har han taget initiativ til et borgerforslag, der skal legalisere aktiv dødshjælp i landet. Hans oplevelse med sin kones uværdige død har sat fokus på retten til selvbestemmelse ved livets afslutning.

hvad indebærer aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp betyder, at en patient kan vælge at afslutte sit liv med hjælp fra læger eller andet sundhedspersonale. Det adskiller sig fra passiv dødshjælp, hvor livsforlængende behandling afsluttes, men hvor der ikke aktivt gives et middel til at afslutte livet.

I Danmark er aktiv dødshjælp i øjeblikket ulovligt, men regeringen åbnede i september 2025 op for at undersøge mulighederne for at indføre modeller for dødshjælp, inspireret af lande som Holland og Belgien, hvor det er lovligt.

alexander mauritzens personlige historie

Alexander Mauritzen mistede sin kone Chizuru efter flere års kamp mod Parkinsons sygdom, som gradvist tog hendes førlighed og livskvalitet. Sygdommens fremskridt medførte store smerter og en tilværelse, hvor hun blev afhængig af hjælp til selv de mest basale daglige funktioner.

Chizuru ønskede to år inden sin død at kunne vælge en værdig afslutning på livet, men det var ikke muligt i Danmark. Alexander beskriver, hvordan hans kone blev behandlet som en ting fremfor et menneske, og hvordan de sidste år blev præget af uværdighed og smerte.

kriterier i borgerforslaget for aktiv dødshjælp

For at sikre at aktiv dødshjælp udføres ansvarligt og etisk forsvarligt, foreslår Alexander Mauritzens borgerforslag en række strenge kriterier:

Personen skal være myndig og mentalt kapabel til at træffe beslutningen på et velinformeret grundlag.
Der skal foreligge to uafhængige lægefaglige vurderinger, der bekræfter, at personen lider af en uhelbredelig sygdom.
Ønsket om aktiv dødshjælp skal være klart, udtrykt utvetydigt og over længere tid.
En uvildig psykiater skal udføre en psykiatrisk vurdering for at bekræfte beslutningens gyldighed.
Der skal være en betænkningstid efter beslutningen, hvor patienten kan genoverveje sit ønske.
En uafhængig instans skal løbende føre kontrol med aktiv dødshjælp.

de etiske og samfundsmæssige overvejelser

Debatten om aktiv dødshjælp er ofte præget af etiske dilemmaer. Nogle mener, at det er uforeneligt med medicinsk etik at hjælpe nogen til døden, mens andre argumenterer for retten til selvbestemmelse og værdighed.

Etisk Råd i Danmark drøftede aktiv dødshjælp i 2023, hvor et flertal anbefalede, at det ikke bør lovliggøres. Alligevel er der fremgang i debatten, og flere borgere og politikere åbner op for mulighederne.

Alexander Mauritzen understreger, at han mener, det er op til den enkelte at bestemme, og at det ikke bør være op til et etisk råd eller lovgivning at forhindre en værdig afslutning på livet. Hans erfaring med sin kones sygdom og død illustrerer de humanitære omkostninger ved manglende lovgivning.

erfaringer fra andre lande

I Europa har lande som Holland, Belgien og Luxembourg legaliseret aktiv dødshjælp under strenge betingelser. Erfaringer herfra viser, at lovgivning kan sikre både patienters rettigheder og lægers ansvarlighed.

Disse lande stiller typisk krav om flere lægelige vurderinger, psykiatriske undersøgelser og betænkningstid, hvilket ligner det, Alexander foreslår i sit borgerforslag. Data viser, at det giver patienter mulighed for en værdig og planlagt afslutning uden at påføre unødige lidelser.

hvad kan vi lære af debatten?

Debatten om aktiv dødshjælp er relevant for alle, især for dem med alvorlige og uhelbredelige sygdomme. Den sætter fokus på, hvordan samfundet håndterer døden og patienters rettigheder.

Det er vigtigt at overveje både de etiske, juridiske og menneskelige aspekter, og at skabe klare rammer, hvis aktiv dødshjælp skal legaliseres. En værdig død handler ikke kun om medicinsk behandling, men også om respekt og selvbestemmelse.

andre perspektiver på retten til selvbestemmelse

Livet med alvorlig sygdom kan også udfordre pårørende, som Alexander Mauritzen oplevede. Han beskriver, hvordan det var en enorm belastning for familien at pleje en døende, og hvordan det påvirkede både fysisk og psykisk.

Derfor handler aktiv dødshjælp også om at lette byrden for pårørende og sikre, at patienten ikke skal gennemgå unødvendige og langvarige lidelser. Det er et komplekst emne, som også kræver støtte til de efterladte.

konklusion og fremtidige muligheder

Aktiv dødshjælp er en svær, men vigtig debat i Danmark. Alexander Mauritzens borgerforslag sætter menneskelige erfaringer og ønsket om værdighed for døden i fokus. Med klare kriterier og ansvarlige rammer kan aktiv dødshjælp tilbyde patienter en mulighed for selvbestemmelse ved livets afslutning.

Regeringens igangsatte arbejde med dødshjælp kan føre til en lovgivning, der balancerer etik, medicin og borgernes ret til at bestemme over deres eget liv. Læs også om Lykke Buhl en alsidig stemme i dansk kultur og medier for at forstå flere perspektiver på etiske spørgsmål i Danmark.

Det er essentielt, at samfundet fortsætter dialogen, så vi kan sikre en værdig og respektfuld tilgang til livets afslutning for alle borgere.