Bornholm: politisk strid om rødt træhus skaber debat

introduktion til den politiske strid på bornholm

På Bornholm er et lille rødt træhus ved Galløkken strand i Rønne blevet centrum for en intens politisk debat. Ejendommen, som er ejet af Bornholms Regionskommune, blev for nylig solgt til Enhedslistens lokale partiforening. Salget har udløst beskyldninger om inhabilitet og misbrug af politisk indflydelse fra Dansk Folkepartis side, hvilket har sat gang i en ophedet diskussion om etik og korrekt behandling af kommunale ejendomssalg.

baggrunden for ejendomssalget

Det lille træhus på 46 kvadratmeter blev udbudt til salg af kommunen med en startpris på 175.000 kroner. Efter en lukket budrunde endte Enhedslisten med at købe huset for 500.000 kroner. Enhedslistens bestyrelse på Bornholm, hvor flere kommunalbestyrelsesmedlemmer sidder – herunder spidskandidat Morten Riis – overtog dermed ejerskabet af huset, der ligger tæt på en friluftsscene, hvor partiet tidligere har afholdt arrangementer som 1. maj.

Det oprindelige beslutningsgrundlag for salget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober 2024, hvor Enhedslisten endnu ikke havde udvist interesse for at købe huset. Derfor afviser Morten Riis, at partiet kunne have været inhabile i processen.

beskyldninger om inhabilitet og reaktioner

Dansk Folkepartis René Danielsson kritiserede offentligt på Facebook, at Enhedslisten udnyttede sin politiske position til at erhverve ejendommen. Ifølge ham var det problematisk, at et politisk parti brugte sin viden til at sikre sig en kommunal ejendom til egne formål.

Dette fik Morten Riis til at kræve en offentlig undskyldning fra Danielsson, da beskyldningerne blev opfattet som injurierende og uden grundlag. Endnu er der ikke kommet en undskyldning, og konflikten har bidraget til et dårligt politisk klima på Bornholm op til kommunalvalget.

forvaltningsretlige vurderinger og eksperters synspunkter

To eksperter i forvaltningsret har vurderet sagen og konkluderet, at det i sig selv ikke er problematisk, at kommunen håndterede salget administrativt, og at huset endte hos Enhedslisten. Men Sten Bønsing, professor ved Aalborg Universitet, påpeger, at Enhedslisten burde have meldt en potentiel interessekonflikt, da de blev interesserede købere.

Ydermere burde kommunen have foretaget en inhabilitetsvurdering, da det blev klart, hvem der bød højest. En sådan vurdering kunne have afdækket, om der var risiko for, at politiske interesser påvirkede salget. Manglende vurdering kan ifølge Bønsing skabe mistillid til kommunens forvaltning og vække mistanke om kammerateri.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, støtter også denne kritik og peger på, at det er embedsmændenes ansvar at sikre, at habilitetsreglerne overholdes. Han mener, at administrationen burde have reageret og sendt sagen tilbage til politisk behandling, hvis der var risiko for inhabilitet.

kommunens egen vurdering og respons

Bornholms Regionskommune har gennem aktindsigt oplyst, at der ikke er foretaget en inhabilitetsvurdering, da ingen kommunalpolitikere rejste habilitetsspørgsmålet på det tidspunkt, hvor salget blev besluttet. Kommunen henviser til kommunestyrelseslovens § 14, som pålægger politikerne selv at gøre opmærksom på eventuel inhabilitet.

Kommunen fastholder, at salget er foregået efter gældende regler og procedurer. Dog har Bornholms Regionskommune ikke ønsket at kommentere sagen yderligere i interviews, hvilket har efterladt flere ubesvarede spørgsmål om den administrative håndtering.

den politiske betydning op til kommunalvalget

Sagen har skabt betydelig opmærksomhed og mudderkastning mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, hvilket afspejler et forværret samarbejdsklima siden kommunalvalget i 2021. Dengang samarbejdede de to partier om at udelukke Socialdemokratiet fra borgmesterposten, men nu præger mistro og beskyldninger debatten.

Kommunalvalgsforsker Roger Buch vurderer, at sagen sandsynligvis ikke vil flytte mange stemmer, men understreger, at selv en enkelt stemmes påvirkning kan være afgørende i et tæt valg. Derfor kan denne type konflikter have betydning for valgresultatet.

Enhedslisten har overvejet en injuriesag mod René Danielsson, men har fravalgt denne vej for at undgå yderligere forværring af det politiske klima.

konklusion og fremtidige perspektiver

Sagen om det røde træhus på Bornholm illustrerer, hvordan tilsyneladende små kommunale sager kan udløse store politiske konflikter og rejse vigtige spørgsmål om habilitet og åbenhed i den offentlige forvaltning. Det understreger behovet for klare retningslinjer og transparens, når politikere og deres tilknyttede organisationer handler med kommunale aktiver.

For Bornholm betyder konflikten, at tilliden mellem politiske aktører og til offentlig administration sættes på prøve op til et vigtigt kommunalvalg. Hvordan sagen vil påvirke stemmeafgivningen, vil tiden vise, men den fungerer også som en påmindelse om vigtigheden af etisk bevidsthed i politik.

For yderligere indsigt i politiske konflikter og offentlig administration kan du læse vores artikel om Thomas Gyldal Petersen ny politisk direktør hos Aktive Ejere og forstå, hvordan politiske ledere påvirker styring af aktiver.

Vil du følge med i andre aktuelle nyheder, anbefaler vi også vores dækning af knivangreb i Canada, der sætter fokus på international sikkerhed og samfundsudfordringer.