Buksbomtruslen i Frederiksborgs barokhave og hvordan den bekæmpes

buksbom i Frederiksborgs barokhave: en historisk og botanisk udfordring

Den majestætiske barokhave ved Frederiksborg Slot rummer i dag omkring 25.000 buksbomme, en plante der er kendetegnende for barokstilens symmetriske og velplejede haver. Men buksbommen står over for alvorlige trusler fra både svampesygdomme og skadedyr, specielt det invaderende buksbomhalvmøl, som har bredt sig i Danmark og skaber store problemer i offentlige og private haver.

Slotsgartner John Nørgaard og hans team har allerede tidligere oplevet store tab, da 70.000 buksbomme måtte fjernes i 2019 på grund af et ormeangreb fra nematoder. Nu står de over for en ny potentiel katastrofe, som kan true hele barokhavens grønne struktur.

hvad er buksbomhalvmøl og hvorfor er den så farlig?

Buksbomhalvmøllet er et skadedyr, hvis larver æder buksbommens blade og kan svække eller dræbe planten. Den spreder sig hurtigt og kan være vanskelig at bekæmpe, især i tætte beplantninger som dem i barokhaven. Skadedyret har allerede ramt flere danske haver, for eksempel Assistens Kirkegård i København, hvor buksbomplanterne måtte udskiftes med taks på grund af omfattende skader.

Den nye skadegører trives bedst i tætte og ældre buksbomplanter, hvilket betyder, at Frederiksborgs nyligt genplantede barokhave endnu ikke har de optimale betingelser for buksbomhalvmøllet – men det kan ændre sig inden for 2-4 år, vurderer slotsgartneren.

naturens egen bekæmpelse: mejsekasser og løbende overvågning

For at modvirke skadedyret har slotsgartneren og hans hold iværksat flere tiltag. De har sat 14 mejsekasser op, da mejser er naturlige fjender af buksbomhalvmøllets larver. Derudover har de ansatte i haven fået instruktioner i at overvåge planterne nøje, så ethvert tegn på angreb kan opfanges tidligt.

Hvis der opdages larver, pupper eller deres afføring, bliver der reageret hurtigt for at begrænse skaden. Dette inkluderer manuel fjernelse af skadedyr eller brug af biologiske bekæmpelsesmidler, som tidligere er anvendt i både Kongens Have og Fredensborg. Hurtig indsats er afgørende for at forhindre udbredt ødelæggelse.

buksbommens betydning for barokhaven og historien

Buksbom er ikke bare en hvilken som helst busk i Frederiksborgs barokhave; den er en integreret del af den historiske havearkitektur. Den symmetriske barokstil, der blev anlagt i 1720'erne, kræver netop denne type tæt og formklippet beplantning for at bevare den visuelle ægthed og æstetik.

John Nørgaard understreger, at på trods af risikoen for skadedyr, er det vigtigt at fortsætte med at dyrke buksbom i haven, da det er en plante, der historisk hører til netop denne type haveanlæg. Alternativt ville haven miste en væsentlig del af sin identitet og charme.

strategier ved et eventuelt buksbomangreb

Skulle buksbomhalvmøllet angribe haven i større omfang, har slotsgartneren flere strategier klar. Ved mindre angreb fjernes larver og pupper manuelt og gives til høns for at sikre effektiv destruktion. Ved mere omfattende angreb anvendes biologiske midler, som er miljøvenlige og godkendte til brug i haver.

Disse tiltag kræver stor opmærksomhed og hurtig reaktion – et beredskab som også drives af frivillige og medarbejdere, der er instrueret i at holde øje med tegn på sygdom og skadedyr i haven.

betydningen af overvågning og hurtig indsats i havepleje

Den nøje overvågning, som Frederiksborg Slots gartnere udfører, er en vigtig del af moderne havepleje, især i historiske haver med sårbare planter. At opdage skadedyr tidligt giver mulighed for at sætte ind hurtigt og begrænse skaderne mest muligt.

Det er et eksempel på, hvordan traditionelt havearbejde kombineres med nye metoder og naturbaserede løsninger for at bevare kulturarven. Det er også en historie om samarbejde mellem professionelle gartnere, frivillige og naturens egne hjælpere, som mejserne.

buksbomtruslen i et bredere dansk perspektiv

Buksbomhalvmøllet har ikke kun betydning for Frederiksborgs barokhave. Det er et problem, der breder sig i hele Danmark, og som har store konsekvenser for offentlige parker, kirkegårde og private haver. For eksempel har Assistens Kirkegård i København allerede måttet udskifte deres buksbom med taks for at undgå yderligere skader.

Disse udfordringer understreger behovet for at udvikle effektive og bæredygtige løsninger, samt for øget opmærksomhed omkring plantepleje og skadedyrsbekæmpelse i danske haver generelt.

konklusion: fremtiden for buksbom i Danmark

Buksbom i Frederiksborgs barokhave står ved en skillevej. Mens historiske og æstetiske værdier taler for at bevare denne karakteristiske plante, truer skadedyr som buksbomhalvmøl og svampesygdomme dens eksistens. Slotsgartnerens strategier med naturlig fjendebekæmpelse og hurtig overvågning viser, hvordan moderne havepleje kan hjælpe med at bevare kulturarv.

Det bliver spændende at følge, hvordan denne balanceakt udvikler sig i de kommende år, og hvordan erfaringerne fra Frederiksborg kan inspirere andre haver og parker i Danmark til effektivt at håndtere lignende udfordringer.

Hvis du vil læse mere om aktuelle begivenheder og nyheder, kan du besøge Ulige Numre vender tilbage med ny musik og turne i 2026 eller holde dig opdateret på vejret via DMI varsler kraftig regn og torden for Sjælland fredag.