Danmarks rekordstore EU-bidrag møder kritik fra DF

Danmarks rekordstore EU-bidrag i finansloven 2025

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en finanslov, hvor Danmark for første gang afsætter hele 24 milliarder kroner til EU. Det er den højeste sum nogensinde og markerer en betydelig stigning fra 15 milliarder kroner for ti år siden. Ifølge Finansministeriet skyldes stigningen blandt andet EU-Kommissionens budgetforslag for 2026, hvor øgede udgifter til strukturfonde spiller en væsentlig rolle.

Denne udvikling vækker debat i dansk politik, hvor flere stiller spørgsmål ved, om de mange penge til Bruxelles er den rette prioritering, især i en tid med stigende priser på fødevarer og dagligvarer i Danmark.

Hvorfor stiger Danmarks EU-bidrag?

EU’s flerårige budgetperiode løber fra 2021 til 2027, og den danske afregning varierer fra år til år. Finansministeriet forklarer, at der især er tale om en udjævning over syv år, hvor tidligere år har haft lavere betalinger, mens de kommende år ser en stigning. Det skyldes blandt andet, at implementeringen af EU’s strukturfonde nu sker hurtigere efter tidligere forsinkelser.

Som Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht fremhæver, betyder det, at det samlede beløb over perioden er aftalt, og at Danmark ikke samlet set kommer til at betale mere end forventet. Strukturfondene bruges til projekter, der blandt andet skal sikre fred og stabilitet i Europa, hvilket ifølge Engelbrecht er til gavn for Danmark.

Dansk Folkepartis kritik af regeringens prioritering

Dansk Folkeparti (DF) har været stærkt kritiske overfor stigningen i EU-bidraget. Finansordfører Peter Kofod mener, at regeringen burde prioritere danskerne først og bruge pengene på at sænke de høje fødevarepriser fremfor at sende flere milliarder til Bruxelles. Han siger: "Man kan ikke sige, at EU skal have flere penge, og så samtidig ikke have råd til at gøre fødevarepriserne lavere for danskerne."

Kritikken peger på en oplevet ubalance mellem nationale behov og internationale forpligtelser. Særligt i lyset af inflation og stigende leveomkostninger ønsker DF en mere hjemlig økonomisk prioritering.

En politisk konflikt om EU's rolle

Peter Kofod kritiserer også statsminister Mette Frederiksen for ikke at sætte tydelige grænser over for EU’s budgetkrav. Han mener, at regeringen prioriterer gode relationer i Bruxelles højere end danskerne. Dette står i kontrast til Frederiksen selv, som i 2019 kaldte EU’s plan om øget budget for "fuldstændig gak". Men ifølge hende har den ændrede sikkerhedspolitiske situation, blandt andet på grund af Ukraine-krigen og pres på NATO, ændret EU's betydning.

Hvordan påvirker EU-bidraget danske forbrugere?

En af de mest omdiskuterede konsekvenser af det øgede EU-bidrag er, hvordan det påvirker danske husholdninger. Kritikere fremhæver, at de penge, som går til EU, kunne afhjælpe prisstigninger på dagligvarer, som mange danskere mærker kraftigt til i hverdagen.

For eksempel har nyt EU-krav haft indflydelse på prisudviklingen, hvilket yderligere har forværret situationen. Samtidig har nabolandet Sverige valgt at sænke moms på fødevarer for at lette forbrugernes økonomi, som det fremgår i artiklen Sverige sænker moms på fødevarer for at lette forbrugernes økonomi.

EU's strukturfonde og Danmarks langsigtede fordele

Selvom der er kritik, er det vigtigt at forstå, hvad EU’s strukturfonde betyder for Danmark. Disse midler støtter blandt andet udviklingsprojekter i regioner, forskning og innovation samt sikkerhedsinitiativer. Ifølge Benny Engelbrecht bidrager strukturfondene til at styrke Europas stabilitet og dermed også Danmarks sikkerhed.

Det er en investering, der kan give danske virksomheder og borgere gavn på længere sigt. Samtidig kan projekter finansieret af EU skabe arbejdspladser og fremme grøn omstilling, som er højt prioriteret i dansk politik.

Hvad siger finansministeriet om kritikken?

Finansministeriet understreger, at EU-bidraget er en del af en fastlagt økonomisk politik og budgetperiode, der ikke kan ændres fra år til år. Ifølge ministeriet er stigningen i 2026-budgettet en følge af forudsete udgifter, og det samlede bidrag jævner sig ud over de syv år i budgetperioden.

Derfor vil de kommende forhandlinger under Danmarks EU-formandskab i november være afgørende for at fastlægge det endelige budget for 2026 og sikre, at Danmark får mest muligt ud af sin investering i EU-samarbejdet.

Konklusion: En balance mellem nationale behov og europæisk engagement

Danmarks rekordstore bidrag til EU afspejler en kompleks balancegang mellem internationale forpligtelser og nationale økonomiske udfordringer. Mens regeringen og Socialdemokratiet fremhæver vigtigheden af EU’s strukturfonde og sikkerhedspolitik, fokuserer Dansk Folkeparti på at prioritere danskerne og lette presset på familiernes budget.

Det bliver interessant at følge, hvordan denne debat udvikler sig, især i lyset af de kommende EU-forhandlinger og den økonomiske situation i Danmark. Læs også mere om hvordan du kan styre din økonomi effektivt i Danmark, når priserne stiger.