Danmarks utilstrækkelige håndtering af dronetruslen

Introduktion til Danmarks udfordringer med dronetruslen

De seneste dages flere droneangreb, som har sat kritisk infrastruktur på pause, har blottet en alvorlig svaghed i Danmarks forsvar. Ifølge forsvarsekspert og chefredaktør på OLFI, Peter Ernstved, står Danmark som en “lallende amatør” i håndteringen af denne nye trussel. Denne artikel dykker ned i, hvorfor Danmark ikke er tilstrækkeligt forberedt på dronetruslen, hvad eksperter og myndigheder siger, og hvilke skridt der kan tages for at styrke beredskabet.

Hvorfor er dronetruslen så alvorlig?

Droner er blevet det foretrukne våben i moderne konflikter, hvilket krigen i Ukraine tydeligt har demonstreret. Både statslige og ikke-statslige aktører anvender droner til overvågning og angreb, og det rammer både militære og civile mål. Droner kan forstyrre forsyningslinjer, trafik og energiforsyning, hvilket har direkte konsekvenser for samfundets funktionalitet.

FE og PET har gentagne gange advaret om netop denne trussel, men ifølge Peter Ernstved har Danmark ikke formået at omsætte disse advarsler til effektiv handling. Dette er problematisk, da truslen mod kritisk infrastruktur er reel og voksende.

Danmarks nuværende antidronesystemer – hvorfor er de utilstrækkelige?

Selvom Danmark har antidronesystemer i Søværnet og Flyvevåbnet, er disse ikke tilstrækkelige til at håndtere de små, simple droner, der i de seneste dage har forstyrret infrastrukturen. Ifølge Ernstved mangler Danmark basale teknologier som radarer, der kan opdage droner i god tid, samt aktive systemer til at nedskyde eller fange dronernes.

Der findes danske producenter, som udvikler netop disse løsninger – både radarer og såkaldte interceptordroner, der kan fange fjendtlige droner med net. Men trods henvendelser til ministerier og lufthavne er interessen og investeringsviljen lav, ofte begrundet i økonomiske hensyn.

Eksempel på teknologi der kan bruges

Det svenske forsvar har forberedt sig til EU-topmødet med systemer, der kan nedskyde uønskede droner. Ulf Kristersson, Sveriges statsminister, har offentligt bekræftet denne kapacitet, som Danmark endnu ikke besidder i tilstrækkeligt omfang.

Manglende strategi og lovgivning

En væsentlig del af problemet ligger i, at Danmark ikke har en samlet dronestrategi. Der mangler klare retningslinjer for ansvarsfordeling, lovgivning til regulering af droner, og koordinering mellem forsvars-, justitsministeriet og efterretningstjenesterne.

Peter Ernstved udtrykker bekymring for, at pressen og offentligheden ikke får et klart billede af, hvordan myndighederne håndterer situationen. Han vurderer, at der er manglende styring og overblik, hvilket ikke skaber tillid til myndighedernes beredskab.

Hvad kan Danmark lære af andre lande?

Sverige er et godt eksempel på et land, der tager truslen alvorligt og investerer i avancerede antidronesystemer. Andre lande har også implementeret radarsystemer med høj præcision, som kan registrere selv små droner og aktivt neutralisere dem.

Danmark bør overveje at investere i lignende teknologier og etablere klare procedurer for overvågning og reaktion på droneangreb. Samtidig er det vigtigt at sikre samarbejde mellem offentlige og private aktører, som lufthavne og energiselskaber, for at beskytte kritisk infrastruktur.

Konsekvenser af manglende beredskab

Hvis Danmark fortsætter uden at styrke sit forsvar mod dronetruslen, risikerer landet gentagne angreb, der kan lamme vigtige samfundsfunktioner. Det kan have alvorlige konsekvenser for både sikkerhed og økonomi.

For eksempel har dronestyring i andre lande ført til midlertidige lukninger af lufthavne og forstyrrelser i elnettet. Danmark må undgå at ende i samme situation, som det fremhæves i denne artikel om Trump advarer Putin usa vil handle ved utilfredshed, hvor sikkerhedspolitik er centralt.

Hvordan kan borgere og virksomheder forberede sig?

Selvom det primært er myndighedernes ansvar at sikre landet, kan virksomheder og borgere også spille en rolle. Virksomheder, især dem med kritisk infrastruktur, bør investere i overvågningsteknologi og samarbejde med myndighederne.

Borgere kan bidrage ved at være opmærksomme på droneaktiviteter omkring følsomme områder og indberette mistænkelig adfærd til politiet. Samtidig er det vigtigt at skabe en offentlig debat om dronebrug og sikkerhed, så der kommer politisk fokus på området.

Afsluttende tanker og fremtidige skridt

Danmarks håndtering af dronetruslen viser, at der er brug for et markant løft i både teknologi, strategi og samarbejde. Forsvarsekspert Peter Ernstveds kritik understreger behovet for øjeblikkelig handling, så Danmark ikke fortsætter som en “lallende amatør” på dette felt.

Investering i radarsystemer, lovgivning og bedre koordinering mellem myndigheder er afgørende for at beskytte landet mod fremtidige droneangreb. Læs også om andre sikkerhedsemner som i artiklen Simon Stenspils kamp mod nethindeløsning opdatering og udfordringer, der illustrerer vigtigheden af teknologisk beredskab.

Danmark skal ikke blot reagere på truslen, men proaktivt forberede sig, så fremtidens konflikter ikke lammer samfundet.