Dansk hybridkrig: tid til en offensiv strategi

hvad er hybridkrig, og hvorfor truer det danmark?

Hybridkrig er en kompleks form for konflikt, hvor militære, cyber- og informationsoperationer kombineres for at destabilisere modstanderen uden direkte konventionel krigsførelse. Danmark oplever i stigende grad sådanne trusler, især fra Rusland, som ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udfører målrettede hybridangreb mod Nato og vestlige lande. Disse angreb spænder fra cyberangreb til spredning af misinformation og politisk manipulation.

FE’s seneste trusselsvurdering understreger, at Rusland forsøger at flytte grænsen for, hvad der kan accepteres uden at NATO aktiverer artikel fem, som er NATO's kollektive forsvarsgaranti. Det betyder, at truslen mod Danmark ikke kun er reel, men også dynamisk og svær at forudsige.

hvorfor er det tid til at reagere offensivt?

André Ken Jakobsson, ekspert i hybridkrig ved Syddansk Universitet, fremhæver i Berlingske, at Danmark måske er nået til et punkt, hvor passivitet ikke længere er forsvarligt. Han opfordrer til gengæld, hvor Danmark aktivt gengælder hybridangrebene for at sende et klart signal om, at aggression ikke tolereres.

Eksempelvis har Danmark tidligere deltaget i cyberoperationer mod Islamisk Stat og houthierne, hvilket viser, at offensive tiltag ikke er uden fortilfælde. En offensiv strategi kan også inkludere strategisk spredning af information, der underminerer fjendtlige aktørers troværdighed, eksempelvis mod Rusland og dets ledelse.

hvordan påvirker hybridkrig dansk sikkerhedspolitik?

Hybridkrig udfordrer traditionelle sikkerhedsopfattelser, hvor trusler ofte opfattes som konventionelle militære angreb. I stedet kræver hybridkrig en bredere tilgang, der inkluderer cybersikkerhed, informationskontrol og samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer.

Det danske forsvarsministerium har derfor øget fokus på at styrke cybersikkerheden i danske virksomheder, som ofte er mål for angreb. Samtidig er det vigtigt at oplyse borgerne om misinformation og sikre, at demokratiets kerneværdier beskyttes mod hybridkrigens påvirkninger.

artikel fem og den danske beredskabstrussel

FE vurderer, at Rusland ikke ønsker at eskalere til en direkte krig, der aktiverer artikel fem. Men samtidig søger Rusland at teste grænserne for, hvad de kan foretage sig uden at udløse NATO’s kollektive forsvarsdoktrin. Dette skaber en usikkerhed, som stiller store krav til dansk og NATO’s beredskab.

Det betyder, at Danmark må være forberedt på at håndtere angreb, der ikke nødvendigvis aktiverer artikel fem, men som alligevel har alvorlige konsekvenser for national sikkerhed og samfundets stabilitet.

hvordan kan danmark styrke sit forsvar mod hybride trusler?

For at imødegå hybride trusler anbefaler eksperter en flerstrenget tilgang:

• forbedret cyberforsvar: Investering i avancerede forsvarssystemer og samarbejde med private cybersikkerhedsfirmaer.
• offensiv efterretning: Aktiv overvågning og modangreb på fjendtlige cyberaktiviteter.
• informationssikkerhed: Bekæmpelse af misinformation og oplysning af offentligheden gennem troværdige medier og institutioner.
• internationalt samarbejde: Styrket koordination med NATO og EU for fælles strategi og respons.

Et konkret eksempel på styrkelse af informationssikkerheden er oplysning om, hvordan borgere kan genkende falske nyheder og propaganda, hvilket er vitalt for at bevare tilliden til demokratiet.

hvad betyder hybridkrig for danske borgere?

Hybridkrig påvirker ikke kun militæret og regeringen, men også almindelige danskere. Cyberangreb kan lamme kritisk infrastruktur som elnet, sundhedsvæsen og transport. Misinformation kan skabe splittelse i samfundet og undergrave demokratisk debat.

Derfor er det vigtigt, at danskerne er opmærksomme på truslerne og støtter initiativer til bedre cybersikkerhed og informationskontrol. Læs mere om relaterede emner under vores artikler, hvor vi løbende dækker udviklingen i dansk og international sikkerhedspolitik.

konklusion: en ny æra for dansk forsvar

Hybridkrigen stiller Danmark over for nye og komplekse udfordringer, der kræver både offensive og defensive strategier. Eksperter som André Ken Jakobsson peger på nødvendigheden af aktiv gengældelse for at sende et klart signal til trusselsaktører som Rusland.

Samtidig må Danmark styrke sin cybersikkerhed, informationssikkerhed og det internationale samarbejde for at sikre samfundets stabilitet og borgernes tryghed. Det er en udfordring, som kræver opmærksomhed fra både politikere, forsvar og ikke mindst den brede befolkning.

For yderligere indblik i Danmarks sikkerhedssituation og relaterede emner, kan du også læse vores artikel om ny interesseorganisation, der kæmper for skatteborgernes rettigheder, som viser, hvordan civilsamfundet også engagerer sig i samfundets velfærd og sikkerhed.