Enhedslistens interne krise om terrorstøtte og politisk image

Enhedslisten i krydsfeltet mellem terrorstøtte og politisk ansvar

Enhedslisten befinder sig i en alvorlig intern konflikt, der kan få konsekvenser for partiets omdømme og vælgeropbakning. Sagen begyndte, da partiets spidskandidat i Brøndby Kommune, Fatih Baran, offentligt hyldede Abdullah Öcalan, lederen af den kurdiske terrororganisation PKK, som både EU og USA har på terrorlister. Dette har udløst en bred debat om, hvorvidt Enhedslisten skal tolerere ekstreme holdninger i sit bagland.

Fatih Barans opslag skaber dyb splittelse

Den 3. april lagde Fatih Baran et opslag på Instagram, hvor han på kurdisk ønskede Abdullah Öcalan tillykke med fødselsdagen og kaldte ham en stor leder. Öcalan har siddet fængslet siden 1999, og Baran udtrykte i opslaget sine varmeste tanker til ham. Dette opslag har fået politiske analytikere som Henrik Qvortrup til at advare om, at sagen kan være farlig for Enhedslisten, da den risikerer at forbinde partiet med terrorsympatier.

Henrik Qvortrup påpeger, at Enhedslisten står over for en vanskelig balancegang: På den ene side ønsker partiets politiske ordfører Pelle Dragsted at skabe et parti uden rabiate medlemmer, men på den anden side appellerer Enhedslisten til vælgere, der kritiserer den nuværende politik i Mellemøsten for at være for blød.

Interne stridigheder om samarbejde med palæstinensiske organisationer

Baggrunden for splittelsen i Enhedslisten rækker videre end Fatih Barans opslag. Partiet har længe haft et samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, der blev afbrudt efter DFLPs militære gren deltog i et terrorangreb mod Israel i oktober sidste år. På et ekstraordinært årsmøde i december stemte flertallet mod et forslag om at genoptage samarbejdet med DFLP, men flere partimedlemmer har siden trodset partilinjen ved at udtrykke støtte til organisationen.

Flere af disse medlemmer er også aktive i den yderligtgående protestgruppe Rødt Venstre, hvis tilknytning til terrorstøtte har skabt yderligere uro. En af forslagsstillerne til genoptagelsen af samarbejdet, Jan Kjærgaard Hansen, blev endda sigtet for terrorbilligelse efter kontroversielle udtalelser om Hamas.

Ekstraordinært årsmøde og skærpede regler

Som reaktion på den interne uro indkaldte Enhedslistens hovedbestyrelse til et ekstraordinært årsmøde i december, hvor man vedtog skærpede vedtægter for eksklusion af medlemmer, der støtter terror eller går imod partilinjen. Det markerede en tydelig kurs fra Pelle Dragsted om at rydde op i partiets rækker og skabe klarhed om, hvilke holdninger der kan rummes.

Denne udvikling kan også ses i lyset af, hvordan andre politiske partier oplever lignende udfordringer med ekstremisme og radikalisering. For eksempel har politiets indsats mod ekstreme grupper ofte været nødvendig for at sikre ro og orden, som beskrevet i Politiets indsats på Tjærebyvej og trafikuheld på Kalundborgvej.

Politisk konsekvens og vælgernes opfattelse

Den største fare for Enhedslisten er ifølge Henrik Qvortrup, at partiet fremstår som et terrorsympatiserende parti, hvilket kan skræmme vælgere væk. Mange vælgere ønsker ikke at associere sig med et parti, der tolererer ekstreme holdninger eller forbindelser til terrororganisationer. Det kan især skade partiet i en tid, hvor vælgerne er mere opmærksomme på politisk ansvarlighed og sikkerhedspolitik.

Debatten om Enhedslistens interne problemer illustrerer også et bredere politisk dilemma: Hvordan balancerer man mellem at rumme kritiske stemmer om internationale konflikter og samtidig tage afstand fra vold og terror? Det er en udfordring, som flere partier i Danmark og Europa står overfor.

Hvordan kan Enhedslisten genvinde tilliden?

For at bevare sin troværdighed skal Enhedslisten arbejde aktivt med at sætte klare grænser og kommunikere en ansvarlig politik. Det indebærer konsekvent at tage afstand fra terror og ekstremisme, samtidig med at man tilbyder en inkluderende platform for demokratisk debat. Det ekstraordinære årsmøde og de skærpede regler er et skridt i denne retning.

Det er også vigtigt, at partiets ledelse engagerer sig i dialog med vælgerne om, hvordan man kan håndtere kontroversielle spørgsmål uden at miste sine kernevælgere. En sådan tilgang kan forhindre, at sagen udvikler sig til en større politisk krise.

Afslutning: Enhedslistens fremtidige udfordringer

Enhedslisten står med en kompleks opgave: At bevare sin politiske profil samtidig med at man sikrer, at partiet ikke forbindes med terrorstøtte. Den interne konflikt om Fatih Barans hyldest til Abdullah Öcalan og debatten om DFLP viser, at partiet skal navigere i et vanskeligt spændingsfelt.

Det bliver afgørende at følge, hvordan Enhedslisten håndterer denne udfordring frem mod det næste folketingsvalg. Klarhed og ansvarlighed i partiets linje kan være med til at sikre, at man ikke mister nye vælgere og undgår at blive udlagt som ekstremistisk.

Læs også vores artikel om danske virksomheders øgede trussel fra hackerangreb efter corona for indsigt i nutidens sikkerhedsudfordringer.