Et år efter FN-kritik: Handicapområdet halter fortsat i Danmark

et år efter fn-kritikken: hvordan står det til på handicapområdet?

Den præcis et år siden fremsatte FN’s Handicapkomité en skarp kritik af Danmark for manglende fremskridt på handicapområdet. Rapporten fremhævede forringede levevilkår, øget brug af tvang i psykiatrien, kommunale forskelle i støtte og mangel på en samlet national handlingsplan inden for beskæftigelse og uddannelse. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor udviklingen har stået stille, hvilke initiativer regeringen har taget, og hvordan det opleves af mennesker med handicap i hverdagen.

fn’s kritik: hvad blev der sagt?

FN’s Handicapkomité påpegede flere alvorlige problemstillinger i Danmark. Blandt andet blev den øgede anvendelse af tvang i psykiatrien kritiseret, ligesom støtten til mennesker med handicap varierede betydeligt fra kommune til kommune. Komitéen efterlyste desuden en national handlingsplan, der kunne samle indsatsen på tværs af områder som uddannelse, beskæftigelse og social støtte.

Instituttet for Menneskerettigheder bekræftede, at der ikke har været et systematisk arbejde med at imødekomme kritikken, og flere handicaporganisationer har udtrykt skuffelse over manglende handling.

regeringens svar og initiativer

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har fastslået, at regeringen tager kritikken alvorligt og peger på, at der er indgået politiske aftaler i 2024 med fokus på handicapområdet. Disse aftaler inkluderer blandt andet effektivisering af socialtilsynene og fastsættelse af beløbsgrænser for alternative botilbud.

Men initiativerne møder kritik for at være mere økonomisk styret end reelt forbedrende for borgerne. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener, at flere af regeringens tiltag reelt repræsenterer tilbageskridt, især fordi magtanvendelse i botilbud øges, og tilsynet med denne magtanvendelse svækkes.

hverdagen for mennesker med handicap: et konkret eksempel

For 23-årige Diana Rasooli, der har muskelsvind og læser medicin på Københavns Universitet, er kritikken ikke blot teoretisk. Hendes hverdag er præget af store udfordringer i mødet med det kommunale system. Hun får hjælp fra hjemmehjælpere og ledsagere, men kun i meget begrænsede tidsrum, og hjælpen opgøres i minutter.

Diana oplever blandt andet, at hun ikke må få hjælp til at lave mad, kun få anrettet maden, og at det kræver 7-14 dages varsel at få ledsagerhjælp til at gå på toilettet hjemme hos en veninde. Hendes ansøgning om en mere fleksibel BPA-ordning er blevet afvist, og sagen har ligget i Ankestyrelsen i otte måneder uden afklaring.

bpa-ordningen: en nøgle til bedre støtte?

BPA (Borgerstyret personlig assistance) giver mennesker med handicap mulighed for at ansætte egne hjælpere og dermed få en mere fleksibel og individuelt tilpasset støtte. Socialdemokratiets handicapordfører Morten Klessen erkender, at BPA-ordningen er central, men påpeger samtidig kompleksiteten i området, som gør fremskridt langsomme.

udfordringer i kommunerne og manglende systematik

FN’s kritik og eksempler som Dianas peger på en mere grundlæggende udfordring: Der mangler et samlet og systematisk arbejde på tværs af kommuner og stat. Store forskelle i kommunernes støtteindsats skaber ulighed, og uden en fælles national handlingsplan bliver indsatsen fragmenteret.

Dette har også konsekvenser for tilsyn og kvalitet i botilbud, hvor svækkede kontrolmekanismer kan føre til øget magtanvendelse, som kritiseret af handicaporganisationerne.

hvordan kan danmark forbedre handicapområdet?

For at imødekomme FN’s kritik og forbedre forholdene for mennesker med handicap bør Danmark:

• Udarbejde en national handlingsplan med klare mål og tidsplaner på tværs af beskæftigelse, uddannelse og social støtte.
• Styrke tilsynet med botilbud og sikre, at magtanvendelse kun sker som sidste udvej og under streng kontrol.
• Gøre BPA-ordningen mere tilgængelig og fleksibel, så flere kan få den støtte, de har brug for.
• Skabe ensartede rammer for kommunernes støtte, så mennesker med handicap får lige muligheder uanset bopæl.

Et stærkere fokus på rettigheder og menneskelig værdighed vil ikke alene forbedre livet for mennesker med handicap, men også signalere Danmarks engagement i FN’s menneskerettighedsstandarder.

konklusion: et år efter kritikken er der stadig lang vej

Trods den skarpe kritik fra FN for et år siden har Danmark endnu ikke vist markante fremskridt på handicapområdet. Initiativerne fra regeringen bliver ofte set som utilstrækkelige og økonomisk motiverede, mens konkrete eksempler som Diana Rasoolis viser, at hverdagen for mange mennesker med handicap stadig er præget af bureaukrati og manglende fleksibilitet.

For at sikre reelle forbedringer kræves en systematisk, national indsats, der skaber tryghed, lige muligheder og respekt for menneskerettighederne. På PressNyheder følger vi udviklingen tæt og bringer også historier, der belyser social ulighed og rettigheder.

Læs også vores artikel om unik hærværkssag i Holbæk for at forstå, hvordan komplekse sociale problemstillinger ofte hænger sammen med manglende støtte og hjælp.