EU-toppen vil lægge pres på Israel for at forbedre Gaza-situationen

EU-toppen foreslår skærpede sanktioner mod Israel

Europa-Kommissionen har præsenteret nye forslag, der sigter mod at lægge øget pres på Israels regering for at ændre kurs i konflikten i Gaza. Initiativerne omfatter sanktioner mod udvalgte ministre i premierminister Benjamin Netanyahus regering samt mod voldelige bosættere. Endvidere anbefales det at suspendere dele af den gunstige handelsaftale mellem EU og Israel for at påvirke den israelske politik.

Hvorfor presser EU på nu?

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, understreger, at formålet ikke er at straffe Israel, men at forbedre den humanitære situation i Gaza, som beskrives som "ganske ubærlig". Situationen i Gaza har medført massiv lidelse, og EU ser det som nødvendigt at bruge alle tilgængelige redskaber for at fremme fred og en tostatsløsning – den langsigtede løsning, som EU støtter.

Den nuværende israelske regering modsætter sig ifølge Kommissionen denne tostatsløsning, hvilket forstærker behovet for handling. Læs mere om, hvordan politiske beslutninger påvirker internationalt samarbejde i artiklen om John Bolton om Trumps interesse for Grønland et sikkerhedsspørgsmål.

Handelsaftalen som presmiddel

EU og Israel har haft et omfattende handelsforhold i over 25 år med en associeringsaftale, der giver toldfri adgang til industrivarer og lettere handel med landbrugsvarer. EU er Israels største handelspartner, og sidste år stod medlemslandene for næsten en tredjedel af Israels varehandel, svarende til cirka 320 milliarder kroner.

Kommissionen foreslår nu at suspendere dele af denne handelsaftale, hvilket vil medføre, at told pålægges israelske varer, især inden for maskiner, kemikalier og fødevarer. Det forventes at øge toldomkostningerne med omkring 1,7 milliarder kroner, hvis handlen fortsætter på samme niveau som i år.

Handlen vil herefter ske på WTO-vilkår, hvilket kan gøre eksport og import dyrere for begge parter. Dette tiltag skal ses i lyset af den humanitære krise, men kan samtidig ramme europæiske virksomheder, der eksporterer til Israel.

Begrænsninger i suspensionen

Europa-Kommissionen ønsker ikke at suspendere alle dele af handelsaftalen. Pengeoverførsler og samarbejde mellem toldmyndighederne vil fortsat opretholdes for at sikre, at samhandlen ikke helt går i stå, men kun bliver vanskeligere for Israel.

Politisk modstand i EU

Selvom forslaget har opbakning i flere lande, er der også betydelig modstand. Ungarn, Tjekkiet og Tyskland støtter fortsat Israel fuldt ud, mens lande som Spanien og Irland ønsker en hårdere kurs. For at sanktionere ministre og bosættere kræves enstemmighed, hvilket foreløbig ikke er opnået.

Derimod kræver suspension af handelsaftalen kun et kvalificeret flertal, men tidligere forsøg, herunder Danmarks forslag om dette, har ikke opnået bred opbakning. Læs mere om politiske udfordringer i EU i artiklen om danske virksomheder under øget trussel fra hackerangreb efter corona.

Bilaterale støtteordninger og fremtidige signaler

Udover sanktioner mod handel og personer indstiller Europa-Kommissionen også at reducere den bilaterale støtte til Israel, herunder de årlige ca. 45 millioner kroner i samarbejdsstøtte samt 300 millioner kroner til demokratiske institutioner. Disse midler kan EU-toppen justere uden medlemslandenes direkte indblanding.

EU-kommissær Dubravka Šuica kalder dette et vigtigt signal og en logisk fortsættelse af EU’s fredspolitik. Det viser, at Europa ønsker at fremme en løsning, der kan bringe fred til regionen.

Konklusion: En kompleks, men nødvendig kursændring

EU’s forslag om sanktioner og handelsmæssige tiltag er en markant opstramning, som afspejler Europas voksende frustration over situationen i Gaza og Israels politik. Skønt modstanden internt i EU er betydelig, viser den offentlige opinion i medlemslandene et klart ønske om en ende på lidelserne i Gaza.

Det bliver spændende at følge, om EU-landene kan nå til enighed om disse tiltag, og hvordan det vil påvirke både israelsk politik og den bredere fredsproces. For mere indsigt i aktuelle politiske spørgsmål kan du også læse om den danske debat i vil borgerlige genindføre store bededag efter næste valg.