Vil borgerlige genindføre store bededag efter næste valg?
De borgerlige partier vil muligvis genindføre store bededag, som SVM-regeringen afskaffede i 2023. Se, hvad partierne siger om helligdagen.

Af Redaktionen
Baggrund: Store bededag fjernet i 2023
I 2023 blev store bededag fjernet som helligdag af den siddende SVM-regering. Det skete som en del af en større reform, der skulle øge arbejdsudbuddet og styrke økonomien. Beslutningen vakte bred debat i Danmark, da store bededag traditionelt har været en elsket helligdag for mange danskere.
Men hvad sker der, hvis de borgerlige partier får flertal efter næste folketingsvalg? Mange spekulerer på, om en ny blå regering vil genindføre dagen.
Borgerlige partiers holdninger til genindførsel
Enighed om store bededag i flere partier
Flere af de borgerlige partier, herunder Dansk Folkeparti (DF), De Konservative og Danmarksdemokraterne, har åbent udtrykt ønske om at genindføre store bededag som helligdag. De mener, at dagen har stor kulturel betydning og giver danskerne en tiltrængt pause i en travl hverdag.
Det er dog værd at bemærke, at Liberal Alliance (LA) er mere afventende. Partiets formand, Alex Vanopslagh, udtalte i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid, at genindførslen ikke er en mærkesag for LA, men at partiet ikke vil blokere for det, hvis andre partier ønsker det.
Uenighed og forbehold i Venstre
Venstre, som tidligere stod bag afskaffelsen af store bededag, har endnu ikke meldt klart ud, om de vil støtte en genindførsel. Ifølge politiske kommentatorer som Joachim B. Olsen er det tvivlsomt, at Venstre vil gå med til at bringe helligdagen tilbage, især hvis det kan skade partiets økonomiske politikker.
Venstres position er vigtig, da en samlet blå blok nødvendigvis skal inkludere dem for at danne en stabil regering, og uden deres opbakning kan genindførelsen blive vanskelig.
Politiske alliancer og konvent i Fredericia
Den 6. september 2023 mødtes flere borgerlige partier til et fælles konvent i Fredericia for at diskutere fremtidige strategier og skabe et alternativ til den nuværende SVM-regering. Her understregede bl.a. Morten Messerschmidt (DF) og Mona Juul (KF) ønsket om at genindføre store bededag.
Formålet med konventet var at samle kræfterne og præsentere et samlet borgerligt program, som kunne appellere bredt til vælgerne. Det bliver interessant at se, hvordan denne fælles front vil påvirke kommende forhandlinger.
Hvad betyder store bededag for danskerne?
Store bededag har historisk fungeret som en vigtig kulturel markør i Danmark. Den giver folk mulighed for ro og refleksion midt i foråret, og mange forbinder dagen med traditioner som varme hveder.
Flere undersøgelser har vist, at helligdage også kan have positiv effekt på medarbejdernes velvære og produktivitet, fordi de får en nødvendig pause fra arbejde. Derfor kan genindførelsen også ses som en investering i arbejdsglæde.
Økonomiske overvejelser
På den anden side peger modstandere på, at en ekstra helligdag kan koste samfundet produktivitet og økonomisk vækst. Arbejdsgivere kan opleve øgede omkostninger, og eksportorienterede virksomheder kan blive udfordret.
Det er derfor en balancegang mellem kulturelle værdier og økonomiske hensyn, som politikerne må navigere i.
Fremtiden for store bededag under en borgerlig regering
Hvis de borgerlige partier får flertal, tyder meget på, at store bededag vil blive genindført, men med forbehold om Venstres rolle og interne forhandlinger. Alex Vanopslagh selv er optimistisk, men understreger, at det ikke er en prioritet.
Dansk Folkeparti og De Konservative har til gengæld givet håndslag på, at de kæmper for helligdagen, hvis de får indflydelse i regeringen.
Det kan derfor blive en af de politiske mærkesager i valgkampen, som vælgerne vil følge nøje.
Konklusion: En potentielt genindført helligdag
Genindførelsen af store bededag er ikke blot et spørgsmål om kalenderen, men også om politisk vilje, kulturel identitet og økonomisk prioritering. De borgerlige partier er langt hen ad vejen enige, men usikkerheden omkring Venstres holdning kan blive afgørende.
Vil du følge med i den politiske udvikling og andre nyheder? Besøg vores artikler for løbende opdateringer.
For mere information om vores redaktionelle politik, se vores Privacy Policy og Terms Conditions.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder