EU's landbrugsstøtte mister særstatus i nye forhandlinger

Introduktion til landbrugsstøttens rolle i EU

Landbruget har i årtier været en hjørnesten i EU's budget, men tiden med særstatus kan være ved at rinde ud. Hvert år modtager danske landmænd omkring 6 milliarder kroner i støtte fra EU, hvilket understøtter en sektor, der stadig er en af de største poster i EU's samlede budget. Men med nye politiske prioriteter og strammere budgetforhandlinger står landbrugets rolle over for en betydelig omvæltning.

Historisk perspektiv på EU's landbrugspolitik

Fra at udgøre næsten to tredjedele af EU's budget i tidligere år, er andelen, der går til landbruget, nu faldet til cirka en tredjedel. Denne udvikling afspejler både skiftende politiske prioriteringer og øget fokus på andre områder som forsvar, konkurrenceevne og grøn energi. Landbrugsstøtten har traditionelt været baseret på størrelsen af den jord, en landmand ejer, med en støtte på op mod 1.800 kroner pr. hektar årligt, suppleret med ekstra støtte ved økologisk drift og naturgenopretning.

Europa-Kommissionens nye forslag

Europa-Kommissionen foreslår nu et loft over landbrugsstøtten til de enkelte landbrug og ønsker at integrere landbrugspolitikken mere i EU's bredere budget. Dette markerer et opgør med den tidligere særstatus, hvor landbruget havde en relativt selvstændig og prioriteret position.

Simone Højte, chefkonsulent ved den grønne tænketank Concito, udtaler: "Landbrugspolitikken har hidtil haft en særstatus i Europa, men nu lægger man både op til at reducere midlerne og integrere landbruget i en bredere politisk ramme." Dette kan få store konsekvenser for fremtidens støtteordninger og landbrugets økonomi.

Konsekvenser for danske landmænd

For danske landmænd, der er afhængige af EU-støtten, kan disse ændringer betyde en mindre sikkerhed og muligvis lavere støttebeløb. Reduktionen i midlerne følger en generel tendens, hvor landbruget får en mindre del af EU's budget til fordel for nye prioriterede områder. Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, påpeger at "landbruget over tid har fået mindre og mindre, og det lægger man op til at reducere yderligere."

Det kan skabe økonomiske udfordringer for især mindre og mellemstore landbrug, der er afhængige af direkte støtte til at opretholde bæredygtige driftsformer. Samtidig skærpes kravene til, hvordan midlerne fordeles, hvilket kan føre til øget konkurrence og behov for effektivisering.

Udviklingen i det grønne fokus

Den grønne omstilling har længe været en central del af EU's landbrugspolitik, men der er tegn på, at ambitionerne nu bliver nedprioriteret. Ifølge Simone Højte virker det som om, de grønne elementer i landbrugspolitikken svækkes, og det er ikke længere klart, hvordan landbruget støttes i den nødvendige omstilling til mere bæredygtige produktionsmetoder.

Denne udvikling kan skabe frustration blandt miljøforkæmpere og landmænd, der ønsker at investere i økologisk produktion og naturgenopretning. Samtidig kan det svække EU's samlede klimaindsats. Det er et vigtigt aspekt, da landbruget både bidrager til og påvirkes af klimaforandringerne.

Politiske udfordringer og fremtidige prioriteringer

De kommende forhandlinger i EU, hvor landbrugsministrene mødes i København, bliver afgørende for, hvordan landbruget fremover placeres i budgettet. Med stigende fokus på forsvar, digitalisering og konkurrenceevne risikerer landbruget at blive yderligere klemt.

Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan landbruget fortsat bidrage til EU’s økonomi og klimaambitioner, når det står over for reducerede midler og færre særrettigheder? En balanceret tilgang, der kombinerer økonomisk støtte med grønne krav og innovation, bliver afgørende.

Eksempler på dansk landbrug i en omstillingsfase

Flere danske landbrug har allerede taget skridt mod bæredygtighed ved at omlægge til økologisk drift eller investere i naturgenopretning. For eksempel har nogle gårde i Jylland integreret naturbaserede løsninger, som ikke blot gavner biodiversiteten, men også øger jordens frugtbarhed.

Disse initiativer har tidligere fået tilskud fra EU's grønne puljer, men med den nye politik kan adgangen blive mere begrænset. Derfor bliver det vigtigt for landmænd at følge med i de politiske beslutninger og forberede sig på ændrede støttemuligheder.

Konklusion: Hvad betyder det for fremtiden?

EU's beslutning om at reducere landbrugsstøtten og fjerne særstatus markerer et vendepunkt for landbruget i Europa og Danmark. Mens sektoren fortsat vil være vigtig, skal den tilpasse sig en ny politisk virkelighed med færre penge og større krav om integration i bredere samfundsmæssige mål.

Landmænd og politikere må derfor arbejde tæt sammen for at sikre, at landbruget kan bidrage til både økonomisk vækst og grøn omstilling, selv under nye vilkår. For yderligere indsigt i politiske strømninger kan du læse om Thomas Gyldal Petersen ny politisk direktør hos aktive ejere, som også kommenterer på politiske prioriteringer i Danmark.

Med EU-landbrugsministrenes møde i København i fokus, vil det kommende år blive afgørende for dansk landbrug og dets rolle i en grønnere og mere konkurrencedygtig EU.