EU’s udfordringer med handel og tech under Trump-administrationen

Introduktion til EU og handelsaftalen med USA

EU håbede på mere stabilitet efter den nylige handelsaftale med USA, men virkeligheden tegner et langt mere komplekst billede. På trods af formelle aftaler har den amerikanske præsident Donald Trump vist med sine trusler mod europæiske techregler, at magtbalancen stadig er skæv. I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste aspekter af EU’s handelspolitik og techregulering i lyset af Trump-administrationens pres.

Handelsaftalens betydning og begrænsninger

Handelsaftalen, som blev underskrevet i juli, blev præsenteret som et skridt mod forudsigelighed og stabilitet i de transatlantiske relationer. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, understregede, at aftalen sikrer mod en eskalering til handelskrig og fastholder EU’s centrale principper, herunder medlemslandenes ret til selv at fastsætte regler for online beskyttelse.

Alligevel indførte aftalen en ekstra told på 15 procent på mange EU-varer til USA, og det er uklart, hvor meget den reelt vil dæmpe spændingerne. Flere eksperter peger på, at aftalen ikke giver den sikkerhed og langsigtethed, som europæiske virksomheder har brug for.

Trusler mod europæiske techregler

Kun få dage efter aftalens indgåelse truede Donald Trump lande med ekstra toldsatser, hvis de ikke ændrer deres såkaldt "diskriminerende" regler mod amerikanske teknologigiganter. Hans udmelding inkluderer også trusler om eksportrestriktioner på amerikansk teknologi og chips.

EU-landene har i de senere år implementeret love som Digital Services Act og Digital Markets Act, der skal tøjle store techvirksomheder som Meta, Google og Amazon. Disse love kræver blandt andet fjernelse af ulovligt indhold og forhindrer misbrug af markedsdominans. Samtidig har flere europæiske lande, herunder Frankrig og Spanien, indført digitale skatter for at sikre en mere retfærdig fordeling af skatteindtægter fra techsektoren.

Eksempler på digitale love i EU

• Digital Services Act: Kræver fjernelse af ulovligt indhold som børneporno og terrorpropaganda.
• Digital Markets Act: Modvirker urimelig konkurrence på platforme som Amazon.
• Nationale digitale skatter: Indført i lande som Frankrig for at regulere techgiganternes økonomiske indflydelse.

Eksperters vurdering af handelsaftalen

Seniorrådgiver Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa beskriver aftalen som utilstrækkelig for virksomhedernes behov for forudsigelighed. Han kalder det naivt at tro, at man kan lave en langtidsholdbar aftale med Trump, som ifølge ham vil fortsætte med at presse EU efter første sejr.

Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved German Marshall Fund, understreger, at Trump konstant vil udnytte EU’s afhængighed af USA, især når det handler om sikkerhed og geopolitik. Europæiske lande har derfor begrænset spillerum i forhandlingerne.

Den bredere geopolitiske kontekst

Handelsaftalen handler ikke kun om økonomi, men også om sikkerhed og geopolitisk stabilitet, hvilket EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič har pointeret. EU er afhængig af USA i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, især i forhold til Ukraine-konflikten, og derfor forsøger EU at holde Trump ombord i den større politiske proces.

Dette begrænser EU’s muligheder for at stå fast uden at risikere større konflikter, som kunne true Nato-samarbejdet eller forsyningssikkerheden. Samtidig har trusler om told og restriktioner sat en ny dagsorden for, hvordan EU skal balancere mellem handel og suveræn techregulering.

Fremtiden for EU’s techregler og handelspolitik

På trods af det pres, som Trump-administrationen har lagt på EU, vurderer eksperter, at EU-landene sandsynligvis vil fastholde deres nuværende techregler. Det kræver dog, at Unionen står samlet og ikke giver efter ved første advarsel.

Der er dog en erkendelse af, at amerikanerne fortsat sidder med overhånden i forholdet, og at Trumps uforudsigelighed gør det svært at planlægge langsigtet. Svend Roed Nielsen advarer om, at EU ikke må blinke først, hvis ikke man skal risikere yderligere pres og tab af suverænitet.

Det er en balanceakt, der også påvirker andre områder som forsvar og diplomati. Læs mere om hvordan politiske splittelser påvirker Danmark i skaenderi om fødevarepriser splitter Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Konklusion: En kompleks og udfordrende relation

Handelsaftalen med USA har ikke bragt den ro og forudsigelighed, som EU havde håbet på. Tværtimod har Donald Trumps trusler mod techregler og toldsatser vist, at magtbalancen stadig er til fordel for USA. EU står over for store udfordringer i at bevare sin suverænitet inden for techregulering samtidig med, at man skal navigere i en geopolitisk virkelighed, hvor USA er en nødvendig allieret.

For europæiske virksomheder og politikere betyder det, at man skal være forberedt på fortsatte forhandlinger og potentielle konflikter, men også på at udnytte muligheden for dialog og samarbejde, hvor det er muligt. Det er en balance, der kræver både styrke og fleksibilitet.