Hemmeligt dokument afslører svigt i genskabelse af Mette Frederiksens SMS'er

Introduktion til SMS-sagen i minksagen

Siden beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020 har offentligheden fulgt med i en politisk skandale, der ryster regeringen. En central del af debatten har været de slettede SMS-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen og hendes nærmeste embedsmænd, som var afgørende for at forstå beslutningsprocessen bag aflivningen.

Seneste afsløringer viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde alternative metoder til at forsøge at genskabe disse beskeder, men at disse muligheder blev holdt skjult for både Folketinget og offentligheden.

Baggrunden for minksagen og betydningen af SMS'erne

Den 4. november 2020 annoncerede Mette Frederiksen på et pressemøde, at alle mink i Danmark skulle aflives inden 16. november for at forhindre coronasmitte og nye mutationer. Beslutningen blev dog kritiseret, fordi der ikke var lovhjemmel til den massive aflivning. Minkkommissionen blev nedsat for at undersøge forløbet, og en vigtig del af undersøgelsen var at få adgang til SMS-beskederne, som dokumenterede kommunikationen mellem statsministeren og hendes embedsmænd i de kritiske dage.

SMS’erne blev dog hurtigt et problem, da det viste sig, at både Mette Frederiksen og hendes nærmeste topembedsmænd havde indstillet deres mobiler til automatisk at slette alle beskeder. Dette har betydet et stort hul i dokumentationen, som Minkkommissionen har forsøgt at udfylde ved at genskabe de slettede beskeder.

FE's hemmelige notat og alternative metoder

Et dokument fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev hemmeligholdt i 674 dage, afslører, at en IT-specialist i FE foreslog metoder til genskabelse af SMS'er, som politiets teknikere ikke havde prøvet. Ifølge notatet ville FE fokusere mere på de computere og enheder, som telefonerne var tilknyttet, og inddrage interviews med IT-ansvarlige i ministerierne for at finde nye spor.

Dette står i skarp kontrast til den officielle udmelding fra FE’s ledelse, som hævdede, at der ikke var flere metoder at prøve, og at politiets forsøg var udtømt. Notatet viser altså, at der internt i FE var frustration og kritik af ledelsens udtalelser, som flere medarbejdere opfattede som vildledende.

Hvorfor blev notatet skjult?

Forsvarets Efterretningstjeneste nægtede i lang tid at udlevere notatet til pressen og Folketinget, til trods for gentagne klager. Først efter Folketingets Ombudsmand blev involveret, kom dokumentet frem i lyset. Denne tilbageholdenhed har skabt mistanke om, at man ønskede at lukke sagen uden at undersøge alle muligheder grundigt.

Reaktioner fra eksperter og juraprofessorer

IT-sikkerhedseksperter som Jan Kaastrup og Peter Kruse vurderer, at processen omkring genskabelsen af SMS’erne ikke er foregået efter faglige standarder. De kritiserer især, at politiet og FE ikke interviewede IT-ansvarlige i ministerierne, hvilket normalt er en standardprocedure ved sådanne undersøgelser.

Juraprofessorer fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet betegner myndighedernes udmeldinger som vildledende. Professor Rasmus Grønved Nielsen forklarer, at myndigheder har en sandhedspligt, og at udeladelse af væsentlige oplysninger for at undgå kritik er et alvorligt forvaltningsretligt problem.

Ministeriernes svar og fortsatte debat

Justitsministeriet og Forsvarsministeriet afviser kritikken og oplyser, at IT-afdelingerne i ministerierne havde vurderet, at de metoder, FE's specialist foreslog, allerede var afprøvet. De mener derfor ikke, at der var yderligere muligheder for at genskabe beskederne.

Eksperter peger dog på, at IT-afdelinger i ministerier normalt ikke har samme kompetencer som specialiserede efterretningsenheder, og at det kan være problematisk at overlade vurderingen til dem.

I denne forbindelse kan man sammenligne med andre politiske kontroverser, hvor gennemsigtighed og grundig undersøgelse er afgørende for offentlighedens tillid, som f.eks. i skænderiet om fødevarepriser, der splitter Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Konklusion og perspektiver for fremtiden

Sagen om de slettede SMS’er i minksagen er et eksempel på, hvordan mangel på gennemsigtighed og kontrol kan underminere tilliden til myndighederne og den politiske ledelse. Afsløringen af det hemmelige FE-notat understreger behovet for åbne og grundige undersøgelser, især når beslutninger har store samfundsmæssige konsekvenser.

Fremover bør der sikres klare retningslinjer for håndtering af elektronisk kommunikation i ministerier og regeringskontorer, så lignende situationer kan undgås. Det vil også styrke tilliden til politiske processer og sikre, at kritiske beslutninger kan efterprøves fuldt ud.

Læs mere om andre danske politiske emner og debatter på Pressenyheder.dk, hvor vi løbende opdaterer med dybdegående analyser og aktuelle nyheder.