Tidligere EU-top kritiserer ny strafaktion mod Israel

Josep borrell kritiserer eUs nye strafaktion mod Israel

Den tidligere EU-udenrigschef Josep Borrell har givet udtryk for stærk kritik af EU-Kommissionens forslag om at stramme sanktionerne over for Israel som reaktion på konflikten i Gaza. Han omtaler initiativet som "en joke", der kommer alt for sent, og mener, at EU's hidtidige passivitet har haft alvorlige konsekvenser.

Baggrund for den nye EU-kurs over for Israel

Europa-Kommissionen foreslog for nylig at suspendere dele af handelsaftalen med Israel samt sanktionere enkelte ministre og bosættere i premierminister Benjamin Netanyahus regering. Formålet er at lægge pres på Israel grundet situationen i Gaza, hvor FN har konkluderet, at der er sket grove menneskerettighedskrænkelser.

Forslaget kræver opbakning fra EU's medlemslande, hvoraf nogle som Tjekkiet allerede har meldt klart ud, at de er imod tiltagene. Dette gør enighed vanskelig og kan betyde, at stramningerne enten udvandes eller helt falder til jorden.

Hvorfor mener borrell, at eu har handlet for lidt?

Josep Borrell, der tidligere har repræsenteret hele EU i udenrigspolitikken, har kritiseret især kommissionsformand Ursula von der Leyen for at have været for tilbageholdende i forhold til Israel. Han siger, at hun ignorerede advarsler om nødvendigheden af handling i op mod et år, hvilket tillod Israel "frie hænder" til at fortsætte deres politik i Gaza.

Han udtrykker også forundring over, hvordan et folk, der selv har oplevet folkedrab, kan være skyld i lignende overgreb, og støtter FN's undersøgelseskommissions konklusioner om, at Israel har begået folkedrab mod palæstinensere.

De politiske udfordringer i eu’s beslutningsproces

EU’s beslutningsproces i udenrigspolitik er komplekst og kræver ofte kvalificeret flertal eller endda enstemmighed. Forslaget om at suspendere dele af handelsaftalen kræver mindst 55 procent af medlemslandene, der dækker 65 procent af EU’s befolkning, mens sanktioner kræver enstemmighed.

Dette vanskeliggør hurtige og effektive tiltag og betyder, at politiske hensyn ofte vejer tungere end menneskelige og etiske overvejelser. Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavský har eksempelvis offentligt erklæret sig imod de nye tiltag og argumenterer for, at EU ikke bør begrænse sin indflydelse i Mellemøsten.

Konsekvenser for EU’s rolle i Mellemøsten

Den nuværende situation rejser spørgsmål om, hvorvidt EU kan agere som en troværdig aktør i Mellemøsten med en samlet og konsekvent udenrigspolitik. Borrell mener, at EU’s manglende handlekraft underminerer unionens troværdighed og efterlader Israel med mulighed for at fortsætte en kontroversiel politik uden konsekvenser.

For at læse mere om, hvordan EU også håndterer andre politiske og økonomiske udfordringer, kan du besøge vores artikel om nyt EU-krav kan øge priserne på dagligvarer i Danmark, der viser EU’s rolle i dagligdags økonomi.

Kommentarer fra efterfølgere og andre politikere

Efter Borrells kritik har hans efterfølger, estiske Kaja Kallas, påpeget, at EU faktisk har fået humanitær hjælp ind i Gaza, hvilket hun fremhæver som en vigtig indsats. Dette illustrerer de forskellige holdninger, der eksisterer inden for EU-systemet.

Borrell har dog understreget, at det er medlemslandene, der til sidst skal beslutte, om de vil følge Kommissionens forslag, og at han selv tidligere har forsøgt at få Rådet til at vedtage strengere tiltag mod Israel uden held.

Hvordan kan EU forbedre sin politik over for Israel og Gaza?

For at EU kan spille en mere effektiv rolle i konflikten, kræves der større politisk enighed og hurtigere handling. Det indebærer blandt andet:

• Styrket diplomati og fælles udenrigspolitik, der kan håndhæves med klare sanktioner
• Mere støtte til humanitær hjælp og genopbygning i Gaza
• Dialog med både israelske og palæstinensiske aktører for at fremme fredsprocessen
• Åbenhed og gennemsigtighed i EU’s beslutningsprocesser for at skabe tillid

Ved at tage disse skridt kan EU genvinde sin position som en vigtig fredsmægler i regionen.

Afsluttende tanker

Josep Borrells hårde kritik af EU's håndtering af Israel-situationen peger på dybere udfordringer i unionens evne til at formulere og implementere en samlet udenrigspolitik. Mens Kommissionens forslag er et skridt, viser reaktionerne fra medlemslandene, at vejen mod en effektiv EU-strategi er lang og kompliceret.

For at forstå flere nuancer i internationale konflikter og EU’s rolle, kan læsere også se nærmere på vores artikel om den russiske talsmands gentagne udsagn og deres betydning, som belyser en anden global konflikt.