Israel og Hamas: krigens ret og internationale anklager

Introduktion til konflikten mellem Israel og Hamas

Konflikten mellem Israel og Hamas har været en af de mest omdiskuterede og tragiske konflikter i nyere tid. Siden det voldelige angreb fra Hamas på Israel for to år siden, har situationen i Gaza og på Vestbredden været præget af blodige sammenstød, internationale anklager om krigsforbrydelser og folkeretlige udfordringer. I denne artikel dykker vi ned i de centrale aspekter af konflikten, de juridiske tvister og de globale reaktioner.

Baggrunden for konflikten og de seneste begivenheder

Den 7. oktober 2021 stormede Hamas-militante grænsehegnet til Israel og gennemførte det mest dødelige angreb i Israels historie. Over 1.200 mennesker, primært civile, mistede livet, og mere end 250 blev taget som gidsler. Dette angreb udløste en massiv international støtte til Israels ret til selvforsvar og førte til en langvarig krig i Gaza, der har haft store menneskelige og materielle omkostninger.

På trods af den internationale opbakning står Israel i dag mere isoleret end nogensinde, især på grund af den måde krigen føres på, hvilket har ført til intens debat om overholdelsen af internationale love og krigens etik.

Israels forsvar og benægtelse af krigsforbrydelser

Israels viceudenrigsminister, Sharren Haskel, har offentligt afvist alle anklager om krigsforbrydelser og betegnet dem som ”Hamas-propaganda”. Hun fastholder, at Israel overholder alle internationale love og forsøger at undgå civile tab i en hidtil uset grad. Ifølge Haskel er forholdet mellem dræbte terrorister og civile offer omtrent 1:1, selvom disse tal er stærkt omdiskuterede og ikke underbygget af uafhængige kilder.

Haskel kritiserer også internationale organisationer som FN og Den Internationale Domstol for at blive misbrugt i konflikten, hvilket skaber et narrativ, der ikke afspejler Israels handlinger korrekt.

Folkeretlige eksperters kritik og vurdering

Modsat Israels officielle linje mener mange folkeretseksperter, at Israel systematisk har begået krigsforbrydelser i Gaza. Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, kalder påstanden om, at Israel ikke har begået krigsforbrydelser, for et ”ekstremt minoritetssynspunkt”. Han understreger, at der foreligger omfattende dokumentation for alvorlige overtrædelser på begge sider af konflikten.

Professor emiritus Frederik Harhoff, tidligere dommer ved Det Internationale Tribunal for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, udtalte til DR, at der ikke er tvivl om, at Israel har begået både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza.

De civile tab og den vanskelige opgørelse

En af de mest kontroversielle aspekter af konflikten er det høje antal civile ofre. Gaza's sundhedsmyndigheder, som kontrolleres af Hamas, rapporterer om, at civile udgør over 80 % af de dræbte. Israel anerkender ikke disse tal og offentliggør ikke egne officielle oversigter over civile tab. Ifølge Haskel er det vanskeligt for Israel at opgøre civile tab, fordi de ikke bevidst angriber civile mål.

Dette rejser dog det folkeretlige spørgsmål om proportionalitet og nødvendigheden af at skelne mellem civile og militære mål under krig. Schack påpeger, at en løbende vurdering af civile tab er en forudsætning for at sikre lovligheden af militære operationer.

FN og folkeretlige anklager om folkedrab

FN's øverste domstol, Den Internationale Domstol i Haag, behandler i øjeblikket en sag, hvor Sydafrika har anklaget Israel for folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. Det er et komplekst juridisk spørgsmål, som kræver bevis for intentionen om at udrydde en befolkningsgruppe helt eller delvist.

En uafhængig FN-undersøgelseskommission har rapporteret om Israels praksis med målrettede angreb mod civile, blokader af nødhjælp og tvangsforflyttelser i Gaza, som potentielt kan opfylde kriterierne for folkedrab. Samtidig kritiseres udtalelser fra israelske ledere for at opildne til vold.

Kan Hamas elimineres uden at ødelægge samfundet?

Israels erklærede mål er at fjerne Hamas’ militære og politiske magt. Men eksperter og tidligere israelske rådgivere peger på, at dette er en kompleks og næsten umulig opgave, da Hamas er dybt indlejret i det palæstinensiske samfund. Daniel Levy, tidligere rådgiver for Israel under Oslo-processen, har stillet spørgsmålstegn ved, om en militær kampagne kan afslutte en ide som Hamas.

Viceudenrigsminister Haskel afviser, at eliminering af Hamas nødvendigvis betyder ødelæggelse af det palæstinensiske samfund, men denne opfattelse er omstridt og diskuteres bredt blandt internationale eksperter.

Konsekvenser for befolkningen og vejen frem

Gaza er i ruiner efter to års krig, og situationen på Vestbredden forværres med øgede fordrivelser og bosættelsesaktivitet. En palæstinensisk stat synes længere væk end nogensinde, og udsigterne til fred er usikre.

For danske læsere kan det være relevant at forstå, hvordan internationale konflikter påvirker globale retssystemer og diplomatiske relationer. For eksempel kan du læse om sådan beskytter du dig mod bedrageri mod ældre i Sydsjælland og Lolland Falster, som viser, hvordan retssikkerhed også er vigtig i helt andre sammenhænge.

Konklusion

Konflikten mellem Israel og Hamas er præget af dybe historiske, politiske og juridiske komplikationer. Anklager om krigsforbrydelser og folkedrab har ført til internationale retssager, men der er fortsat stor uenighed om fakta og ansvar. Forståelsen af konflikten kræver både indsigt i folkeret og de humanitære konsekvenser for civile. Fremtiden afhænger af forhandlinger og en vilje til fred, som endnu ikke er opnået.