Israelsk luftforsvar kan styrke Danmarks dronebeskyttelse

Israelsk luftforsvar på ny i fokus i Danmark

Danmarks forsvar står over for en kompleks udfordring, hvor traditionelle luftforsvarssystemer ikke nødvendigvis slår til mod nye trusler som droner. Selvom Danmark netop har foretaget et historisk våbenindkøb for 58 milliarder kroner, med langtrækkende luftforsvarssystemer fra det fransk-italienske konsortium Eurosam, peger eksperter på, at der stadig er behov for supplerende løsninger. Derfor er det israelske Barak MX-system igen blevet aktuelt som en potentiel hurtig og effektiv løsning mod droner.

Hvad er Barak MX, og hvorfor overvejes det?

Barak MX, udviklet af israelske IAI, tilbyder en unik soft kill-løsning mod droner. Modsat de traditionelle hard kill-systemer, der bruger missiler til at nedskyde trusler, anvender Barak MX elektronisk krigsførelse til at forstyrre og uskadeliggøre dronerne uden nødvendigvis at ødelægge dem fysisk. Denne teknologi kan leveres og implementeres betydeligt hurtigere end systemerne fra Eurosam, som først forventes leveret i slutningen af 2028.

Det betyder, at Danmark potentielt kan få en effektiv dronebeskyttelse på plads allerede sommeren 2024, hvilket er kritisk i lyset af den øgede droneaktivitet over danske lufthavne og militære anlæg, som har skabt bekymring i sikkerhedskredse.

Soft kill kontra hard kill: En vigtig forskel

Jeppe Teglskov Jacobsen, strategisk rådgiver ved Nationalt Forsvarsteknologisk Center, forklarer, at hard kill-systemer er meget dyre at anvende, især mod små og agile droner, der er svære at ramme. Missilerne i traditionelle luftforsvarssystemer koster millioner af kroner per afskydning, hvilket ikke er økonomisk bæredygtigt mod billige droner.

Soft kill-løsninger som Barak MX virker ved at forstyrre dronens styresignaler og tvinger den til at lande eller returnere til udgangspunktet. Dog er der en risiko for, at dronerne stadig kan falde ned og forårsage skade, hvilket militæret skal tage højde for i deres operative planlægning.

Erfaringer fra Norge og vigtige anbefalinger

Lektor Lars Peder Haga ved Luftkrigsskolen i Norge peger på, at det israeliske system Scorpius, som er en del af Barak MX, anvender retningsbestemte radiosignaler til at jamme dronernes kontrol uden at forstyrre anden radiokommunikation. Dette gør systemet særligt egnet til civile områder som lufthavne, hvor bredspektret forstyrrelse ville være problematisk.

Han understreger samtidig, at soft kill-løsningen bør suppleres med hard kill-systemer for at kunne nedskyde droner, der ikke kan jams, og for at opretholde beskyttelse mod mere traditionelle trusler som ballistiske missiler.

Haga anbefaler også, at Danmark investerer i dedikerede sensorer, som kan spore dronerne og deres oprindelse – et område hvor Danmark i dag oplever udfordringer, som dengang droner forsvandt fra Kastrup Lufthavn uden at blive lokaliseret. Læs mere om lignende sikkerhedstrusler og deres konsekvenser i artiklen om nyt EU krav og dagligvarepriser.

Barak MX som en del af Danmarks samlede luftforsvar

Det israelske system kan også beskytte mod avancerede, ballistiske missiler, hvilket skaber en bro til de mere langtrækkende systemer, som Danmark planlægger at modtage i 2028 og frem. Forsvarschef Michael Hyldgaard har fået ordre på at opbygge et hurtigt og effektivt luftforsvar, og Barak MX kan være en værdifuld genvej til at opnå den ønskede kampkraft.

Dr. Uzi Rubin, ekspert i missilforsvar og tidligere leder af Israels missile defense organisation, kalder Barak MX for et fremragende system, der allerede har bevist sin effektivitet under konflikter som 12 dages krigen med Iran i juni. Dette underbygger systemets pålidelighed i reelle kampforhold.

Potentielle udfordringer og fremtidsperspektiver

Selvom Barak MX kan løse nuværende problemer med droneangreb, advarer eksperter om, at det ikke må blive en lappeløsning. Teknologien og trusselsbilledet udvikler sig hurtigt, og Danmark skal sikre, at de investeringer, der foretages, også er fremtidssikrede.

Udviklingen af autonome droner, som ikke styres via radiosignaler, men selv navigerer uafhængigt, kan gøre soft kill-metoder ineffektive. Derfor er det vigtigt at kombinere flere teknologier og holde sig opdateret på den nyeste udvikling inden for drone- og missilforsvar.

Konklusion: Et nødvendigt supplement til Danmarks forsvar

Den øgede aktivitet af ubudne droner over Danmark har sat luftforsvaret på prøve. Traditionelle, dyre luftforsvarssystemer er ikke tilstrækkelige til at imødegå den agile og svære drone-trussel. Barak MX-systemets hurtige leveringstid og soft kill-teknologi giver Danmark en mulighed for effektivt at beskytte kritiske installationer allerede inden 2025.

For at opnå et robust luftforsvar anbefales en kombination af forskellige systemer, herunder dedikerede sensorer og både soft kill- og hard kill-teknologier. Denne strategi vil sikre, at Danmark kan imødegå både nutidens og fremtidens trusler effektivt.

Læs også artiklen om tragedien ved italiensk ferieområde for at forstå, hvordan sikkerhed og beredskab også spiller en rolle i andre samfundssektorer.