Italien raser over ny leder af Venedigs opera
Beatrice Venezi er udnævnt som chefdirigent ved La Fenice, men møder massiv kritik for manglende erfaring og politiske forbindelser i Italien.

Af Redaktionen
introduktion til konflikten om venezi som leder
Beatrice Venezi, kun 35 år gammel, er blevet udnævnt som chefdirigent for den prestigefyldte La Fenice opera i Venedig. Ansættelsen har udløst voldsom kritik i Italien, hvor mange mener, at hendes erfaring ikke står mål med opgaven. Samtidig vækker hendes tætte bånd til premierminister Giorgia Meloni politiske bekymringer om indblanding i kulturen.
kritikken af venezis musikalske kvalifikationer
På papiret fremstår Venezi som en talentfuld dirigent med topkarakterer fra Giuseppe Verdi-konservatoriet, men eksperter og kritikere understreger, at hendes tidligere erfaring hovedsageligt er på små amatørscener. Henrik Engelbrecht, dansk operaekspert, sammenligner hendes udnævnelse med at udnævne en folkeskoledreng til professor i kvantefysik: et skridt, der er langt forud for hendes niveau.
Endnu mere markant er kritikken fra DR Symfoniorkestrets chefdirigent Fabio Luisi, der opfordrer Venezi til at træde tilbage for sin egen skyld. Han påpeger blandt andet, at hendes gestusser og ledelsesevner endnu ikke er modne nok til at styre et så stort og vigtigt operahus som La Fenice.
den politiske dimension i udnævnelsen
Ud over musikken handler kontroversen også om Venezis tætte relation til Italias nuværende regering. Hun har modtaget priser ved politiske festivaler støttet af premierminister Giorgia Meloni og har tidligere fungeret som musikalsk rådgiver i kulturministeriet under Melonis ledelse. Denne forbindelse vækker mistanke om, at hendes ansættelse er politisk motiveret.
Alberte Bové Rud fra Tænketanken Europa forklarer, at der i Italien eksisterer en dyb frygt for fascismens genkomst, og enhver statslig indblanding i kultursektoren ses med skepsis. Kritikere mener, at Venezis udnævnelse er en del af en større tendens, hvor staten søger kontrol over kulturelle institutioner, hvilket minder om totalitære tendenser.
familiebaggrundens betydning for kontroversen
Yderligere brænder familien Venezi en del af broen til offentligheden, da Beatrice Venezi er datter af Gabriele Venezi, en tidligere aktivist i det neofascistiske parti Forza Nuova. Partiets ekstreme holdninger og historie med vold og diskrimination bidrager til den negative opfattelse af hende i offentligheden.
reaktioner fra operaens ansatte og publikum
De 300 ansatte ved La Fenice, inklusive orkestret, har offentligt krævet Venezi afsat med henvisning til, at hendes CV ikke kan matche tidligere chefdirigenter. Fast abonnementsafmeldelse og protester blandt publikum understreger, hvor dybt splittet operaens tilhængere er over beslutningen.
Venedigs borgmester har indkaldt til dialogmøde for at håndtere konflikten, mens en underskriftsindsamling mod Venezi allerede har indsamlet næsten 15.000 underskrifter.
forsvar og mulige positive perspektiver
La Fenice’s generaldirektør Nicola Colabianchi forsvarer ansættelsen og fremhæver Venezis potentiale til at tiltrække et yngre publikum og bringe nye ideer til operaen. Han understreger også, at hendes unge alder og køn kan være en fordel i en traditionelt konservativ branche.
Alberte Bové Rud antyder, at beslutningen kan være et strategisk valg om at skabe en bedre relation til regeringen, hvilket kan sikre operaens fremtidige position og finansiering. Dette perspektiv balancerer kritikken og peger på, at kulturelle institutioner ofte navigerer i komplekse politiske landskaber.
konklusion og læring for kultursektoren
Beatrice Venezis udnævnelse som chefdirigent ved La Fenice er et eksempel på, hvordan kultur og politik ofte væves sammen på måder, der kan skabe konflikt og debat. Spørgsmålet om kvalifikationer versus politiske forbindelser rejser vigtige diskussioner om ledelse i kulturinstitutioner.
Det italienske drama omkring Venezi illustrerer også, hvordan offentlige forventninger til ledelse i kunsten er høje, og hvordan mistillid kan vokse, når forbindelser til magten opfattes som overordentligt vigtige. For andre kulturelle organisationer, også i Danmark, kan det være relevant at overveje, hvordan gennemsigtighed og meritbaserede udnævnelser styrker tillid og kvalitet. Se for eksempel vores artikel om sådan styrer du din økonomi effektivt i Danmark for at lære mere om effektiv ledelse i praksis.
yderligere læsning om kultur og ledelse
For en bredere forståelse af kulturens rolle i samfundet kan man også læse om lykke buhl, en alsidig stemme i dansk kultur og medier, som giver indsigt i, hvordan kulturpersonligheder kan påvirke samfundsdebatten.
Det er vigtigt at følge med i udviklingen, når kulturinstitutioner står over for ledelsesudfordringer og politiske spændinger, da erfaringerne fra Italien kan give værdifulde perspektiver til lignende situationer i Danmark og andre steder.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder