Natos forstærkede beredskab i Østersøen og betydningen for Danmark

Natos øgede beredskab i Østersøen: hvad betyder det for Danmark?

Nato har for nyligt annonceret en optrapning af sit militære beredskab i Østersøregionen efter flere dronehændelser i Danmark. Men ifølge forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen vil denne forstærkning næppe ændre meget for Danmarks sikkerhed. Hvad ligger der bag denne vurdering, og hvilke konsekvenser får det for Danmark og de andre baltiske lande?

Hvorfor hjælper det ikke Danmark så meget?

Peter Viggo Jakobsen stiller spørgsmålet: ”Hvad hjælper det Flyvestation Skrydstrup og Karup, hvis truslen kommer vestfra eller tættere på land?” Dette refererer til, at de militære baser, som skal sikre luftforsvaret, primært er placeret vestpå, mens truslen i de seneste hændelser har været meget lokaliseret nær land, eksempelvis omkring Langeland. Her har russiske skibe fra den såkaldte skyggeflåde ligget i skjul, hvilket peger på en anden type trussel end de fjernere luft- eller søtrusler.

Selvom den øgede overvågning kan have effekt mod fjendtligheder langvejs fra, har de danske hændelser vist, at denne type trussel ofte er mere nærgående og hybrid i naturen. Derfor vil det øgede beredskab ikke nødvendigvis forhindre lignende hændelser i Danmark, selvom det styrker alliancens samlede beredskab.

Betydningen for Polen, Estland og andre baltiske lande

Mens Danmark kan opleve begrænset direkte effekt, er situationen anderledes for lande som Polen og Estland, hvor truslen er mere akut. Estland oplevede for nyligt, at russiske jagerfly krænker deres luftrum i 12 minutter, en alvorlig provokation som ligger højt på trusselsskalaen sammenlignet med dronehændelserne i Danmark.

Det øgede beredskab er særligt vigtigt for Estland, som grænser direkte op til Rusland og har oplevet gentagne overtrædelser af sit luftrum. Her kan Natos styrkede overvågning og beredskab være afgørende for at imødegå eventuelle yderligere militære provokationer.

Estlands behov for øget overvågning

Jakobsen fremhæver, at Estland vil have stor gavn af den øgede overvågning, hvis russiske styrker igen skulle forsøge at trænge ind i landets territorium. Den strategiske placering gør, at Estland er i frontlinjen for den russiske militære aktivitet i området, og derfor er alliancens støtte her ekstra vigtig.

Strategisk signal fra Nato

Ud over de konkrete sikkerhedsmæssige aspekter handler Natos øgede beredskab også om et politisk og strategisk signal. Det viser alliancens sammenhold og evne til at reagere hurtigt på nye trusler. Det er et klart tegn på, at Nato tager situationen alvorligt og vil beskytte sine medlemmer, selvom truslen kan være forskellig fra land til land.

Dette sker samtidig med, at vi ser øget spænding i regionen, som også berøres i artiklen om den russiske talsmands gentagne udsagn og deres implikationer for Danmark og Europa.

Hybridkrig og nutidens trusselsbillede

De seneste hændelser i Danmark og Østersøområdet adskiller sig ved at være hybridkrigsførelse, hvor militære, politiske og informationsmæssige midler blandes for at skabe usikkerhed og svække modstanderens position. Dronehændelserne i Danmark er et eksempel på, hvordan moderne trusler ikke altid er traditionelle militære angreb, men mere skjulte og komplekse operationer.

Det stiller nye krav til forsvaret og beredskabet, som skal kunne agere hurtigt og effektivt i en helt anden type sikkerhedssituation. Derfor er det også vigtigt at følge udviklingen tæt, som det kan gøres i B.T.s LIVE-blog om hybridkrig mod Danmark.

Konsekvenser for dansk forsvarspolitik

Selvom Natos optrapning af beredskabet ikke umiddelbart ændrer meget for Danmark, sætter det fokus på nødvendigheden af at tilpasse dansk forsvarspolitik til den nye trusselsform. Danmark må overveje, hvordan man bedst kan sikre sig mod både traditionelle og hybride trusler, herunder bedre overvågning tæt på land og øget cyber- og informationssikkerhed.

En styrkelse af det nationale beredskab og samarbejdet med Nato er afgørende for at kunne håndtere fremtidens sikkerhedsudfordringer. Samtidig har udviklingen også betydning for danske virksomheder, som står over for øget trussel fra hackerangreb, som beskrevet i artiklen om danske virksomheder under øget trussel fra hackerangreb efter corona.

Afsluttende tanker

Natos forstærkede beredskab i Østersøen er et vigtigt skridt for at sikre alliancens samlede sikkerhed i en tid med øget spænding og usikkerhed. For Danmark betyder det dog ikke nødvendigvis en markant forbedring af sikkerheden mod de specifikke trusler, landet har oplevet.

Det understreger behovet for, at Danmark fortsat udvikler sin egen forsvarskapacitet og samtidig styrker samarbejdet med Nato og nabolandene. Kun gennem en kombination af national styrke og internationalt samarbejde kan man effektivt imødegå den komplekse og hybride trussel, som præger vores tid.