Jakarta synker: børn rammes hårdt af klimaforandringer

introduktion til jakartas klimakrise

Jakarta, Indonesiens største by med over ti millioner indbyggere, er i dag en by i krise. Byen synker med op til 20 centimeter om året og trues af at blive delvist oversvømmet inden 2050. Denne udvikling er ikke kun en miljøkatastrofe, men rammer også især de mest sårbare – byens børn. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan klimaforandringer og menneskelige aktiviteter påvirker Jakarta, og hvordan børnene lever midt i denne udfordring.

hvorfor synker jakarta?

En væsentlig årsag til, at Jakarta synker, er overforbruget af grundvand. Byens indbyggere pumper store mængder vand op fra undergrunden, fordi drikkevandsforsyningen ikke er tilstrækkelig. Dette gør, at jorden komprimeres og synker. Samtidig forværres situationen af klimaforandringer, der medfører mere ekstreme regnfald og stigende havniveau. Ifølge eksperter er omkring 40 procent af det nordlige Jakarta allerede under havets overflade, og i 2024 mistede byen sin status som hovedstad til fordel for Nusantara, netop på grund af de alvorlige oversvømmelsesproblemer.

konsekvenser for de fattigste beboere

De rige har ressourcer til at flytte eller beskytte deres hjem, men de fattigste bor ofte i lavtliggende slumområder, hvor risikoen for oversvømmelse er størst. Her graver beboerne ulovlige brønde for at få adgang til drikkevand, hvilket igen øger jordens synkning. Denne ond cirkel gør det næsten umuligt for de fattige familier at sikre en stabil hverdag. Det er i disse områder, mange af Jakartas børn vokser op under usikre og farlige forhold.

børnenes hverdag under vandet

Den prisvindende danske fotograf Lasse Bak Mejlvang har fulgt børn i Jakarta sammen med PlanBørnefonden, som støtter de ramte familier. Han dokumenterede blandt andet børn som Narril, der bor i et område, hvor stueetagen ofte er oversvømmet, og familien derfor lever på første sal. Oversvømmelserne betyder, at hendes skoleperioder bliver afbrudt, fordi undervisningen må lukkes, når evakuering er nødvendig. Dette går direkte ud over hendes uddannelse og fremtidige muligheder.

Et andet eksempel er 11-årige Aden, som lever i et hus bygget på vand ved hjælp af flamingo-materiale, da hans far er fisker. Fiskeriet er dog blevet umuligt på grund af forurening, så familien samler nu plastikaffald, som de får en lille betaling for. Disse historier illustrerer de kreative, men også desperate, løsninger familierne må ty til for at overleve i et klima under pres.

hverdagsliv og usikkerhed

Det uforudsigelige vejr og de hyppige oversvømmelser gør hverdagen usikker for Jakartas børn. En fodboldbane på tømmerflåde viser, hvordan børn tilpasser sig ekstreme forhold, men også hvor normaliseret denne krise er blevet. Desuden er kloaksystemet i mange områder brudt sammen, hvilket forværrer sundhedsrisiciene, når spildevand flyder i gaderne. Fotografen beskriver, hvordan han selv måtte smøge bukserne op og gå barfodet gennem oversvømmede gader fyldt med affald.

hvordan støtter planbørnefonden børnene?

PlanBørnefonden arbejder aktivt på at hjælpe de udsatte børn med at blive bedre rustet til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Det sker blandt andet gennem uddannelse i katastrofeberedskab og støtte til familierne, så de kan beskytte deres hjem bedre. Støtten er vigtig, fordi klimakrisen ikke blot er en miljømæssig udfordring, men også en social og økonomisk katastrofe, der rammer de mest sårbare først.

Læs mere om støtte til børn og sociale tiltag på Pressenyheder.dk, hvor du også kan finde andre aktuelle samfundsrelaterede historier.

hvad kan vi lære af jakartas situation?

Jakartas situation er et tydeligt eksempel på, hvordan klimaforandringer i kombination med menneskelig aktivitet kan skabe en katastrofe for millioner af mennesker. Det viser nødvendigheden af bæredygtig byplanlægning, bedre vandforvaltning og global handling mod klimaændringer. Samtidig understreger det etiske ansvar, vi i den vestlige verden har, da vores forbrugsmønstre bidrager til klimakrisen, som rammer børn i udviklingslande hårdt.

fremtidsperspektiver og løsninger

Mens Jakarta forsøger at flytte sin hovedstad for at lette presset, kan vi lære af lokale initiativer som PlanBørnefondens arbejde med at styrke de udsatte. Der er behov for innovative løsninger, der kombinerer teknologisk udvikling med social retfærdighed. For eksempel kan investering i bæredygtige vandforsyninger og klimatilpassede boliger hjælpe med at bremse jordens synkning og beskytte familierne.

konklusion: et kald til handling

Jakartas synken er ikke kun en lokal udfordring, men et globalt varsel. Børnene, der vokser op i disse forhold, repræsenterer en generation, som bærer byrden af dagens klimaudfordringer. Vi kan alle bidrage ved at støtte organisationer som PlanBørnefonden og ved at arbejde for mere bæredygtige samfund globalt. Læs mere om samfundsforhold og klima på Pressenyheder.dk for indsigt i hvordan historiske og nutidige forhold påvirker vores fremtid.