Jens Haanings kunstneriske retssag sætter fokus på ophavsret

introduktion til jens haanings kontroversielle kunstværk

Kunstneren Jens Haaning skabte stor opmærksomhed i Danmark og internationalt med sit værk "Take the Money and Run". I 2021 blev han hyret af museet Kunsten i Aalborg til at aflevere to rammer fyldt med i alt en halv million kroner. I stedet valgte Haaning at beholde pengene og stillede museet to tomme rammer, hvilket affødte stor debat om kunstens grænser og museumsbranchen.

Nu er Jens Haaning igen i fokus, denne gang med en sag mod billedbureauet Ritzau Scanpix, som han beskylder for at have krænket hans ophavsret ved at sælge fotografier af hans værk uden tilladelse.

baggrunden for sagen mod ritzau scanpix

Ritzau Scanpix sælger billeder til medier, herunder Danmarks Radio, og har videresolgt fotos af Haanings udstilling. Ifølge Jens Haaning fandtes der ingen aftale om, at billeder af hans værk måtte distribueres eller sælges videre. Derfor kræver han nu 861.000 kroner i erstatning, et beløb han begrunder med, at hvert billede typisk sælges for 3.000-4.000 kroner, og at billederne har nået et publikum på over 2,44 milliarder mennesker globalt.

jens haanings syn på erstatningskravet

Haaning mener, at det krævede beløb er lavt i forhold til den store eksponering, hans værk har fået. Han sammenligner sin situation med musikere, der modtager royalties for deres værker og understreger, at han ikke har modtaget nogen form for betaling for brugen af fotografierne.

ophavsret og kunstværker i medierne

Stina Teilmann-Lock, forsker i design- og ophavsretsmanagement ved Copenhagen Business School, forklarer, at kunstværker som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretten. Fotografen skal have tilladelse af kunstneren for at tage og viderebruge billeder af værket, medmindre der foreligger en specifik aftale mellem kunstner og museum. Der findes dog undtagelser, især når kunstværker indgår i dagsaktuelle nyheder.

Denne sag illustrerer den komplekse balance mellem kunstneres rettigheder og mediers behov for at dokumentere kulturelle begivenheder.

betydningen for mediebranchen

Hvis Jens Haaning vinder sagen, kan det få vidtrækkende konsekvenser for pressen. Jacob Kwon, administrerende direktør for Ritzau, udtaler, at medier traditionelt har haft ret til at tage billeder af ophavsretsbeskyttet kunst i forbindelse med nyhedsformidling. Et tab vil kunne begrænse denne praksis og kræve ændringer i, hvordan medier arbejder med billedmateriale fra udstillinger.

diskussionen om kunstværkets karakter

Ritzau argumenterer for, at der er usikkerhed om, hvorvidt det udstillede – to tomme rammer – kan betragtes som et kunstværk i ophavsretslig forstand. De hævder også, at fotografierne blev taget med museets tilladelse, hvilket implicit skulle dække brugen af billederne.

Haaning afviser, at kvinden på et af billederne skulle være ansat på museet, og mener, at det blot er almindelige gæster, hvilket understøtter hans påstand om manglende tilladelse.

kunstnerens tidligere konflikt med kunsten aalborg

Sagen mod Ritzau knytter sig til Jens Haanings tidligere konflikt med museet Kunsten i Aalborg. Her blev han dømt til at tilbagelevere den halve million kroner, som han havde beholdt i stedet for at aflevere som aftalt. Parterne indgik dog et forlig, hvor museet beholdt værket, og Haaning fik lov til at beholde pengene plus et ekstra beløb.

Den oprindelige sag satte fokus på løn- og arbejdsforhold i museumsbranchen og har siden været et vigtigt eksempel på, hvordan kunst kan fungere som protest og debatoplæg.

hvad betyder sagen for fremtidens kunst og medier?

Retssagen, som skal behandles i Københavns Byret den 20. oktober, kan få stor betydning for både kunstnere og medier. Den udfordrer eksisterende normer for ophavsret, pressefrihed og kunstnerisk frihed.

For kunstnere handler det om retten til at kontrollere brugen af deres værker, også når disse værker udfordrer konventionelle forståelser. For medierne handler det om muligheden for at dokumentere og formidle kulturelle begivenheder uden at blive begrænset af juridiske barrierer.

praktiske overvejelser for kunstnere og medier

• Kunstnere bør sikre klare aftaler med museer og andre institutioner om brug og distribution af billeder af deres værker.
• Medier skal vurdere, hvornår og hvordan de kan bruge billeder af kunstværker lovligt, især i forbindelse med nyhedsformidling.
• Museer bør kommunikere tydeligt om fotoret og eventuelle restriktioner for publikum og presse.

konklusion: en sag med vidtrækkende implikationer

Sagen mellem Jens Haaning og Ritzau Scanpix er mere end blot en tvist om penge. Den handler om kunstnerisk ejerskab, pressefrihed og de juridiske rammer, der omgiver moderne kunst i det offentlige rum.

Som sagen skrider frem, vil den sandsynligvis blive fulgt nøje af både kunstverdenen og medierne. For dem, der ønsker at følge lignende nyheder og dybdegående artikler om aktuelle danske emner, anbefales det at besøge Pressenyheders artikler for opdateringer og analyser.

Det bliver spændende at se, hvordan Københavns Byret vælger at fortolke retten til billeder i en tid, hvor kunstnerisk ytringsfrihed og mediers dokumentationsret ofte krydser hinanden.

relaterede historier fra pressenyheder.dk

For yderligere indsigt i aktuelle juridiske og kulturelle sager kan du læse om borgmester politianmeldt for svinestald under kummerlige forhold eller følge udviklingen i politijagt i Aarhus med sigtelse for narko og trusler, som også berører samfundets ret og orden.