Kommuner udbetaler milliarder til forældre ved skolevægring

stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne

De danske kommuner oplever en betydelig stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. Flere forældre får udbetalt kompensation, fordi de passer børn, der ikke kan komme i skole eller daginstitution på grund af mistrivsel eller fysiske og psykiske udfordringer. I 2023 nåede udgifterne op på omkring 2,5 milliarder kroner, hvilket er en forøgelse på over en milliard kroner siden 2019, når der korrigeres for inflation.

Disse udgifter relaterer sig ofte til børn med svære funktionsnedsættelser, herunder fysiske handicap og kroniske lidelser, men særligt skolevægring fylder mere og mere i statistikkerne.

hvad er skolevægring, og hvorfor stiger det?

Skolevægring defineres som et problem, hvor børn eller unge ikke går i skole regelmæssigt, enten fordi de ikke kan eller ikke vil. Årsagerne er komplekse og kan inkludere angst, familieproblemer, særlige behov eller generel mistrivsel. Problemet kan være enten en længerevarende periode eller gentagne episoder, hvor barnet ikke deltager i undervisningen.

Seniorforsker Thyge Tegtmejer fra VIVE påpeger, at denne udvikling ikke opstår pludseligt, men er et symptom på strukturelle udfordringer i folkeskolen. Han forklarer, at mange kommuner har trukket økonomiske ressourcer ud af de almene skoler, hvilket har øget presset på eleverne og bidraget til fravær.

konsekvenser for elever og familier

Hver femte elev i folkeskolen har i dag et bekymrende højt fravær på mere end 10 procent. I skoleåret 2023/2024 var der over 10.000 elever med mere end tre måneders fravær, en fordobling på ti år ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.

For familierne betyder det ofte en svær hverdag, hvor forældrene må blive hjemme fra arbejde for at støtte og passe deres børn. Det kan slide på familielivet og forværre både barnets og forældrenes trivsel.

case study: randers kommunes udfordringer med skolevægring

Randers Kommune illustrerer tydeligt problemets omfang. I perioden 2022 til 2024 er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steget fra 36 millioner til forventet 50,8 millioner kroner. Det lokale byrådsmedlem Henriette Malland fra Velfærdslisten oplever dagligt de konsekvenser, skolevægring har for familierne.

Henriettes egen søn, Magnus, som går i specialskole, har infantil autisme, angst, OCD og Tourettes, og har gennem flere år kæmpet med skolevægring. Hun fremhæver, hvor hårdt det er for familier at stå alene med sådanne udfordringer uden tilstrækkelig støtte.

vigtigheden af tidlig indsats og forebyggelse

Henriette Malland understreger, at forebyggelse og tidlig indsats er afgørende for at sikre børnene skoleglæde og trivsel. Det kræver investeringer i de almene skoler og udvikling af tilbud, der kan gribe børn i mistrivsel hurtigt og effektivt.

Seniorforsker Tegtmejer supplerer med, at mange tilfælde af langvarigt skolefravær kunne være undgået med bedre og tidligere indsatser, som kommunerne bør prioritere højere.

kommunernes rolle og statens støtte

Selvom udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste belaster kommunernes budgetter, refunderer staten en stor del af beløbene. Dette minder om andre sociale ydelser, men det betyder ikke, at kommunernes økonomiske udfordringer er løst.

Randers kommune har blandt andet ansat fraværskoordinatorer for at identificere og støtte børn med fravær i tide. Ifølge kommunens skole- og uddannelsesudvalgsformand Lise-Lotte Leervad Larsen er der et ønske om at vende den triste udvikling.

hvordan kan vi støtte børn og familier bedre?

For at vende udviklingen anbefales det, at kommunerne investerer i:

• forebyggende tiltag og tidlig opsporing af mistrivsel
• støtte til familier, der oplever skolevægring
• specialiserede tilbud, der matcher børnenes behov
• uddannelse og ressourcer til lærere og pædagoger

Det er også vigtigt at skabe en kultur, hvor børn føler sig trygge og motiverede til at gå i skole, så de undgår at falde ud af fællesskabet.

inspiration fra andre indsatser

Andre kommuner har haft succes med inkluderende metoder og samarbejde mellem skoler, sundhedssektoren og sociale myndigheder. Et stærkt fokus på børns mentale sundhed kan også mindske fravær og forbedre trivsel.

Læs også om internationale politiske spændinger, som også påvirker samfundets fokus på velfærd og ressourcer.

afslutning og fremtidsperspektiv

Skolevægring og tabt arbejdsfortjeneste er et voksende socialt og økonomisk problem i Danmark. Det kræver politisk vilje og prioritering at sikre, at børn får den rette støtte tidligt, og at familier ikke tvinges ud af arbejdsmarkedet unødigt.

Kommunerne må fortsætte med at udvikle og investere i løsninger, der støtter børn med mistrivsel og samtidig aflaster familierne. På den måde kan vi sikre en bedre fremtid for både børn og det danske samfund.

Se også vores artikel om Lykke Buhls rolle i dansk kultur og medier for yderligere indsigt i samfundets udvikling.