Palæstinensere tilbageholdt uden sigtelse i Israel

Introduktion til situationen for palæstinensiske fanger i Israel

Konflikten mellem Israel og Hamas har haft store konsekvenser for palæstinensere, særligt i form af tilbageholdelser uden rettergang. Over 5.000 palæstinensere sidder i israelske fængsler uden sigtelse, hvilket skaber en alvorlig menneskerettighedskrise. Denne artikel dykker ned i baggrunden, omfanget og konsekvenserne af denne praksis.

Baggrund for tilbageholdelser på Vestbredden og Gaza

Siden februar 2023 har Israel gennemført omfattende militæroperationer på Vestbredden, hvor cirka 40.000 palæstinensere er blevet fordrevet fra deres hjem. Operationerne har til formål at stoppe formodede terrortrusler, men har samtidig medført et stort antal tilbageholdelser.

Organisationer som Amnesty International og HaMoked rapporterer, at over 9.500 palæstinensere er tilbageholdt i Israel, hvoraf cirka 5.200 ikke er sigtet eller retsforfulgt. Dette skaber et juridisk tomrum, hvor de tilbageholdte ikke har de samme rettigheder som andre civile eller krigsfanger.

Administrativ tilbageholdelse – en kontroversiel praksis

Den israelske militærpraksis med administrative tilbageholdelser muliggør, at personer kan tilbageholdes i op til seks måneder uden sigtelse, og tilbageholdelsen kan forlænges uendeligt. Denne metode anvendes ofte, når der foreligger mistanke, men ikke tilstrækkelige beviser til en retssag.

Antallet af administrative tilbageholdelser steg markant efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 – fra omkring 800 i 2022 til over 3.000 et år senere. Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer kritiserer denne praksis for at underminere retssikkerheden og skabe frygt i den palæstinensiske befolkning.

Eksempel på administrativ tilbageholdelse

Den palæstinensiske politiker Khalida Jarrar har flere gange været administrativt tilbageholdt uden sigtelse. I 2017 sad hun seks måneder i fængsel, og fængslingen blev efterfølgende forlænget med yderligere seks måneder baseret på hemmeligt bevismateriale.

Mishandling og tortur – alvorlige anklager mod Israel

FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har rapporteret om omfattende mishandling, tortur og overgreb mod palæstinensiske fanger. Metoder som elektriske stød, vold og waterboarding er dokumenteret, og mindst 66 tilbageholdte palæstinensere menes at være døde i israelsk varetægt siden oktober 2023.

Israel afviser disse anklager og understreger, at deres praksis følger internationale standarder. Dog har Den Internationale Røde Kors Komité ikke haft adgang til at besøge de tilbageholdte siden konflikten eskalerede.

Juridiske og menneskeretlige problemstillinger

Palæstinensere på Vestbredden er underlagt israelsk militærlov, mens israelere er under civil lovgivning. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty betegner denne forskelsbehandling som en form for apartheid, hvor palæstinensere fratages basale rettigheder.

Amnesty Danmark påpeger, at den administrative tilbageholdelse skaber et klima af frygt, hvor palæstinensere ikke tør forlade deres hjem, fordi de risikerer at blive anholdt uden varsel eller retssikkerhed.

Israels forsvar og argumenter for praksissen

Det israelske militær, IDF, hævder, at tilbageholdelserne er målrettede mod personer med rimelig mistanke om terroraktivitet. De understreger, at arrestordrer er juridisk evalueret, og tilbageholdte har ret til at appellere.

Efterhånden som konflikten eskalerer, mener IDF, at denne praksis er nødvendig for at forhindre angreb og beskytte israelere. Dog kritiserer Amnesty mangel på gennemsigtighed, da beviser ofte holdes hemmelige for de tilbageholdte og deres forsvarere.

Konsekvenser for palæstinensere og det internationale samfund

Den omfattende brug af administrative tilbageholdelser og rapporter om mishandling har vakt international bekymring. FN og flere NGO'er opfordrer til øget overvågning og respekt for menneskerettighederne i konflikten.

Det aktuelle fokus på palæstinensiske fangers vilkår understreger behovet for dialog og fredsforhandlinger, som kan sikre både sikkerhed og rettigheder. I mellemtiden forbliver tusinder fanget i et juridisk og humanitært limbo.