Kritik af Vibeke Manniches indsamling til corona bivirkningsforskning

Kritik af Vibeke Manniches coronaindsamling

Vibeke Manniche, kendt som læge og coronaskeptiker, har indsamlet næsten 750.000 kroner til forskning i bivirkninger ved coronavacciner. Trods intentionerne har indsamlingskampagnen mødt massiv kritik fra Indsamlingsnævnet, der peger på en række problemer med både metoder og gennemsigtighed.

Indsamlingsnævnet, som overvåger god indsamlingsskik i Danmark, har udtalt heftig kritik af indsamlingen, der blev gennemført via Manniches selskab Liva Group. Kritikken omhandler bl.a. manglende respekt for bidragsyderne og anvendelse af aggressive indsamlingsmetoder. Det rejser vigtige spørgsmål om etik og ansvar i private indsamlinger, især når de handler om følsomme emner som corona og vaccination.

Indsamlingsnævnets konkrete kritikpunkter

Indsamlingsnævnet fremhæver flere konkrete kritikpunkter mod Vibeke Manniches indsamlingsprojekt:

• Brug af udskammende og aggressivt sprog i kommunikation med donorer.
• Uklart formål med indsamlede midler, hvor det ikke tydeligt fremgik, hvordan pengene skulle bruges konkret.
• Utilstrækkelig oplysning om, at en del af midlerne gik til Manniche selv som forskningshonorarer og til administration, herunder rejseudgifter.

Det er især sidstnævnte punkt, der har vakt opsigt, da Manniche har modtaget over 180.000 kroner fra indsamlingsmidlerne til personlig honorar. Denne praksis har skabt debat om, hvorvidt indsamlede midler bør gå til drift frem for direkte forskning.

Vibeke Manniches svar på kritikken

Overfor Se & Hør har Vibeke Manniche afvist kritikken kraftigt. Hun betegner den som et resultat af angreb fra »haters, stalkers og pressen«. Manniche understreger, at hun har overholdt god indsamlingsskik og har bedt Indsamlingsnævnet om at uddybe deres kritik, som hun finder uklar og uforståelig.

Hun har desuden indsendt en enslydende forklaring til Indsamlingsnævnet, hvor hun forsvarer sine metoder og den måde, pengene er blevet håndteret på. Trods dette fortsætter myndighedernes undersøgelser, og sagen er endnu ikke afsluttet.

Myndighedernes videre undersøgelser

Ud over kritikken fra Indsamlingsnævnet undersøger Civilstyrelsen nu også uafhængigt, om midlerne fra indsamlingen er blevet brugt forsvarligt. Styrelsen har senest krævet yderligere oplysninger fra Manniche, herunder forklaring på, hvorfor hendes datter har betalt hotelregninger for 10.000 kroner med midler fra indsamlingen.

Denne undersøgelse kan få konsekvenser for både Vibeke Manniche og fremtidige private indsamlinger, der skal leve op til krav om klar og transparent administration af donationer.

Vigtigheden af gennemsigtighed i private indsamlinger

Denne sag understreger vigtigheden af gennemsigtighed og klare retningslinjer, når private personer eller organisationer samler penge ind til forskning eller velgørende formål. Donorer forventer at vide præcis, hvordan deres bidrag anvendes, og at midlerne ikke bliver brugt til private formål uden tydelig information.

Erfaringer fra andre indsamlinger viser, at manglende gennemsigtighed kan føre til mistillid og skade formålet med indsamlingsinitiativet. Derfor er det afgørende at kommunikere klart og respektfuldt med bidragsyderne samt føre regnskab, der kan dokumentere korrekt anvendelse.

Relaterede nyheder og perspektiver

Den offentlige debat om corona og vaccination har været præget af stor polaritet, hvor sager som denne ofte ender med både juridiske og mediemæssige konsekvenser. For eksempel kan man se lignende kontroverser omkring offentlige personer og deres håndtering af kontroversielle emner, som det ses i prinsesse Martha Louises kontroversielle Netflix dokumentar moder kritik.

I en tid med øget opmærksomhed på misinformation og ansvarlighed, bliver det stadig vigtigere at have klare standarder for indsamlinger, især når disse handler om sundhed og forskning.

Konklusion og fremtidige skridt

Sagen om Vibeke Manniches coronaindsamling illustrerer, hvordan private initiativer til forskning kan komme under pres, hvis ikke de lever op til samfundets forventninger om åbenhed og ansvarlighed. Donorer kræver indsigt i, hvor deres penge går, og myndighederne vil sikre, at midler ikke misbruges.

For både private og organisationer er det en vigtig påmindelse om at følge god indsamlingsskik, have klare formål og løbende dokumentere brugen af midler. Det er samtidig en opfordring til offentlig debat om, hvordan vi sikrer tillid og etik i fremtidige indsamlinger.

Læs også om den seneste politijagt i Aarhus, der endte med sigtelse for narko og trusler, som viser bredden i aktuelle danske nyheder og de komplekse samfundsproblemer, vi står overfor.