Ny russisk lov gør søgninger på ekstremistisk materiale strafbart

introduktion til den nye russiske lov om ekstremistisk materiale

Fra 1. september 2024 træder en ny russisk lov i kraft, som kriminaliserer søgninger på såkaldt "ekstremistisk materiale" på internettet. Lovændringen markerer en markant skærpelse af den russiske regerings kontrol over det digitale rum og har vakt bekymring både i Rusland og internationalt. I denne artikel gennemgår vi lovens indhold, hvilke konsekvenser det kan få for russiske borgere, og hvordan det passer ind i den bredere kontekst af censur og informationskontrol i landet.

hvad indebærer den nye lov?

Den nye lov gør det strafbart ikke blot at dele eller distribuere ekstremistisk materiale, men også at søge efter det. Materialet på den officielle liste over forbudt indhold omfatter blandt andet Aleksej Navalnyjs biografi "Patriot", Hitlers "Mein Kampf", samt udgivelser fra Jehovas Vidner. Desuden er det ukrainske nyhedssite tsenzor.net på listen. Overtrædelse af loven kan medføre bøder på op til 400 kroner, og brug af VPN til at omgå blokeringer ses som en skærpende omstændighed.

eksempler på forbudt materiale

• Aleksej Navalnyjs selvbiografi "Patriot"
• Adolf Hitlers "Mein Kampf"
• Jehovas Vidners magasiner "Vagttårnet" og "Vågn op!"
• Det ukrainske nyhedssite tsenzor.net

reaktioner i Rusland på loven

Loven har skabt betydelig modstand, især fra oppositionen og menneskerettighedsorganisationer. Boris Nadezjdin, en kendt oppositionspolitiker, har kaldt loven for noget, der minder om George Orwells dystopiske roman "1984". Samtidig har Amnesty International og Human Rights Watch advaret om, at loven vil begrænse adgangen til uafhængig information og øge masseovervågning under påskud af national sikkerhed.

borgernes bekymringer

Almindelige russere har også udtrykt bekymring over, at loven kan indskrænke deres adgang til sociale medier og information. Facebook og YouTube er allerede delvist blokeret, og nye tjenester som Max skal erstatte populære apps som WhatsApp. Disse tiltag har ført til en stigende frustration over den digitale censur, som påvirker både privatliv og ytringsfrihed.

baggrund for øget digital kontrol i Rusland

Den nye lov er en del af en længere række politiske tiltag for at styrke statens kontrol over internettet. Siden 2019 har Rusland arbejdet på et "suverænt internet" for at kunne frakoble sig det globale netværk. Facebook og Instagram blev blokeret i 2022, og Meta blev stemplet som en ekstremistisk organisation. I 2024 kom også YouTube under pres med nedsat funktionalitet i landet.

suverænt internet og censur

Initiativet om et suverænt internet sigter mod at opbygge en lukket teknologisk infrastruktur, hvor staten kan kontrollere data og adgang. Det er et skridt mod at isolere russiske brugere fra global informationsstrøm og øge overvågningen. Dette gør det relevant at forstå loven som en del af en bredere strategi, der også rammer pressefriheden og borgernes rettigheder.

uklarheder og håndhævelse af loven

Det er stadig uklart, hvordan myndighederne præcist vil håndhæve den nye lov. Ifølge rapporter fra russiske medier som Meduza og Fontanka er der usikkerhed om, hvorvidt en simpel søgning er nok til straf, eller om man skal forsøge at tilgå materialet. Nogle borgere har allerede modtaget advarsler via notifikationer om de nye regler.

overvågning og bødevarsler

De varslede bøder og overvågning har skabt en følelse af usikkerhed blandt internetbrugere. Ifølge Fontanka indgår advarsler som: "Nye bøder fra 1. september, loven rettet mod ekstremistisk materiale er vedtaget. VPN, opslag, søgninger, hvad kan man få en bøde for?" Disse tiltag understreger den voksende kontrol og potentielt stigende risiko for almindelige borgere.

konsekvenser for informationsfrihed og ytringsfrihed

Den nye lov har vidtrækkende konsekvenser for informationsfrihed i Rusland. Når det bliver strafbart at søge efter visse materialer, begrænses borgernes mulighed for at danne sig et nuanceret billede og få adgang til alternative perspektiver. Det kan føre til øget ensretning og censur.

Det danske nyhedssite To Mineryddere Fra Dansk Flygtningehjaelp Draebt I Ukraine har tidligere rapporteret om situationer, der belyser, hvordan politiske konflikter påvirker informationsstrømmen og borgernes rettigheder. Det understreger vigtigheden af fri adgang til information, også i autoritære kontekster.

hvad kan borgere og virksomheder lære af denne udvikling?

Den russiske lovgivning viser, hvordan statslig kontrol kan eskalere og forandre internetlandskabet radikalt. For borgere betyder det øget risiko ved brug af internettet til research og kommunikation. Virksomheder og medier må være opmærksomme på, hvordan censur og lovgivning påvirker deres muligheder og ansvar.

For at beskytte sig mod misinformation og overvågning kan det være relevant at lære mere om sikker digital kommunikation og pressefrihed. På Sadan Skaber Du Effektive Pressemeddelelser I Danmark findes gode råd til, hvordan man kan formidle klart og sikkert i et udfordrende mediebillede.

afslutning og fremtidsperspektiver

Den nye russiske lov mod søgninger på ekstremistisk materiale er en alvorlig indskrænkning af ytrings- og informationsfriheden. Den er samtidig et symptom på den voksende tendens til digital censur og kontrol i Rusland. Det bliver vigtigt at følge udviklingen nøje, da den kan få konsekvenser langt ud over landets grænser.

Hvis du vil holde dig opdateret om internationale og lokale nyheder, kan du med fordel følge Pressenyheder, som dækker vigtige begivenheder med fokus på både baggrund og konsekvenser.