Lytternes og seernes redaktør om kritik af dkdox.tv

introduktion til klagen mod dkdox.tv

Jesper Larsen, ansvarshavende redaktør på netmediet dkdox.tv, har ikke fået medhold i sin klage over en artikel bragt på dr.dk, der kritiserede udsendelser relateret til corona. Klagen drejede sig om, at han ikke havde fået forelagt kritikken som redaktør for netmediet, men denne påstand er afvist af lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen.

Artiklen omhandlede ikke specifikt netmediet dkdox.tv, og Jesper Larsen blev ifølge Termansen forelagt alle relevante kritikpunkter i en mail, hvor han også fik mulighed for at kommentere. Denne sag rejser interessante spørgsmål om redaktionelt ansvar og klagebehandling i det digitale medielandskab.

lytternes og seernes redaktørs rolle og ansvar

Lytternes og seernes redaktør (LSR) fungerer som en uafhængig instans, der sikrer, at DR's indhold lever op til høje journalistiske og programmetiske standarder. LSR behandler klager og henvendelser fra brugere for at fremme bedre dialog og ansvarlighed i DR's indhold.

Jesper Termansen, der i denne sag har vurderet klagen mod Jesper Larsen, understreger, at det er vigtigt, at kritik forelægges korrekt og at citater gengives loyalt. I denne konkrete sag fandt LSR, at de journalistiske vurderinger og betegnelser som ”coronakritiske udsendelser” ikke er faktuelle påstande, men udtryk for journalistiske vurderinger, som ikke nødvendigvis kræver forelæggelse.

kritikkens natur og journalistiske vurderinger

Jesper Larsen fandt kritikken usaglig og problematisk, især betegnelsen ”coronakritiske udsendelser”. Men LSR påpeger, at dette udtryk er en journalistisk vurdering, der ikke nødvendigvis skal forelægges som et faktuelt udsagn.

Dette illustrerer en vigtig skillelinje i journalistikken mellem faktuelle oplysninger og fortolkninger eller vurderinger. Det er afgørende for både redaktører og journalister at forstå denne forskel for at sikre korrekt klagebehandling og undgå misforståelser.

eksempler på lignende sager og betydningen for medier

Det er ikke usædvanligt, at medieansvarlige oplever kritik, som de finder urimelig. Et eksempel er den aktuelle debat om dækningen af corona, hvor flere medier har fået kritik for både at være for kritiske og for ukritiske.

For at forstå denne problematik kan man sammenligne med andre danske mediesager, som efterlysning af 23-årig kvinde i Sønderjylland, hvor journalisters håndtering af fakta og etik har været under lup. Det viser, hvor vigtigt det er med en balanceret og gennemsigtig klagebehandling.

hvordan kan redaktører håndtere kritik bedre?

Redaktører kan styrke deres position ved at sikre klar kommunikation med klagere og ved at dokumentere, hvordan kritikpunkter bliver håndteret. Det er også vigtigt at forstå medielovgivningen og de etiske retningslinjer, som gælder for journalistik i Danmark.

For netmedier som dkdox.tv kan det være gavnligt at etablere en åben klageproces og samarbejde med uafhængige instanser som LSR for at øge troværdigheden.

betydningen for dansk medieetik og offentlig debat

Sager som denne understreger, hvor vigtigt det er med uafhængige instanser, der kan sikre, at både kritik og journalisternes arbejde bliver behandlet retfærdigt. Det bidrager til en sund offentlig debat og opretholder tilliden til medierne.

Desuden kan det styrke den journalistiske kvalitet, når redaktører og mediehusene aktivt arbejder med at modtage og reagere konstruktivt på kritik.

konklusion og perspektiv

Klagen mod Jesper Larsen og dkdox.tv illustrerer kompleksiteten i moderne medieetik. Lytternes og seernes redaktør har fastslået, at korrekt forelæggelse af kritik er afgørende, men også at journalistiske vurderinger har en plads i mediebilledet uden nødvendigvis at kræve forelæggelse.

For læsere og medieprofessionelle er det en vigtig påmindelse om at skelne mellem fakta og fortolkninger, og om at værne om en åben og ansvarlig klagekultur. Læs også om to mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp dræbt i Ukraine for et eksempel på journalistik, der kræver præcis og ansvarlig dækning.