Forældre til børn med ADHD: fra skjult skam til åbenhed og accept

Introduktion til forældres oplevelser med ADHD-diagnoser

At få et barn diagnosticeret med ADHD kan være en følelsesmæssig rejse for forældre. Mange oplever skam og frygt for, hvordan omgivelserne vil reagere. Historien om Niels Rasmussen og Aidolis Duharte Soto, der skjulte deres søns diagnose i flere år, illustrerer den kompleksitet, der ofte følger med en ADHD-diagnose i Danmark.

Hvorfor skjuler forældre diagnosen?

Mange forældre vælger at holde deres barns ADHD-diagnose hemmelig af frygt for stigmatisering og social udstødelse. Niels Rasmussen fortæller, hvordan hans søns adfærd i supermarkedet førte til fordømmende blikke og følelser af at være dårlige forældre. Denne frygt for at blive set anderledes kan få familier til at undlade at fortælle om diagnosen, selv overfor nære venner.

Det er et naturligt menneskeligt instinkt at ville beskytte sit barn mod mærkater, som kan følge dem livet igennem. Men som Mia Kristina Hansen fra SIND påpeger, kan denne tilbageholdenhed også forhindre børn i at få den støtte, de behøver.

Konsekvenser af tavshed og hemmeligholdelse

Tavshed omkring en diagnose kan skabe flere udfordringer. For det første kan det føre til isolation, hvor både barnet og familien føler sig alene med deres udfordringer. Psykiatrifondens rapport viser, at en femtedel af forældre med psykiatriske diagnoser undlader at informere om deres børns tilstand af frygt for diskrimination.

Marianne Skjold fra Psykiatrifonden understreger, at åbenhed kan være afgørende for barnets trivsel og for at sikre den nødvendige forståelse fra omgivelserne. At stå frem kan også hjælpe med at nedbryde tabuer og skabe større accept i samfundet.

Fra skjult skam til åbenhed: en familie fortæller

Niels og Aidolis valgte efter flere år at være åbne om deres søns ADHD-diagnose. I dag, hvor drengen er 15 år, har familien oplevet en positiv forandring. Selvom diagnosen stadig fylder, har åbenheden givet plads til accept og stolthed.

Deres søn har et fritidsjob, går i 9. klasse og mestrer at håndtere sine begrænsninger uden at føle skam. Niels forklarer, hvordan det at acceptere diagnosen også har betydet, at familien har anerkendt deres egne styrker som forældre.

Praktiske råd til forældre

• Vær åben i det tempo, der føles rigtigt for jer som familie.
• Søg støtte hos organisationer som ADHD-foreningen, der kan tilbyde rådgivning og netværk.
• Informer nøje udvalgte personer, som kan hjælpe barnet i skole eller fritidsaktiviteter.
• Arbejd med barnet på at forstå og acceptere diagnosen for at styrke selvværdet.

Samfundets rolle i at mindske stigmatisering

En vigtig del af at støtte familier med ADHD er at ændre den offentlige opfattelse. Camilla Louise Ganzhorn fra ADHD-foreningen påpeger, at øget viden og forståelse kan mindske frygten for diagnoser. Det kræver en indsats fra både skoler, sundhedsvæsen og medier.

Medier som Pressenyheder kan spille en vigtig rolle i at formidle historier, der viser de menneskelige sider af ADHD og psykiske diagnoser, og dermed bidrage til større forståelse.

Hvordan kan skoler og institutioner støtte?

Skoler og institutioner har ofte en direkte kontaktflade til familier med børn med ADHD. Ved at tilbyde inkluderende undervisning, fleksible læringsmiljøer og samarbejde med forældre kan skoler være afgørende for barnets trivsel.

Eksempelvis kan lærere, der forstår diagnosens udfordringer, hjælpe med at tilpasse opgaver og skabe et trygt socialt miljø. Det er også vigtigt at undgå at lade diagnosen definere barnet, men se dets ressourcer og potentialer.

Konklusion: fra frygt til styrke

At leve med ADHD i familien kan være udfordrende, men også berigende, hvis man formår at omfavne diagnosen med åbenhed og stolthed. Historien om Niels og Aidolis viser, at accept kan føre til bedre trivsel for både børn og forældre.

Det er vigtigt, at samfundet fortsætter med at arbejde på at fjerne stigmatisering, så flere familier tør stå frem. På den måde kan børn med ADHD få bedre muligheder for at udvikle sig og trives i trygge rammer.

Læs også om debat om kollegieprioritet i København, som viser, hvordan samfundsmæssige spørgsmål ofte kræver åben dialog for at finde løsninger.