Mattias Tesfaye om dårlig opdragelse og skolens udfordringer

introduktion til debatten om dårlig opdragelse i skolen

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sat gang i en bred debat efter sin udtalelse om, at nogle danske skoleelever er "pisse dårligt opdragede". Denne hårde formulering har vakt kritik fra eksperter og organisationer, men ministeren står fast på, at dårlig opførsel i skolen også handler om opdragelse og ikke kun skolens indsats. I denne artikel dykker vi ned i ministerens synspunkter, kritikken mod ham og de udfordringer, folkeskolen står overfor i dag.

hvad mener Mattias Tesfaye med 'pisse dårligt opdragede'?

Mattias Tesfaye understreger, at han ikke generaliserer, men peger på et reelt problem med elever, der ofte ødelægger undervisningen. Han mener, at det ikke altid er skolens skyld, når elever opfører sig dårligt. Ifølge ministeren kan dårlig opførsel skyldes faktorer som søvnunderskud, for meget skærmtid på sociale medier som TikTok, manglende madpakke eller en opdragelse, hvor alting diskuteres og fællesskabsregler ikke respekteres.

Ministerens pointe er, at elever skal lære at indordne sig under fælles regler og forstå, at man ikke altid kan gøre som man vil. Han sammenligner elever, der opfører sig dårligt, med fodboldspillere, der får gult kort og bliver sendt ud på sidelinjen – nogle gange er det nødvendigt at sanktionere dårlig opførsel for at beskytte fællesskabet.

kritik fra eksperter og organisationer

Reaktionen på Tesfayes ordvalg har været skarp. Skoleekspert Louise Klinge kalder det "skammeligt", mens Danmarks Lærerforening betegner sprogbrugen som "ærgerlig". Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, frygter, at forkortelsen "PDO" kan blive et mobbelabel, der stigmatiserer børn, som ofte har komplekse baggrunde og udfordringer.

Kjeldahl påpeger, at dårlig opførsel ofte har dybere årsager som sociale problemer, psykiske lidelser eller andre udfordringer, og at det er vigtigt ikke blot at stemple børn som dårligt opdragede uden at undersøge baggrunden.

ministerens afvisning af kritikken

Mattias Tesfaye afviser kritikken og fremhæver, at børn med ADHD, autisme eller ordblindhed naturligvis skal have støtte i skolen. Han understreger dog, at ikke alle tilfælde af dårlig opførsel kan forklares på den måde, og at der må stilles krav til elevernes opførsel og ansvar for fællesskabet.

Han siger: "Nogle gange opfører vi os meget dårligt, fordi vi er mennesker. Og sådan er det også med børn." Ministeren ønsker derfor, at skolerne får bedre muligheder for at håndtere uro og sanktionere elever, der forstyrrer undervisningen, også når der ikke umiddelbart er en bagvedliggende diagnose eller social problemstilling.

folkeskolens rolle og udfordringer

Folkeskolen står i dag med en kompleks opgave: At inkludere børn med særlige behov, samtidig med at sikre et trygt og ordentligt læringsmiljø for alle elever. Ministeriet arbejder derfor på lovgivning, der præciserer, hvornår og hvordan lærere må gribe fysisk ind over for uro i klassen.

Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening bakker op om, at der skal sikres bedre muligheder for sanktioner, men påpeger samtidig, at det ikke må stå alene. Der er også behov for flere ressourcer, bedre undervisning og øget fokus på trivsel i skolen.

eksempler på sanktioner og konsekvenser

• Udvisning til skoleleder ved grove overtrædelser som vold eller grov tale mod lærere
• Midertidig hjemsendelse ved alvorlig forstyrrelse af undervisningen
• Advarsler og samtaler med elever og forældre for mindre overtrædelser

Disse tiltag skal ifølge Tesfaye sikre, at fællesskabet kan fungere, og at elever lærer, at dårlig opførsel har konsekvenser, uden at der altid skal være en dyb psykologisk forklaring.

skolevægring og sociale udfordringer

En af de store udfordringer i folkeskolen i dag er skolevægring, hvor børn undgår at møde op i skolen grundet angst, mistrivsel eller sociale problemer. Ministeren har i debatter fremhævet behovet for at tackle denne problematik både gennem støtte og klare regler for adfærd.

Det understreger vigtigheden af en helhedsorienteret indsats, hvor både opdragelse, skolemiljø og sociale forhold spiller sammen. Det er ikke kun et spørgsmål om disciplin, men om at forstå og støtte børnene bedst muligt, samtidig med at fællesskabets regler respekteres.

konklusion: en balance mellem opdragelse og støtte

Debatten om Mattias Tesfayes udtalelse om "pisse dårligt opdragede" skoleelever belyser en vigtig diskussion om skolens rolle i opdragelse og disciplin. Ministeren fremhæver, at dårlig opførsel ikke altid kan forklares ud fra sociale problemer eller diagnoser, og at skolen må have bedre redskaber til at håndhæve regler og beskytte fællesskabet.

Samtidig er der bred enighed om, at der skal være plads til støtte og forståelse for elever med særlige behov. Det kræver både ressourcer og klare rammer. For at skabe et godt læringsmiljø må vi derfor finde en balance mellem krav om opdragelse og indsats for trivsel.

Vil du læse mere om aktuelle emner inden for dansk politik og samfund, kan du blandt andet se vores artikel om ny interesseorganisation, der kæmper for skatteborgernes rettigheder, som også berører politiske initiativer i Danmark.

For yderligere perspektiv på dansk samfund og kultur kan du også se artiklen om Bjorn Borgs kamp mod kræft, der viser personlig modstandskraft, som kan inspirere i alle livets udfordringer.