Ny type sikkerhedsbetjent i fængsler skaber debat

Introduktion til den nye type sikkerhedsbetjent

Som led i den seneste strafreform har Kriminalforsorgen indført en ny stilling: sikkerhedsbetjent. Denne rolle kræver fire måneders uddannelse og kan bestrides af personer fra 18 år, hvilket adskiller sig markant fra den traditionelle fængselsbetjentuddannelse på tre år, som kræver en minimumsalder på 21 år.

Formålet med denne nye type betjent er at afhjælpe den akutte rekrutteringskrise i fængselsvæsenet, hvor mange institutioner oplever tomme klasselokaler og mangel på erfarent personale.

Hvad skal en sikkerhedsbetjent kunne?

Sikkerhedsbetjentene får ansvar for opgaver som adgangskontrol, visitationer, celleeftersyn, storvisitationer, afvikling af gårdture, besøgsafvikling og runderinger. De bærer uniform og er beføjet til at anvende magtmidler efter behov.

Disse opgaver er væsentligt bredere end de tidligere sikkerhedsfunktionærers, der blev forsøgt introduceret i 2006, men udfasedes efter tre år, fordi de ikke kunne bidrage tilfredsstillende til den samlede opgaveløsning.

Kritik og bekymringer om unge betjente

Den nye ordning møder modstand, især fra Fængselsforbundet og politiske modstandere som Enhedslisten. Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, udtrykker bekymring for, om 18-årige kan håndtere de komplekse og ofte konfliktfyldte situationer i lukkede statsfængsler.

Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, kalder det et "kæmpe skråplan", da jobbet kræver stor modenhed og evne til at håndtere svære konflikter, hvilket hun mener ikke kan læres på blot fire måneder.

Erfaring og modenhed som afgørende faktorer

Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, anerkender behovet for grundig screening af unge ansøgere og påpeger, at sikkerhedsbetjentene ikke bliver placeret på de mest belastede afdelinger med banderelaterede eller terrorrelaterede indsatte. På den måde håber man at sikre, at de unge betjente ikke udsættes for situationer, de ikke er parate til.

Historisk perspektiv på sikkerhedsfunktionærer

Den nye sikkerhedsbetjent-rolle minder om forsøget med sikkerhedsfunktionærer i 2006, men ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er den nuværende situation en helt anden på grund af den mere akutte personaleudfordring i dag.

Det tidligere forsøg blev dog opgivet, fordi funktionærerne ikke kunne integreres tilfredsstillende i fængslets daglige opgaver. Denne gang håber man, at en kortere, men mere målrettet uddannelse kan gøre en forskel.

Rekrutteringsudfordringer i fængselsvæsenet

Rekrutteringsproblemer er centrale baggrunde for reformen. Mange fængsler oplever, at en stor del af personalet er elever, og uddannelsespladser står tomme. Den nye sikkerhedsbetjentfunktion skal aflaste de erfarne fængselsbetjente og samtidig fungere som en rekrutteringskanal til den fulde fængselsbetjentuddannelse.

Ina Eliasen håber, at de unge i rollen som sikkerhedsbetjente får smag for arbejdet og senere vælger at videreuddanne sig til fængselsbetjent.

Alternativer til løsning af rekrutteringskrisen

Rosa Lund og Enhedslisten er skeptiske over for, at ansættelse af unge sikkerhedsbetjente vil løse rekrutteringsproblemerne. De peger i stedet på, at selve arbejdet som fængselsbetjent skal gøres mere attraktivt og sikre bedre arbejdsvilkår for at tiltrække og fastholde personale.

Hvordan man præcist kan forbedre jobvilkårene, er emne for debat, men forslag inkluderer bedre løn, øget sikkerhed og mulighed for videreuddannelse. En sådan tilgang kan måske sikre en mere stabil og erfaren arbejdsstyrke.

Konklusion: En kontroversiel, men nødvendig reform

Indførelsen af sikkerhedsbetjente med en kortere uddannelse og lavere aldersgrænse er et forsøg på at håndtere en akut rekrutteringsudfordring i fængselsvæsenet. Mens Kriminalforsorgen ser det som en praktisk løsning og rekrutteringskanal, advarer kritikere mod at gå på kompromis med uddannelsesniveau og modenhed.

Det bliver afgørende at følge udviklingen nøje, evaluere effekten af de unge betjentes arbejde og sikre, at både sikkerheden i fængslerne og personalets arbejdsforhold varetages optimalt.

For mere information om lignende politiske og sociale emner kan du læse om ny interesseorganisation kæmper for skatteborgernes rettigheder eller følge debatten om dansk folkepartis forslag om momssænkning på fødevarer.