S-borgmestre presser Mette Frederiksen: Prioriter velfærd fremfor skattelettelser

socialdemokratiske borgmestre kræver fokus på velfærd fremfor skattelettelser

En række socialdemokratiske borgmestre fra hele landet skærper nu tonen over for statsminister Mette Frederiksen og regeringen. De mener, at de ekstra penge i statskassen bør investeres i velfærd fremfor at udbetale yderligere skattelettelser. Kommunerne står under massivt pres med stigende udgifter til ældrepleje, børn med særlige behov og socialt udsatte grupper, og derfor oplever mange borgmestre, at der ikke er råd til både skattelettelser og velfærdsløft.

kommunernes økonomiske udfordringer presser velfærden

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), illustrerer situationens alvor med konkrete eksempler.

eksempler på besparelser i kommunerne

Inden for det seneste halve år har Sønderborg måttet gennemføre store besparelser på ældrepleje, børn og handicapområdet. "Det føles som om, at regeringen ignorerer vores udfordringer, når de taler om skattelettelser," siger han. Ligeledes i Albertslund oplever borgmester Steen Christiansen, at kommunens budget er stramt, og han anbefaler klart, at midlerne prioriteres til kernevelfærden.

Flere kommuner, som Frederikssund og Lolland, planlægger store besparelser på henholdsvis 52 og 85 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen. Disse besparelser rammer ofte skoler, ældrepleje og socialområdet, hvor der allerede er stor efterspørgsel. I Syddjurs kommune skal borgmester Michael Stegger Jensen finde 20-25 millioner kroner i besparelser, hvilket er svært at forstå for borgerne, når der samtidig diskuteres skattelettelser.

ydligere skattelettelser møder kritik fra kommunalt niveau

Regeringens plan om skattelettelser for fem milliarder kroner er allerede aftalt, men Venstre har presset på for yderligere skattelettelser, som statsministeren har givet positive signaler til. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har udtalt, at den kommende skattereform vil indeholde milliardstore skattelettelser, og det forventes at blive en del af regeringens plan frem mod 2030.

Dette møder modstand fra mange socialdemokratiske borgmestre, som peger på, at det er uansvarligt at prioritere skattelettelser, mens kommunerne skal spare igen. Stevns borgmester Henning Urban Dam Nielsen udtrykker stor frustration over, at pengene ikke bliver prioriteret til velfærden, som borgerne forventer.

kan velfærd og skattelettelser kombineres?

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at få både skattelettelser og en styrket velfærd til at hænge sammen. Sønderborgs borgmester mener ikke, at der er råd til begge dele i den nuværende situation.

"Der er mange områder udover velfærden, som trænger til et løft, som kollektiv trafik og klimaindsats. Det er ufatteligt, at man kan tale om skattelettelser nu," siger Erik Lauritzen.

Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde, minder regeringen om de velfærdsløfter, der blev givet ved sidste valgkamp. Han er skuffet over, at situationen ikke bliver italesat klart, hvis velfærden må vige for skattelettelser.

Silkeborgs borgmester Helle Gade deler denne bekymring og påpeger, at tiden ikke er til at diskutere skattelettelser, når kommunerne kæmper med mange udfordringer.

regeringen ser plads til både skattelettelser og velfærd

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen fastholder, at Danmarks stærke økonomi giver mulighed for at investere i både velfærd og skattelettelser, især til de lavestlønnede. Han anerkender dog, at borgmestrene står i en vanskelig situation med høje udgifter og tidligere tilbageholdenhed i udgifterne.

Statsminister Mette Frederiksen har også understreget, at økonomien er god, og at det skal kunne mærkes i kommunernes velfærd. Hun henviste for nyligt til en check på 650 millioner kroner til kommunerne, men flere borgmestre, herunder Erik Lauritzen, mener, at beløbet kun er et lille plaster på såret i det store billede.

hvorfor er velfærden under pres?

Kommunernes økonomiske pres skyldes flere faktorer:

• En aldrende befolkning med flere ældre, der kræver pleje.
• Flere udsatte børn og unge med behov for særlig støtte.
• Stigende udgifter til borgere med psykiske lidelser.
• Generelle pris- og lønstigninger, der gør det dyrere at drive kommunale institutioner.

Disse udfordringer betyder, at kommunerne er nødt til at finde besparelser, selvom borgernes krav til velfærd og service ikke mindskes.

konsekvenser af besparelser på velfærd

Når kommunerne skærer ned på kernevelfærden, mærkes det direkte af borgerne. Det kan føre til:

• Forringet pleje og omsorg til ældre.
• Færre tilbud og støtte til børn med særlige behov.
• Længere ventetider og dårligere service i sociale tilbud.
• Generel utilfredshed blandt borgere og medarbejdere.

Disse konsekvenser kan skabe et negativt pres på kommunernes sociale sammenhængskraft og tillid til det offentlige.

afsluttende tanker og kommende politiske beslutninger

Det står klart, at der er delte meninger om, hvordan de ekstra midler i statskassen skal bruges. Mens regeringen og Venstre ser muligheder i både skattelettelser og velfærdsløft, er mange socialdemokratiske borgmestre stærkt kritiske og opfordrer til en prioritering af velfærd.

Det politiske efterår bliver afgørende for beslutningerne om Danmarks økonomiske kurs frem mod 2030. Læs mere om aktuelle politiske nyheder og debat på Pressenyheder.dk.