Sådan når kommunalpolitikere vælgerne uden betalte annoncer

introduktion til udfordringen med politiske annoncer

Ved kommunalvalget har sociale medier traditionelt været et vigtigt redskab for politikere til at nå ud til vælgerne. Mange har investeret betydelige beløb i betalte annoncer for at øge rækkevidden og engagementet. Men en ny EU-forordning har ændret spillereglerne radikalt ved at stoppe politiske annoncer på platforme som Facebook og Instagram i hele EU.

Det har skabt nye udfordringer for kommunalpolitikere, der nu må tænke kreativt for at kommunikere deres budskaber effektivt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan politikere som Tommy Tønning og Thomas Tonsberg Schlie tilpasser deres strategier, og hvad det betyder for den demokratiske debat.

hvad betyder EU-forordningen for kommunalvalgkampen?

Den nye EU-forordning har fået tech-giganten Meta til at lukke for politiske annoncer i EU, hvilket betyder, at politikere ikke længere kan betale for promovering af deres politiske budskaber på sociale medier. Dette rammer især kommunalpolitikere, der tidligere har haft begrænsede budgetter og brugt annoncer til at skabe synlighed.

Tommy Tønning, Socialdemokratiets spidskandidat i Herning, brugte sidste valg mellem 8.000 og 12.000 kroner på sociale medier-annoncer. I år har han i stedet måttet finde alternative metoder til at nå ud til vælgerne.

alternativer til betalte annoncer på sociale medier

personlige og emotionelle opslag

En af de mest effektive måder at opnå organisk rækkevidde på er ved at dele mere personlige og følelsesladede opslag. Tommy Tønning har fx brugt sin dværgpuddel Theo som en del af sin kommunikation, da dyr og personlige historier ofte fanger folks opmærksomhed i feedet.

Dette greb har vist sig effektivt med opslag, der når tusindvis af potentielle vælgere uden annoncering. Thomas Tonsberg Schlie, byrådskandidat i Silkeborg, har også oplevet, at personlige opslag uden filter, som fx billeder af ham med morgenhår, får mere engagement end traditionelle politiske budskaber.

at forstå og udnytte algoritmerne

Benjamin Rud Elberth, ekspert i politisk kommunikation på sociale medier, forklarer, at man er nødt til at tilpasse sig platformenes algoritmer, som favoriserer indhold, der skaber stærke følelser – hvad enten det er overraskelse, forargelse eller glæde.

Det betyder, at kommunalpolitikere vil se flere opslag med skarpe, forsimplede budskaber og følelsesladet indhold. Denne tendens kan dog føre til en skævvridning af, hvad kommunalpolitik egentlig handler om, da mange vigtige og komplekse dagsordener ikke egner sig til denne type opslag.

demokratiske konsekvenser af ændringerne

Valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet advarer om, at den nye situation kan have negative konsekvenser for den demokratiske debat. Når politiske budskaber forenkles og gøres mere ekstreme for at opnå rækkevidde, mister debatten nuancer og dybde.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kritiserer også EU-forordningen og frygter, at den kan skade demokratiet mere end den beskytter det. Han påpeger, at muligheden for at nå vælgerne gennem annoncer har været vigtig for en åben og bred politisk dialog.

eksempler på nye strategier i praksis

Tommy Tønning kombinerer nu korte, engagerende opslag med opfordringer til dialog og deltagelse i fysiske debatmøder. Han mener, at de sociale medier stadig kan være en døråbner, men den egentlige politiske samtale må foregå ansigt til ansigt.

Thomas Tonsberg Schlie har skiftet fokus fra betalte kampagnevideoer til mere uformelle og ærlige opslag, som skaber nærhed til vælgerne. Hans erfaring viser, at autenticitet belønnes i algoritmerne og blandt brugerne.

praktiske råd til kommunalpolitikere

• brug personlige historier: Dyr, børn og hverdagsoplevelser skaber emotionel forbindelse.
• skab engagement: Stil spørgsmål og opfordr til kommentarer for at øge rækkevidden organisk.
• vær autentisk: Vær ærlig og åben i opslagene for at opbygge tillid.
• kombiner digitale og fysiske kanaler: Brug sociale medier til at skabe interesse og inviter til møder og debatter.
• følg algoritmerne: Lav indhold, der engagerer og får folk til at reagere følelsesmæssigt.

For flere indsigter om aktuelle samfundsemner kan du læse flere artikler på Pressenyheder.dk.

konklusion

EU’s forbud mod politiske annoncer på sociale medier har ændret kommunalpolitikeres muligheder for digital vælgerkontakt markant. Det tvinger til nytænkning, hvor personlige og følelsesladede opslag får større betydning, og hvor den demokratiske debat risikerer at blive mere polariseret og forenklet.

Alligevel viser eksempler fra danske kandidater, at det er muligt at skabe synlighed og engagement gennem kreativ brug af sociale medier og ved at kombinere digitale platforme med traditionelle møder. Den demokratiske samtale lever videre – blot i nye former.

Vil du vide mere om, hvordan kommunikation og samfund hænger sammen, kan du kontakte os via Contact for yderligere information.