Sådan styrkes hospitalernes beredskab mod kriser og angreb

indledning: hospitalernes sårbarhed i krisesituationer

Danske hospitaler er centrale for samfundets sundhed, men er samtidig udsatte i tilfælde af kriser eller hybride angreb. Med åbne døre og stor offentlig adgang udgør de et særligt sårbart mål, som eksperter advarer imod. Sundhedsminister Sophie Løhde understreger, at beredskabet skal skærpes for at sikre, at hospitalerne kan fungere også under ekstraordinære forhold.

hvorfor er hospitalerne særligt udsatte?

Forskeren Rasmus Dahlberg fremhæver, at hospitalernes åbne adgang gør dem til lette mål for angreb, der kan ramme kritisk infrastruktur som strømforsyning, IT-systemer og medicinbeholdning. Et eksempel er Regionshospitalet Randers, der oplevede to pludselige strømafbrydelser i september, hvilket alvorligt påvirkede operationsgangen. Sådanne hændelser understreger behovet for øget sikkerhed og beredskab.

fysisk adgang og risiko for forstyrrelser

Alle kan gå ind på et hospital, hvilket gør det svært at forhindre personer med skadelige intentioner i at forstyrre driften. Politiet har tidligere anholdt en mand, der brød skabe op på et hospital, hvilket viser, at truslen ikke kun er hypotetisk. Ifølge Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, kan man dog ikke lukke hospitalerne helt af uden at gå på kompromis med tilgængeligheden for patienter og pårørende.

cybersikkerhed som en kritisk udfordring

Ud over fysisk sikkerhed er IT-sikkerhed et alvorligt fokusområde. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderede i 2023, at cybertruslen mod sundhedssektoren er 'meget høj'. Et markant eksempel var hackerangrebet mod Odense Universitetshospital, som ramte en ekstern IT-leverandør og forsinkede systemerne i næsten to uger. Selvom ingen patienter blev direkte påvirket, var konsekvenserne omfattende.

sundhedsdata som et attraktivt mål

Professor Jens Myrup Pedersen fra Aalborg Universitet forklarer, at hospitaler er attraktive mål for hackere, fordi et angreb kan skabe stor skade og samtidig give adgang til følsomme persondata. Selvom regionerne har forbedret deres cybersikkerhed, er det et konstant kapløb mellem angriberne og forsvarerne.

nødstrømsanlæg og kritisk infrastruktur

Hospitalernes afhængighed af elektricitet er en anden sårbarhed. Nødstrømsanlæg er installeret for at sikre driften under strømsvigt, men de kan kun holde strøm til hospitalet i en begrænset periode. Herlev Hospital har eksempelvis et anlæg med otte dieselmotorer, som kan køre i op til to døgn uden ny dieseltilførsel.

begrænsninger ved nødstrøm

Rasmus Dahlberg påpeger, at nødstrøm primært er til for at sikre en kontrolleret nedlukning og ikke til ubegrænset drift ved længerevarende strømsvigt. Derfor er det vigtigt at have planer for, hvordan hospitaler skal fungere, hvis elforsyningen svigter i længere tid.

styrkelse af beredskabet i sundhedsvæsenet

Regeringen har afsat 500 millioner kroner til at forbedre beredskabet i sundhedsvæsenet. Sundhedsminister Sophie Løhde understreger, at der er øget fokus på at håndtere nye og mere alvorlige risikobilleder, så hospitalerne kan bevare deres funktionalitet under kriser.

Anders Kühnau anerkender, at der altid kan gøres mere, men fremhæver, at hospitalerne allerede har omfattende beredskabsplaner og nødgeneratorer, der sikrer strøm ved strømsvigt. Samtidig skal hospitalerne forblive åbne og tilgængelige for patienter og pårørende, hvilket kræver en balance mellem sikkerhed og tilgængelighed.

konkrete tiltag og fremtidige udfordringer

• Opgradering af IT-sikkerhedssystemer og tæt samarbejde med eksterne leverandører for at minimere cyberrisici
• Forbedret fysisk sikring af kritiske områder som el-tavler og medicinsk udstyr
• Udvidelse af kapaciteten på nødstrømsanlæg og udvikling af alternative energikilder for længere drift
• Træning og øvelser i krisehåndtering for hospitalspersonale
• Implementering af adgangskontrolsystemer, der balancerer sikkerhed og åbenhed

Ved at følge disse tiltag kan hospitalerne bedre modstå både hybride angreb og uforudsete kriser, hvilket øger patientsikkerheden og sikrer kontinuerlig drift.

afslutning: hvorfor beredskab på hospitaler er altafgørende

Hospitalernes rolle i samfundet gør dem til vitale institutioner, som ikke kan lukke ned, selv under kriser. En kombination af fysisk sikkerhed, IT-beskyttelse, nødstrøm og velkoordineret beredskab er derfor nødvendigt. Læs flere relevante artikler om samfundssikkerhed og beredskab for at forstå den bredere kontekst.

Styrkelse af hospitalernes beredskab er ikke kun en teknisk opgave, men også et spørgsmål om at skabe tryghed for patienter og personale i en stadig mere kompleks og uforudsigelig verden.