Skoleklasses moskébesøg skaber debat på Christiansborg
Et moskébesøg af en skoleklasse i Randers vækker stor debat om kønsopdeling og indoktrinering. Læs om rektorens svar og politikernes kritik her.

Af Redaktionen
Introduktion til kontroversen omkring moskébesøget
Et skolebesøg til en moské i Randers har skabt en bølge af debat både i lokalsamfundet og på Christiansborg. Flere klasser fra Randers Statsskole har besøgt den bosniske moské som led i religionsundervisningen. Billeder fra besøget, hvor elever sidder kønsopdelt, og piger bærer tørklæder, har udløst kritik og anklager om indoktrinering.
Denne artikel gennemgår baggrunden for debatten, holdningerne fra politikere og skoleledelsen samt de perspektiver, som besøget giver i en tid med fokus på integration og kulturel forståelse.
Hvad skete der under moskébesøget?
Religionshold fra Randers Statsskole deltog i et planlagt besøg i Bosnisk Kulturelle Center Saburs moské i Randers. Her deltog eleverne i en rundvisning og en samtale, der skulle give indsigt i islamisk tro og praksis. Skolen delte billeder fra besøget på Facebook, hvilket hurtigt fik opmærksomhed.
Billederne viste en kønsopdeling, hvor drengene og pigerne sad adskilt, og flere piger havde valgt at dække håret med tørklæder. Ifølge rektor Mogens Pold var kønsopdelingen ikke et krav fra moskeen, men en opfordring fra læreren for at give eleverne en realistisk oplevelse af, hvordan man sidder i en moské.
Politisk kritik og bekymringer om indoktrinering
På Christiansborg har besøget ført til stærk kritik, især fra Dansk Folkeparti. Nick Zimmermann, folketingsmedlem fra partiet, udtalte til pressen, at han opfatter arrangementet som indoktrinering og et brud på danske værdier.
Zimmermann kritiserede især kønsopdelingen og brugen af tørklæder, som han mener er kvindeundertrykkende symboler. Han sagde, at danske børn ikke skal bruges som statister i moskeens propaganda og opfordrede til, at elever i stedet skal lære om islam i klasseværelset, ikke gennem direkte besøg.
Den politiske debat berører også spørgsmålet om armslængde-princippet, hvor politikere normalt ikke blander sig i skolers interne beslutninger, men Zimmermann mener, at dette tilfælde er så alvorligt, at forældrene bør tage stilling til skolens ledelse.
Rektorens perspektiv på besøget
Mogens Pold, rektor på Randers Statsskole, har kommenteret sagen med en rolig tone og oplever debatten som overdrevet. Han står fast på, at sådanne besøg har fundet sted i flere år og er vigtige for elevernes religionsfaglige forståelse.
Han fremhæver, at kønsopdelingen ikke var et påbud, men en måde at give eleverne en autentisk oplevelse. Pigerne blev ikke tvunget til at bære tørklæder, og flere valgte selv frivilligt at gøre det for at forstå praksis bedre. Ifølge Pold har dette givet anledning til gode diskussioner i undervisningen bagefter.
Er der også besøg i andre religiøse steder?
Rektoren oplyser, at der ikke har været besøg i en kirke i dette skoleår, men at eleverne forventes at komme på besøg i andre religiøse institutioner i løbet af skoleåret for at give en bredere forståelse af religioners forskellighed.
Integration og kulturel nysgerrighed i folkeskolen
Debatten har også berørt det bredere spørgsmål om, hvordan danske skoler skal håndtere religionsundervisning i et multikulturelt samfund. Socialdemokratiets integrationsordfører Frederik Vad udtrykker bekymring for, at kulturel nysgerrighed ikke må blive til kulturel relativisme, hvor alle praksisser nødvendigvis skal accepteres uden kritisk blik.
Det er en balancegang at lære elever om forskellige religioner og samtidig fastholde danske værdier som ligestilling mellem kønnene. Denne debat er central i mange danske skoler, hvor elever møder religion i praksis som et led i undervisningen.
Lokalt engagement og fremtidige dialogmøder
For at imødekomme kritik og skabe rum for dialog arrangerer Randers Statsskole et dialogmøde den 6. oktober, hvor elever, forældre, skoleledelse og lokale politikere inviteres til at diskutere besøget og den efterfølgende debat.
Det bosniske kulturelle center bag moskéen understreger, at deres formål er at fremme interkulturel forståelse og respekt, og at intet var obligatorisk for eleverne. Denne dialog er vigtig for at skabe gensidig forståelse og undgå misforståelser.
Konklusion og perspektiver
Moskébesøget på Randers Statsskole har sat fokus på, hvordan religion og kultur mødes i folkeskolen. Det rejser spørgsmål om integration, ligestilling og undervisningens rolle i et pluralistisk samfund.
Skolebesøget illustrerer både mulighederne for øget forståelse og de udfordringer, der opstår, når forskellige værdier støder sammen. Det er afgørende, at skoler og samfund fortsat arbejder for åben dialog og respekt, samtidig med at danske normer og værdier bevares.
Vil du læse mere om aktuelle politiske debatter og lokale nyheder, kan du også finde spændende artikler som Polsk mand stukket i maven nær Virum – politiet efterforsker og Debat om kollegieprioritet i København splitter politikere her på Pressenyheder.dk.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder