Skolekvalitet og opdragelse: En debat om ansvar og løsninger

Indledning til debatten om skole og opdragelse

Den seneste debat mellem børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og influencer Sofie Bøcher Lindquist har skabt stor opmærksomhed omkring problematikken med børns opførsel og kvaliteten af den danske folkeskole. Ministrenes udtalelser om ’pisse dårligt opdragede’ børn har vakt både støtte og kritik, og sætter fokus på, hvor ansvaret for børns opførsel egentlig ligger.

Ministerens syn på opdragelse og ansvar

Mattias Tesfaye har argumenteret for, at forældrene til børn i den danske middelklasse skal tage et større ansvar for børns opførsel i skolen. Ifølge ham er det ikke altid skolens opgave at tilpasse sig børnene, men at børnene også skal lære at opføre sig ordentligt, respektere fællesskabet og følge reglerne som at række hånden op eller møde til tiden.

Ministerens budskab om PDO-børn (pisse dårligt opdragede) er et forsøg på at understrege, at der er behov for både forældrenes og skolens indsats. Han har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra forældre, som føler, at nogen endelig sætter fokus på de opdragelsesmæssige udfordringer.

Eksempel på ministerens tilgang

For eksempel understreger Tesfaye, at hvis flertallet af børn fra velfungerende hjem lærer at indordne sig, vil det blive lettere at hjælpe de børn, som har særlige behov, til at trives bedre i skolen.

Kritik af ministerens tilgang fra en influencer og mor

Sofie Bøcher Lindquist, med stor følgerskare på sociale medier, har imidlertid en anden opfattelse. Hun mener, at det er for snævert at skyde skylden på forældrene alene. Ifølge hende er kvaliteten af skolen og fællesskabet børnene møder afgørende for, hvordan de opfører sig.

Hun påpeger, at børn i inklusionsklasser med særlige behov ofte ikke får den støtte, de behøver, fordi skolens ressourcer er stramme, og fællesskabet ikke er tilstrækkeligt stærkt. Hun understreger også, at mange forældre oplever, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt, især hvis deres børn ikke har en diagnose, men stadig mistrives i skolen.

Perspektiv fra en mor til børn i almindelig og Nest-klasse

Som mor til både et barn i en almindelig klasse og et i en Nest-klasse for børn på autismespektret, har Sofie personlig erfaring med de udfordringer, det indebærer, når skolekvaliteten ikke matcher børnenes behov. Hun fremhæver, at en god skolekvalitet er nøglen til at skabe ro og orden i klasserummet.

Skolekvalitetens betydning for børns trivsel og opførsel

Skolekvalitet handler ikke kun om faglige resultater, men også om det sociale miljø, lærernes kompetencer og ressourcer til at håndtere forskellige børns behov. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at skoler med høj faglig og social kvalitet har færre problemer med uro og manglende disciplin.

Derfor er det vigtigt at se på helheden: Hvordan kan skolen skabe et miljø, hvor børn lærer både fagligt og socialt? Her spiller både lærere, ledelse og forældre en rolle.

Eksempler på forbedringer i skolemiljøet

• Styrkelse af læreruddannelsen med fokus på inklusion og klasseledelse
• Mere tid til individuel støtte til børn med særlige behov
• Bedre samarbejde mellem skole og hjem
• Indførelse af klare og konsekvente regler, der også skaber tryghed

Hvorfor forældrene også skal lytte og agere

Selvom skolekvaliteten har stor betydning, kan forældrenes engagement ikke undervurderes. Forældre, der deltager aktivt i deres børns skoleliv, og som samarbejder med lærere og skoleledelse, er med til at skabe bedre trivsel og opførsel.

Det betyder også, at forældre ikke skal føle sig angrebet, men tage kritikken som en invitation til at reflektere over, hvordan de selv kan støtte deres børn bedre både hjemme og i skolen.

Konklusion og vejen frem

Debatten omkring ’pisse dårligt opdragede børn’ har åbnet for en vigtig diskussion om både skolekvalitet og forældrenes ansvar. Begge dele er nødvendige for at sikre, at børn trives og opfører sig ordentligt i skolen.

En bæredygtig løsning kræver samarbejde mellem forældre, skole og politikere, hvor man ikke alene peger fingre, men også arbejder konstruktivt på at forbedre rammerne for børnene.

Vil du læse mere om aktuelle begivenheder og debatindlæg, kan du også besøge denne artikel om en tragisk kabelbaneulykke i Lissabon eller få et indblik i hvordan danske virksomheder kæmper mod hackertrusler efter corona.