Støjberg: Danmark bør forlade menneskerettighedskonventionen

Inger Støjbergs krav om dansk udtræden af EMRK

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har i en ny udmelding skærpet tonen omkring Danmarks forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Hun mener, at Danmark bør forlade konventionen, hvis ikke der sker markante ændringer og moderniseringer inden næste valgperiodes udløb. Dette markerer en klar kursændring fra hendes tidligere udmeldinger, hvor fokus primært var på at forlade andre internationale konventioner som statsborgerrets- og statsløsekonventionen.

Hvorfor ønsker Støjberg at ændre EMRK?

Støjberg argumenterer for, at EMRK i sin nuværende form begrænser Danmarks muligheder for at føre en streng udlændingepolitik. Hun peger på flere konkrete områder, hvor hun ønsker ændringer. Blandt andet fremhæver hun, at konventionen ikke må forhindre Danmark i at udvise kriminelle udlændinge, selvom de hævder ret til familieliv. Ifølge hende skal disse personer kunne sendes ud af landet uden undtagelse.

Derudover ønsker hun, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal kunne aflåses for at forhindre ophold udover det tilladte. Disse forslag er en del af et større katalog med 45 stramninger inden for udlændingepolitikken, som Danmarksdemokraterne præsenterede på deres landsmøde.

Baggrund for den nye kurs

Indtil for nylig har Støjberg og hendes parti støttet en udmeldelse fra statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen, hvor de ønskede at gøre dansk statsborgerskab betinget i ti år. Det skulle muliggøre, at statsborgerskab kan fratages ved grov kriminalitet. Dog har hun tidligere fravalgt at gå videre med en udtræden af EMRK på grund af bekymringer om konsekvenser for Danmarks medlemskab af EU.

Den skærpede holdning kan ses som et svar på voksende politiske krav om strengere kontrol med udlændingepolitikken og et ønske om at sikre større selvbestemmelse i nationale anliggender.

Hvad betyder en udtræden af EMRK for Danmark?

En udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil have vidtrækkende konsekvenser for Danmark. EMRK sikrer fundamentale rettigheder som ytringsfrihed, beskyttelse mod tortur og retssikkerhed. At forlade konventionen kan skabe usikkerhed om Danmarks internationale forpligtelser og påvirke landets omdømme som rettighedsstat.

Desuden kan det have betydning for Danmarks medlemskab af EU, da overholdelse af menneskerettigheder er et grundlæggende krav i unionens traktater. Det rejser spørgsmålet, om Danmark kan opretholde et tæt samarbejde med EU, hvis man vælger at træde ud af EMRK.

Vigtige overvejelser og debat i Danmark

Debatten om Danmarks plads i internationale menneskerettighedsordninger er intens. På den ene side står krav om suverænitet og stram udlændingepolitik, mens andre peger på vigtigheden af at beskytte menneskerettigheder og internationale forpligtelser.

Der er eksempler på, at strengere regler i udlændingepolitikken har ført til politiske splittelser, som da spørgsmålet om genindførelse af store bededag blev diskuteret blandt borgerlige partier. Læs mere om disse politiske bevægelser i artiklen Vil borgerlige genindføre store bededag efter næste valg.

Case: Udfordringer ved udlændingepolitikken og menneskerettigheder

Et konkret eksempel på dilemmaet mellem udlændingepolitik og menneskerettigheder ses i behandlingen af personer på Udrejsecenter Kærshovedgård. Centret er designet til at huse personer, der skal udvises, men i praksis kan centret ikke aflåses fuldstændigt, hvilket har ført til kritik og bekymring om sikkerheden.

Støjbergs forslag om at aflåse centret skal ses i lyset af disse udfordringer. Samtidig er der en voksende debat om, hvordan man balancerer rettigheder og sikkerhed, uden at overskride internationale forpligtelser.

Hvad kan vi forvente fremover?

Det bliver spændende at følge, hvordan Danmarksdemokraternes krav vil påvirke den politiske dagsorden frem mod næste valg. En udtræden af EMRK vil kræve omfattende politiske beslutninger og forhandlinger både nationalt og internationalt.

Uanset udfaldet er det klart, at debatten om menneskerettigheder, suverænitet og udlændingepolitik vil fylde meget i dansk politik de kommende år. For yderligere perspektiv på politiske stemmer i Danmark, kan man læse om Lykke Buhl en alsidig stemme i dansk kultur og medier.

Konklusion: En kompleks balancegang

Inger Støjbergs krav om, at Danmark skal forlade EMRK, hvis den ikke moderniseres, afspejler en kompleks balancegang mellem krav om national suverænitet og internationale menneskerettighedsforpligtelser. Mens ønsket om en strammere udlændingepolitik er klart, er konsekvenserne af en udtræden betydelige og skal overvejes grundigt.

Det bliver afgørende for Danmark at finde løsninger, der både sikrer landets sikkerhed og overholder grundlæggende menneskerettigheder, hvis landet skal bevare sin position som et demokratisk og retssikkert samfund.