Syrien afholder første valg i årtier under vanskelige forhold

Introduktion til valget i syrien efter Assad-regimets fald

I oktober 2025 gennemfører Syrien sit første parlamentsvalg i årtier efter regimeændringen, hvor oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) væltede det tidligere Assad-diktatur i december 2024. Selvom valget markeres som et skridt mod normalisering, er det langt fra et traditionelt demokratisk valg, da kun en snæver gruppe syrere har stemmeret, og store dele af landet står udenfor valghandlingen.

Hvordan fungerer valgsystemet i syrien?

Valgsystemet i Syrien er i høj grad indirekte og kontrolleret. Ud af de 210 pladser i parlamentet vælges 140 af valgkomitéer i 52 valgdistrikter, hvor underkomitéerne består af udpegede personer – ofte lokale klanledere, jurister, læger eller økonomer. De resterende 70 pladser udpeges direkte af den midlertidige præsident Ahmed al-Sharaa, tidligere leder af HTS og nuværende præsident.

Det betyder, at almindelige syrere i praksis ikke har almindelig stemmeret, og processen kritiseres for manglende gennemsigtighed. Adgang til valget er derfor stærkt begrænset og favorisere eliten og personer med tilknytning til magtstrukturer.

Udfordringer med transparens og demokratisk legitimitet

Adjunkt Hetav Rojan fra Københavns Professionshøjskole forklarer, at valgets struktur med udpegede valgkomitéer og underkomitéer i praksis betyder, at det ikke kan betragtes som et reelt demokrati. En væsentlig del af valgdeltagerne er udvalgt i en proces, der er langt fra åben og retfærdig. Derfor bliver dagens valg ofte betegnet som et "legitimitetsvalg", der skal sende signaler til omverdenen om, at Syrien har en fungerende regering.

De geografiske og politiske begrænsninger i valget

Valget omfatter ikke hele Syrien. To store regioner, det kurdisk-dominerede nordlige Syrien og det druse-dominerede sydlige Syrien, er ikke med i valghandlingen. Disse områder kontrolleres af lokale magtstrukturer eller udenlandske aktører som Israel, der har militær tilstedeværelse i syd ved Sweida for at beskytte druserne.

Denne fragmentering af landet gør, at valget ikke repræsenterer hele den syriske befolkning og understreger den fortsatte politiske ustabilitet efter 14 års borgerkrig.

Politisk vold og uroligheder fortsætter trods valg

Selvom Assad-regimets fald har ændret magtbalancen, er Syrien stadig præget af kamphandlinger og et ustabilt sikkerhedsmiljø. Sommeren 2025 oplevede man væbnede sammenstød mellem beduiner og druser i syd, og hævntogter mod alawitter i marts måned understreger, at konflikten stadig ulmer under overfladen.

Denne politiske uro er en væsentlig årsag til, at mange eksperter mener, at Syrien endnu ikke er parat til et fuldt demokratisk valg med bred folkelig deltagelse.

Hvad håber præsident al-sharaa at opnå med valget?

Præsident Ahmed al-Sharaa og den midlertidige regering bruger valget som et signal til det internationale samfund om, at Syrien forsøger at bevæge sig fremad efter årtiers diktatur og borgerkrig. Et af de vigtigste mål er at få ophævet de sanktioner, som mange vestlige lande stadig har mod Syrien.

Al-Sharaa understregede under FN’s generalforsamling i New York i september 2025, at Syrien har brug for at genvinde sin plads blandt verdens nationer og krævede en fuldstændig ophævelse af sanktionerne, som ifølge ham holder det syriske folk i "lænker".

Det amerikanske præsidentdekret fra juni 2025, som lagde op til at lempe dele af sanktionerne, er et skridt i denne retning, men situationen er kompleks, og al-Sharaa søger også tættere bånd til Tyrkiet og Golfstaterne, især Saudi-Arabien, fremfor Vesten.

Internationale relationer og genopbygning

Præsidenten har prioriteret relationerne til nabolande som Tyrkiet, hvor præsident Erdogan spiller en central rolle i genopbygningen af det nordlige Syrien. Samtidig har møder med Saudi-Arabiens kronprins Mohammed Bin Salman vist, at Syrien orienterer sig mod regionale magter frem for Europa og USA.

Fremtidige udsigter for det syriske parlament og befolkningen

Selvom valget markerer et vigtigt symbolsk skridt, er den reelle politiske magtfordeling stadig uvist. Det nye parlament skal bevise, at det ikke blot er et pyntestyre, men har reel indflydelse på beslutninger og kan bidrage til landets stabilisering.

Der er dog tegn på forsigtig optimisme. En meningsmåling fra Arab Opinion Index i september 2025 viser, at 56 procent af syrerne mener, landet bevæger sig i den rigtige retning. FN rapporterer også, at omkring en million syrere er vendt hjem siden Assad-regimets fald, hvilket indikerer en begyndende tillid til fremtiden.

Sociale og økonomiske udfordringer

Landets infrastruktur er hårdt ramt efter år med krig, og 9 ud af 10 syrere lever under FN’s fattigdomsgrænse. Der er derfor et akut behov for økonomisk hjælp og genopbygning, men sanktioner og politisk ustabilitet hæmmer processen.

For syrere, der ønsker fred og normalitet, er det dog stadig et spørgsmål, om det nye styre kan levere reelle forbedringer i hverdagen.

Afsluttende tanker om valget og syrien fremadrettet

Valget i Syrien er et komplekst og kontroversielt skridt i en skrøbelig overgangsfase. Mens det sender signaler til omverdenen om en ny begyndelse, er den reelle demokratiske proces langt fra fuldt implementeret, og store dele af befolkningen står udenfor.

Den politiske vold, manglende gennemsigtighed og fortsatte regionale spændinger gør det svært at forudsige, om valget vil føre til varig stabilitet eller blot cementere magtkoncentrationen hos den nye ledelse.

For en dybere forståelse af internationale politiske udviklinger og deres konsekvenser, kan du også læse vores artikel om Danmarks tilbud om hjælp til palæstinensiske patienter afvist af Israel, som belyser lignende komplekse problemstillinger i regionen.

Det er afgørende at følge Syrien nøje i de kommende år for at se, hvordan denne overgang udvikler sig, og om det nye parlament kan blive et redskab for reel forandring og ikke kun et symbol på magt.