Zapad-øvelsen 2025: mindre, men stadig vigtig for sikkerheden

introduktion til zapad-øvelsen 2025

Zapad-øvelsen 2025, en fælles militærøvelse mellem Rusland og Belarus, har igen tiltrukket international opmærksomhed. Selvom øvelsen er markant mindre end i 2021, afspejler den fortsat det komplekse sikkerhedsbillede i regionen, især i lyset af konflikten i Ukraine. Denne artikel gennemgår øvelsens omfang, formål og de regionale konsekvenser, med fokus på både militær strategi og diplomatiske signaler.

baggrund og formål med øvelsen

Zapad betyder "vest" på russisk og henviser til øvelsens placering i den vestlige del af Rusland og Belarus. Øvelsen fungerer som en regelmæssig test af de to landes evne til at samarbejde militært og forsvare deres fælles grænser. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var der stor opmærksomhed på årets Zapad-øvelse, da den var den første siden konflikten eskalerede.

Den russiske præsident Vladimir Putin understregede under øvelsen, at formålet udelukkende var forsvar og beskyttelse af suverænitet og territoriel integritet. Belarus’ leder Alexander Lukasjenko har ligeledes afvist, at øvelsen udgør en trussel mod nabolande.

færre soldater og spredte øvelsesområder

En afgørende forskel fra tidligere år er øvelsens reducerede omfang. Hvor Kommersant rapporterede op mod 100.000 deltagere i 2025, vurderer militæranalytiker Jesper Hein Olsen ved Forsvarsakademiet, at det reelle antal soldater kan være så lavt som 6-8.000. Dette er en markant nedgang fra 2021, hvor øvelsen blandt andet fungerede som forspil til den russiske invasion af Ukraine.

Øvelsen blev afholdt på 41 forskellige træningsområder, herunder i Kaliningrad og områder i Belarus som Barysau, men ikke direkte ved Natos grænser. Ifølge lektor Claus Mathiesen ved Forsvarsakademiet var dette sandsynligvis et forsøg på at undgå yderligere spændinger med NATO-landene.

militær teknologi og scenarier

Selvom detaljer er sparsomme, har øvelsen blandt andet inkluderet test af det nyudviklede Oreshnik-missil. Præcise scenarier for øvelsen er endnu ukendte, og efterretningstjenesternes viden vil være afgørende for at forstå den fulde betydning.

regional reaktion og diplomatiske signaler

På trods af den reducerede størrelse er øvelsen ikke gået ubemærket hen. Polen reagerede kraftigt ved at lukke grænsen til Belarus efter, at droner havde krydset ind i polsk luftrum. Samtidig iværksatte Polen egne militærøvelser tæt ved grænsen med 40.000 soldater involveret. Denne situation illustrerer, hvordan militære øvelser kan skabe gensidig mistillid og øget årvågenhed.

Interessant nok blev flere NATO-lande, herunder USA, Ungarn og Tyrkiet, inviteret som observatører til Zapad-øvelsen. Dette kan tolkes som et forsøg på at skabe en vis grad af transparens og tillid midt i en voldsom konfrontation mellem Rusland og NATO. Det kan sammenlignes med situationer omtalt i artiklen om Ungarns og Slovakiets ledere skaber debat efter Beijing militærparade, hvor militær bevægelser også har betydning for diplomatiske relationer.

hvad betyder øvelsen for danmark og europa?

Selvom Danmark ikke er direkte involveret i Zapad-øvelsen, har øvelsen betydning for hele Europas sikkerhedspolitik. Den mindsker ikke risikoen for spændinger langs Natos østflanke, men signalerer snarere, at Rusland og Belarus fortsat prioriterer militært samarbejde og forsvar mod opfattede trusler.

Det er derfor vigtigt for danske politikere og forsvarseksperter at holde øje med udviklingen og analysere resultaterne af Zapad-øvelsen i sammenhæng med andre militære aktiviteter i regionen. For eksempel belyser den aktuelle situation i Polen og Litauen, hvor militærøvelser foregår som modsvar, den fortsatte usikkerhed.

konklusion og fremtidige perspektiver

Zapad-øvelsen 2025 viser, at Rusland og Belarus ønsker at demonstrere deres militære kapacitet og samarbejde, men samtidig forsøger at undgå unødvendige provokationer ved at placere øvelserne længere væk fra NATO-grænserne. Den reducerede størrelse kan ses som en afspejling af den strategiske situation efter invasionen af Ukraine.

Det er dog tydeligt, at øvelsen fortsat påvirker naboernes sikkerhedspolitik og skaber øget årvågenhed. Polens beslutning om at lukke grænsen til Belarus understreger, at militære øvelser sjældent opfattes isoleret, men som led i et større geopolitisk spil.

For at forstå konsekvenserne af Zapad-øvelsen fuldt ud, vil det være nødvendigt at følge efterretningstjenesternes analyser og observere, hvordan situationen udvikler sig i de kommende år. I mellemtiden kan man med fordel følge nyheder og analyser på Pressenyheder.dk, hvor vi kontinuerligt dækker sikkerhedspolitik og internationale forhold.