Danmark følger USA’s model for deportation til Afrika

introduktion til deportationsaftaler mellem usa og afrikanske lande

USA har på kort tid indgået flere aftaler med afrikanske lande om at sende uønskede migranter til Afrika. Dette sker som led i en aggressiv politik for at deportere personer, der ikke har ret til ophold i USA. Ghana blev senest det fjerde afrikanske land til at modtage migranter fra USA. Danmark følger nysgerrigt med i udviklingen og overvejer lignende løsninger i samarbejde med EU og tredjelande som Rwanda.

hvordan usa har fået succes med afrikanske tredjelande

USA’s præsident Donald Trump prioriterede deportation af udlændinge højt og har udbygget samarbejdet med flere afrikanske lande. Ghana, Sydsudan, Eswatini og Rwanda har indgået aftaler om at modtage personer, som USA ønsker at deportere. Eksempelvis modtog Ghana i denne uge 14 personer, hovedsageligt fra Nigeria og Gambia, men også andre vestafrikanske statsborgere.

Ghanas præsident John Dramani Mahama forklarede, at aftalen var mulig, fordi vestafrikanske statsborgere ikke behøver visum for at rejse til Ghana. De personer, der ikke er ghanesiske statsborgere, er allerede sendt videre til deres oprindelige hjemlande. Dette system gør det lettere for Ghana at administrere modtagelsen.

danmarks ambitioner og udfordringer med tredjelandsaftaler

Danmarks udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har i flere år arbejdet på at etablere aftaler om asylbehandling og udvisning til tredjelande. Planerne om at bruge Rwanda som modtagerland for asylansøgere er endnu ikke realiseret, men ministeren presser på for større EU-aftaler, der kan åbne for nye løsninger som udrejsecentre uden for EU.

Der er i Danmark i dag omkring 300 personer i udrejseposition, som er udvist men endnu ikke hjemsendt. Det skyldes ofte, at de nægter at rejse frivilligt, eller at hjemlandet ikke vil tage imod dem. I 2019 var tallet over 1.100, så Danmark har gjort betydelige fremskridt på området.

usa's praksis med deportation af 'de værste af de værste'

Trump-administrationen fokuserede på at deportere de ”værste af de værste” kriminelle migranter. Mange tusinder er sendt hjem, men også til tredjelande, som ikke nødvendigvis er deres oprindelige hjemlande. Dette har medført stor kritik fra menneskerettighedsorganisationer.

Et eksempel er deportationen til Sydsudan, hvor otte mænd blev sat af, selvom kun én var sydsudaner. Andre kom fra Mexico, Laos, Vietnam og Cuba. I Eswatini blev fem mandlige kriminelle sendt direkte i fængsel efter deportation, herunder en jamaicansk statsborger, Orville Etoria, dømt for mord i USA.

økonomiske og politiske aspekter ved deportationsaftaler

Storbritannien har tidligere indgået en dyr aftale med Rwanda om modtagelse af asylansøgere, med rapporter om betalinger op til 15 millioner kroner per person. Danmark har ikke en tilsvarende aftale, men har etableret støtteprogrammer i Rwanda og åbner snart en ambassade i landet, hvilket kan styrke fremtidige samarbejder.

USA’s aftaler med afrikanske lande holdes ofte hemmelige, men Rwanda accepterede at modtage op til 250 personer efter at have underskrevet en fredsaftale med DR Congo, hvor USA var medspiller. Ghanas præsident antyder, at flere personer kan komme til, men uden at afsløre, hvad de får til gengæld.

hvordan danmark kan lære af usa’s erfaringer

Danmark kan hente inspiration i USA’s model for at indgå tredjelandsaftaler som en del af en bredere strategi for at håndtere uønskede migranter. Samtidig er det vigtigt at tage højde for menneskerettigheder og sikre ordentlige forhold for deporterede. Minister Kaare Dybvad Bek har udtrykt, at nye løsninger er nødvendige for at sikre effektiv hjemsendelse og dermed øge trygheden i samfundet.

En stærkere europæisk samarbejdsmodel kan gøre det muligt med udrejsecentre og tredjelandsaftaler, som kan aflaste Danmark og andre EU-lande. Det er relevant at følge USA’s beslutninger og erfaringer nøje, som også kan påvirke dansk politik.

konklusion og fremtidige perspektiver

USA’s succes med at sende uønskede migranter til Afrika har sat fokus på nye måder at håndtere afviste asylansøgere på. Danmark følger med interesse og arbejder på lignende løsninger, men med en mere forsigtig tilgang, der involverer EU-samarbejde.

Det bliver spændende at se, om Danmark kan gennemføre tredjelandsaftaler som USA, og hvordan det vil påvirke den danske udlændingepolitik. Tilgangen kan potentielt bidrage til at reducere antallet af personer i udrejseposition og øge effektiviteten i hjemsendelser.

Læs også om politiets indsats på Tjærebyvej og trafikuheld på Kalundborgvej for seneste nyheder om offentlige tiltag i Danmark.

For yderligere baggrund kan du også læse vores artikel om borgerliges planer for Store Bededag, som viser politiske strømninger parallelt med udlændingepolitikken.