Den grønne trepart og hvem der betaler regningen

introduktion til den grønne trepartsaftale

Den grønne trepartsaftale blev præsenteret som en historisk klimaaftale, der skal reducere landbrugets forurening betydeligt frem mod 2035. Med mål om at omlægge 10 % af Danmarks landbrugsareal til skov og natur samt reducere både CO2-udledning og kvælstofforurening er aftalen ambitiøs. Men hvem betaler egentlig for denne store omstilling?

hvad indebærer aftalen økonomisk?

Aftalen repræsenterer den dyreste klimaindsats i Danmark nogensinde med en samlet forventet udgift på omkring 62 milliarder kroner frem til 2045. Landbruget skal betale omkring 11 milliarder kroner, mens EU-tilskud bidrager med 7 milliarder. Resten, cirka 44 milliarder kroner, skal betales af den danske statskasse, altså skatteyderne.

Dette betyder, at 82 % af regningen bliver båret af hr. og fru Danmark, svarende til godt 8.400 kroner per dansker over perioden.

lavere co2-afgift for landbruget og konsekvenser

Den markante forskel skyldes især, at landbruget pålægges en CO2-afgift på 300 kroner per ton CO2, som først fuldt indfases i 2035. Til sammenligning skal industrien betale 750 kroner per ton CO2 allerede i 2030. Denne afgiftsdifferentiering skyldes politiske hensyn til at beskytte arbejdspladser i landbruget.

Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, som har analyseret aftalens økonomi, påpeger, at denne model betyder, at landbruget kun dækker en mindre del af omstillingen, mens størstedelen betales af fællesskabet.

kritik af fordeling af omkostninger

Rådet for Grøn Omstilling kritiserer, at det er skatteborgerne, der hænger på hovedparten af regningen i stedet for landbruget selv. Trine Langhede, rådgiver i rådet, mener, at en højere CO2-afgift på landbruget ville skabe stærkere incitamenter til at investere i klimavenlige løsninger og dermed have en bedre effekt for klimaet.

Hun påpeger også, at det ikke er rimeligt, at danskerne skal betale 82 % af regningen, når landbruget kun bidrager med en femtedel.

landbrugets perspektiv på aftalen

På landbruget Vejlskovgaard ved Odder erkender landmand Claus Fenger, at hans 550 køer bidrager væsentligt til drivhusgasser især metan. Han ser positivt på aftalen og håber, at tilskudsordninger i den grønne trepart kan hjælpe ham med at investere i teknologier, der kan reducere forureningen fra gylle.

Claus Fenger mener, at det er naturligt, at fælleskassen bidrager økonomisk til en så stor omstilling af landbruget og landskabet.

den politiske baggrund og rationale

Minister Jeppe Bruus understreger, at det er en kæmpe opgave at omlægge 10 % af landets areal, og derfor er det nødvendigt, at hele samfundet deler omkostningerne. Han erkender også, at landbruget ikke slipper uden om betaling, men at aftalen samtidig giver samfundet fordele som mere skov og bedre havmiljø.

Denne fælles finansiering skal ses i lyset af aftalens brede mål, der ikke kun omfatter CO2-reduktion men også biodiversitet og vandmiljø.

hvordan påvirker det danskerne?

Selvom skatteyderne betaler størstedelen, får danskerne en række fordele tilbage i form af forbedret natur, renere vandmiljøer og mere skov. Samtidig kan man diskutere, om det er retfærdigt, at de direkte forurener ikke betaler mere for omstillingen.

Det er en vigtig debat, der også har paralleller til andre klimaindsatser, for eksempel nye EU-krav om priser på dagligvarer, som også har økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

konklusion og fremtidige perspektiver

Den grønne trepartsaftale er en ambitiøs og nødvendig indsats for at begrænse landbrugets klima- og miljøpåvirkning. Men dens finansiering rejser spørgsmål om retfærdighed og incitamenter. At skatteyderne betaler størstedelen kan ses som en investering i fælles fremtid, men det kan også svække landbrugets motivation for grøn omstilling.

Fremover vil det være vigtigt at følge, hvordan aftalen implementeres, og om den økonomiske byrde kan fordeles mere balanceret. Samtidig skal man holde øje med klimaeffekten og sikre, at både landbrug og samfund drager nytte af omstillingen.

ofte stillede spørgsmål om den grønne trepart

hvorfor er co2-afgiften lavere for landbruget?

For at beskytte arbejdspladser i landbruget og undgå stor økonomisk belastning for landmændene har politikerne valgt en lavere CO2-afgift sammenlignet med industrien.

hvordan hjælper aftalen miljøet?

Aftalen skal reducere drivhusgasser med op til 3,3 millioner ton CO2 i 2035 og begrænse kvælstofudledning, hvilket forbedrer både klima og havmiljø.

hvad betyder aftalen for danske forbrugere?

Danskerne betaler størstedelen af omstillingen via skatter, men til gengæld får de bedre natur, mere skov og et renere vandmiljø.