Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er lige store i ny måling

introduktion til den aktuelle politiske måling

For første gang i dansk politik er Dansk Folkeparti (DF) og Danmarksdemokraterne statistisk lige store. En ny meningsmåling fra Voxmeter for Ritzaus Bureau viser, at begge partier opnår 8,4 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Dette markante resultat vækker både opmærksomhed og debat blandt politiske analytikere og vælgere.

hvad siger eksperterne om målingen?

Henrik Qvortrup, politisk analytiker hos B.T., udtrykker ikke overraskelse over tallene. Han peger på forskellen i synlighed som en afgørende faktor; hvor Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen har haft lav profil, er Dansk Folkeparti mere synligt i medierne og i offentlig debat.

Qvortrup vurderer, at DF vil fortsætte sin vækst frem mod valget, mens Danmarksdemokraterne kan opleve tilbagegang. Han fremhæver, at Danmarksdemokraternes tidligere succes delvist har været baseret på lav kommunikationsaktivitet, som nu udfordres af konkurrenter som Morten Messerschmidt fra DF.

metode og baggrund for målingen

Voxmeters undersøgelse er baseret på telefon- og webinterviews med 1.014 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, gennemført i perioden 15. til 21. september 2025. Undersøgelsen inkluderer kun de personer, der klart angiver, hvilket parti de vil stemme på ved et kommende folketingsvalg. Det betyder, at omkring 22,4 procent af de adspurgte enten er i tvivl, ikke ønsker at stemme, eller ikke er stemmeberettiget.

Usikkerheden på målingen er +/- 2,5 procentpoint, hvilket giver en realistisk vurdering af partiernes styrkeforhold i befolkningen.

hvorfor vokser Dansk Folkeparti?

En væsentlig forklaring på Dansk Folkepartis fremgang er partiets øgede synlighed og opmærksomhed, især fra Socialdemokratiet, som ser DF som en konkurrent om midtervælgere. Denne opmærksomhed har skabt debat og gjort DF til et centralt emne i den politiske dagsorden.

Desuden har Morten Messerschmidt haft succes med at tiltrække vælgere, hvilket ifølge Qvortrup har udfordret Danmarksdemokraternes position. Messerschmidts klare holdninger og skarpe krav til samarbejde – eksempelvis hans afvisning af at samarbejde med Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen – har skabt et mere tydeligt alternativ til vælgerne.

danmarksdemokraternes udfordringer

Danmarksdemokraterne har oplevet en nedgang fra 10 procent i slutningen af august til 8,4 procent i september. En del af forklaringen er manglende synlighed og kommunikation. Ifølge Qvortrup har partiets strategi, hvor Støjberg kun lejlighedsvis optræder offentligt, ikke været tilstrækkelig til at fastholde vælgernes interesse i en tid, hvor konkurrenterne aggressivt kæmper om stemmer.

Qvortrup forventer, at Støjberg vil forsøge at øge sin tilstedeværelse og svare igen på udfordringerne for at genvinde opmærksomhed og vælgertilslutning.

andre partiers positioner i meningsmålingen

Ud over DF og Danmarksdemokraterne viser målingen også en nedadgående tendens for Moderaterne, som blot opnår 3 procent af stemmerne. Venstre befinder sig på omkring 10 procent, mens Socialdemokratiet oplever en vigende opbakning på trods af løbende tiltag og statsministerens synlige indsats.

Disse tal afspejler en politisk uro og et skiftende vælgerlandskab, hvor flere partier kæmper for at fastholde eller øge deres vælgertilslutning.

konsekvenser for det kommende folketingsvalg

Den aktuelle måling tyder på et potentielt skifte i dansk politik, hvor Dansk Folkeparti kan overhale Danmarksdemokraterne som den stærkeste stemme til højre. Dette kan få betydning for dannelsen af fremtidige regeringskoalitioner og det politiske samarbejde i Folketinget.

Det er dog vigtigt at huske, at politiske meningsmålinger kun afspejler et øjebliksbillede, og meget kan ændre sig frem mod valget. Derfor er det spændende at følge, hvordan partierne vil agere strategisk for at tiltrække vælgerne.

afsluttende tanker og perspektiver

Den politiske situation i Danmark er i konstant bevægelse. Dansk Folkepartis fremgang og Danmarksdemokraternes udfordringer illustrerer, hvordan synlighed, lederskab og politiske budskaber spiller en afgørende rolle i vælgernes beslutninger.

Hvis du interesserer dig for politiske udviklinger, kan du også læse mere om, hvordan nye EU-krav påvirker dagligvarepriserne i Danmark, som er en aktuel økonomisk udfordring, der kan påvirke vælgernes prioriteter.

Det bliver spændende at følge, hvordan de politiske partier navigerer i dette dynamiske landskab op til valget, og om de kan ændre vælgernes holdninger og stemmeadfærd.