Hvor står Hamas lige nu? En analyse af konflikten
Få en dybdegående forståelse af Hamas’ aktuelle situation i Gaza, deres militære kapacitet og Israels landoffensiv. Ekspert svarer på 7 centrale spørgsmål.

Af Redaktionen
Introduktion til Hamas og den nuværende konflikt
Hamas har i årtier været en central aktør i konflikten mellem Israel og Palæstina. Efter den seneste israelske landoffensiv i Gaza by, som startede i begyndelsen af oktober 2023, står mange med spørgsmål om, hvor stærk Hamas egentlig er i dag, og hvad deres rolle er i konflikten. Denne artikel gennemgår ekspertvurderinger og analyser for at give et nuanceret billede af situationen og svarer på de mest presserende spørgsmål om Hamas’ aktuelle status.
Hvor stor en trussel udgør Hamas i dag?
Seniorforsker ved DIIS, Lars Erslev Andersen, vurderer, at Hamas i øjeblikket ikke udgør den samme trussel mod Israel som tidligere. Ifølge ham er Hamas' militære kapacitet kraftigt reduceret på grund af den israelske offensiv, hvilket betyder, at de ikke længere kan udføre større angreb på samme niveau som tidligere. Denne vurdering bygger på observationer om, at Hamas ikke længere møder væsentlig modstand mod de israelske styrker i Gaza by.
Faktorer bag Hamas’ svækkelse
Flere års konflikt, omfattende israelske bombardementer og likvidering af nøgleledere har samlet svækket Hamas. Det israelske militær har med stor præcision ramt både militære og infrastrukturelle mål, hvilket har reduceret Hamas’ evne til at mobilisere og bevæbne sine styrker. Samtidig har befolkningen i Gaza givet udtryk for træthed og ønsker om fred, hvilket yderligere mindsker Hamas’ støtte.
Hvor mange medlemmer har Hamas tilbage?
Det er vanskeligt at fastslå det eksakte antal medlemmer i Hamas, da pålidelige tal er svære at få. Ifølge skøn fra Israels forsvar er tallet faldet fra omkring 30.000 krigere før krigens start til et estimat på 8.000-10.000 nu. Det er vigtigt at forstå, at Hamas ikke kun består af kampklare soldater, men også en bred organisation med politiske, sundhedsmæssige og sociale funktioner.
Hamas som en kompleks organisation
Udover de militære styrker driver Hamas blandt andet sundhedsvæsen, politi og socialt arbejde i Gaza. Det betyder, at mange af de tilbageværende medlemmer ikke nødvendigvis er krigere, men en del af den organisatoriske struktur, der understøtter gruppens overlevelse og kontrol i området.
Hvordan reagerer Hamas på Israels landoffensiv?
Eksperter vurderer, at Hamas ikke længere har kapacitet til at give væsentlig militær modstand mod den nylige israelske landoffensiv i Gaza by. Ifølge Lars Erslev Andersen ville det være strategisk for Hamas at overveje at opgive kampen for at undgå yderligere lidelser for befolkningen. Gaza-befolkningens opfordringer til våbenhvile understreger dette pres.
Den israelske militære strategi har i høj grad fokus på at neutralisere Hamas, men det skaber samtidig en humanitær krise, hvor to millioner mennesker er fanget i en meget lille enklave. Denne kompleksitet gør konflikten svær at løse alene med militær magt.
Hvem kæmper Israel mod i Gaza?
Det er vigtigt at skelne mellem Hamas som organisation og den brede palæstinensiske befolkning i Gaza. Israels militær retter angreb mod hele Gaza, hvor mange civile er fanget i krydsilden. Israels landoffensiv har resulteret i omfattende ødelæggelser, og mange civile er blevet fordrevet internt i området, som er på størrelse med den danske ø Fur.
Denne situation har udløst internationale bekymringer og kritik, blandt andet fra FN, som har advaret om risikoen for folkedrab i Gaza. Situationen kræver international opmærksomhed og en løsning, der både sikrer Israels sikkerhed og beskytter civile i Gaza.
Bliver de israelske gidsler frigivet?
Gidselsituationen er en central del af konflikten, men frigivelsen af de tilbageværende israelske gidsler afhænger af mere end blot militære forhandlinger med Hamas. Israelske borgere har demonstreret med krav om hurtig handling, men regeringen balancerer mellem militær strategi og politiske realiteter.
Det er også værd at nævne, at konflikten påvirkes af bredere regionale og internationale forhold, som kan have betydning for eventuelle forhandlinger. Læs mere om politiske og militære udsagn, der påvirker situationen, i artiklen Den russiske talsmands gentagne udsagn hvad betyder det for os.
Kan Hamas overleve den aktuelle offensiv?
På trods af at mange af Hamas’ ledere er blevet likvideret, vil organisationen sandsynligvis overleve i en eller anden form. Historiske erfaringer viser, at militær magt alene sjældent kan udrydde sådanne bevægelser. Nye ledere vil dukke op, og politiske forhandlinger bliver nødvendige for en varig løsning.
Hamas’ evne til at rekruttere i befolkningen, selv under pres, betyder, at konflikten kan fortsætte, hvis ikke der findes en politisk vej frem. Dette understreger kompleksiteten i konflikten og behovet for både sikkerhed og diplomati.
Konklusion og perspektiver
Hamas står i dag svækket, men ikke besejret. Israels landoffensiv har reduceret gruppens militære kapacitet, men konflikten har samtidig skabt en humanitær krise i Gaza, hvor civile lider under kampene. En varig fred kræver derfor mere end militære tiltag; det kræver politiske aftaler og internationalt engagement.
For dem, der ønsker at forstå flere nuancer i konflikter og politiske dynamikker, kan artiklen om vil borgerlige genindføre store bededag efter næste valg give et indblik i, hvordan politiske beslutninger påvirker både nationale og internationale spørgsmål.
Det er afgørende at følge udviklingen nøje for at forstå, hvordan situationen i Gaza og forholdet mellem Israel og Palæstina vil udvikle sig i de kommende måneder.
TAGS:
Redaktionen
Journalist hos PresseNyheder