Massive Attack trækker musik fra Spotify i protest mod militær investering

introduktion til massive attacks protest mod spotify

Det ikoniske britiske trip hop-band Massive Attack har taget en markant beslutning om at trække deres musik fra streamingplatformen Spotify. Baggrunden er en etisk og politisk protest mod, at Spotifys grundlægger, Daniel Ek, har investeret milliarder i et militært AI-firma, der udvikler teknologi til kampfly og droner. Denne beslutning har skabt debat om kunstneres rolle i at tage stilling til, hvor deres musik distribueres.

massive attack og deres musikalske arv

Massive Attack blev dannet i 1988 i Bristol og regnes som pionerer inden for trip hop-genren. Med medlemmer som Robert '3D' Del Naja og Grantley 'Daddy G' Marshall har bandet sat et markant præg på musikscenen med hits som "Unfinished Sympathy" og "Teardrop". Deres musik er kendt for både sin eksperimenterende lyd og stærke politiske engagement.

Bandets politiske aktivisme har tidligere manifesteret sig i støtte til menneskerettigheder og kritik af krigsførelse, hvilket nu igen kommer til udtryk i deres beslutning om at tage afstand fra Spotify.

hvad ligger bag beslutningen om at trække musikken fra spotify?

Årsagen til Massive Attacks beslutning ligger i Daniel Eks investering på omkring 4,5 milliarder kroner i Helsing, et selskab der producerer militære droner og AI-teknologi til kampfly. Bandet har offentligt erklæret, at de ikke ønsker at bidrage til finansiering af sådanne militære teknologier gennem deres musikalske arbejde.

Helsings teknologi bruges til at analysere sensor- og våbensystemdata, hvilket ifølge The Guardian kan have alvorlige konsekvenser i krigsområder. Massive Attack understreger, at mens Helsing officielt kun opererer i Europa, er den moralske byrde ved at støtte sådanne virksomheder for tung for dem.

initiativet no music for genocide og geoblokering

Udover at trække deres musik fra Spotify har Massive Attack tilsluttet sig kampagnen "No Music For Genocide" – et initiativ hvor over 400 kunstnere og pladeselskaber nægter at lade deres musik blive brugt i sammenhæng med statslige overgreb. Kampagnen indebærer blandt andet geoblokering af musik i Israel, som Massive Attack også praktiserer.

Bandet sammenligner denne kunstneriske handling med tidligere boykotter under apartheid i Sydafrika og ser det som en nødvendig protest mod, hvad FN har betegnet som folkedrab mod palæstinensere i Gaza. En international FN-undersøgelse og Den Internationale Domstol er i gang med juridiske behandlinger af sagen, hvilket understreger alvoren.

andre kunstnere følger trop

Der er flere internationale kunstnere, som har tilsluttet sig "No Music For Genocide", heriblandt den danske sangerinde MØ og det irske band Fontaines D.C. Dette understreger en voksende bevægelse blandt musikere, der ønsker at bruge deres platforme til at tage politisk stilling.

reaktioner fra helsing og spotify

Det militære AI-firma Helsing har udtalt, at deres teknologi kun anvendes til forsvar mod russisk aggression i Ukraine og afviser, at den bruges i andre krigsområder. Spotify har også kommenteret sagen og understreget, at Helsing og Spotify er to separate virksomheder, og at Helsing ikke er involveret i Gaza-konflikten.

På trods af dette fastholder Massive Attack, at de to beslutninger – at trække musikken fra Spotify og at støtte "No Music For Genocide" – er uafhængige, men begge udspringer af et ønske om at tage stilling til etiske spørgsmål i musikbranchen.

hvorfor betyder beslutningen noget for musikbranchen?

Massive Attacks handling illustrerer en stigende tendens, hvor kunstnere ikke bare ser sig som underholdere, men også som moralske aktører med ansvar for, hvordan deres arbejde bliver brugt. Det rejser spørgsmål om, hvordan streamingtjenester finansieres, og hvor stor indflydelse ejernes investeringer bør have på kunstnernes valg.

Denne debat er relevant i Danmark og globalt, især i lyset af, at flere kunstnere som Justin Bieber og andre er i fokus for deres holdninger til etik og samfund, hvilket Pressenyheder har dækket.

konsekvenser for fans og musikindustrien

For fans betyder Massive Attacks beslutning, at deres musik ikke længere vil være tilgængelig på den populære platform Spotify, hvilket kan være frustrerende for lyttere, der foretrækker streaming frem for køb eller download. For musikindustrien er det en påmindelse om, at kunstnere i stigende grad ønsker at have kontrol over distributionen og de etiske rammer omkring deres værker.

kan andre kunstnere følge massive attacks eksempel?

Massive Attack opfordrer andre kunstnere til at tage stilling og omsætte deres frustration og sorg til handling. Deres opfordring til at stoppe med at støtte virksomheder, der finansierer militærteknologi, kan inspirere flere musikere til at tænke over, hvordan deres arbejde bruges økonomisk og politisk.

Det rejser samtidig et spørgsmål: Skal musik og etik være adskilt, eller har kunstnere en forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af deres distribution og samarbejder? Initiativer som "No Music For Genocide" kan blive en model for fremtidige protester i musikbranchen.

afsluttende tanker

Massive Attacks beslutning om at trække musikken fra Spotify er mere end bare en boykot – det er et klart signal om, at kunstnere ønsker at stå fast på deres værdier og tage ansvar for, hvad deres arbejde indirekte støtter. Det viser, hvordan musik kan være et kraftfuldt redskab til politisk og etisk aktivisme i en tid med global usikkerhed og teknologisk udvikling.

Læs også vores artikel om Hvorfor er Christian Eriksen stadig klubløs efter tre måneder for flere interessante perspektiver på karrierevalg og etik i moderne underholdning.