Nato kræver flere kampfly til Danmarks forsvar

indledning til natos krav om flere kampfly

I en tid med forandrede sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark over for et presserende behov for at styrke Flyvevåbnets kapacitet. Nato har netop skærpet sine krav og opfordrer Danmark til at øge antallet af kampfly med hele 60 procent. Denne artikel belyser, hvorfor denne udvidelse er nødvendig, og hvordan den påvirker Danmarks forsvarsstrategi.

natos nye styrkemål og dansk kampflykapacitet

I 2016 besluttede Folketinget at indkøbe 27 F-35 kampfly som en del af Danmarks fremtidige luftforsvarsstrategi. I dag vurderes dette antal som utilstrækkeligt til at opfylde Natos netop opdaterede styrkemål, der kræver mindst 43 kampfly fra Danmark. For at leve op til disse krav skal Danmark derfor købe mindst 16 yderligere kampfly fra Lockheed Martin, producenten af F-35.

Disse styrkemål er ikke blot tal, men en konkret måling af, hvad hvert medlemsland skal bidrage med til alliancens fælles forsvar. Det understreger, at Danmarks forsvar skal være rustet til både national suverænitet og internationale operationer.

det nye paradigmeskifte i dansk forsvar

Den forværrede sikkerhedssituation, især efter Ruslands invasion af Ukraine, har ændret den måde, Danmark skal forsvare sig på. Hvor forsvar tidligere i høj grad handlede om at nedskyde indkommende trusler som missiler og droner, peger militæranalytiker Esben Salling Larsen på behovet for offensive kapaciteter, der kan ramme fjendens affyringsramper direkte.

Dette paradigmeskifte betyder, at kampfly ikke længere blot er luftens 'politikere', der afviser uønskede gæster i luftrummet. De skal også kunne gennemføre offensive missioner for at forhindre trusler, før de overhovedet affyres. Det stiller store krav til både antallet af fly og piloternes specialisering.

økonomiske og operationelle udfordringer ved luftforsvar

Investeringer i jordbaserede luftforsvarssystemer er enorme – Danmark har afsat 58 milliarder kroner til dette formål. Alligevel kan et sådant system aldrig garantere fuldstændig beskyttelse mod missilangreb, dels på grund af omkostningerne ved at affyre dyre missiler mod trusler, dels på grund af selve trusselsbilledets udvikling.

Et eksempel på omkostningerne ses i Irans drone- og missilangreb på Israel, hvor forsvaret mod angrebet kostede omkring 6,3 milliarder danske kroner alene. Derfor er det klart, at offensive kapaciteter som kampfly, der kan neutralisere truslerne ved kilden, er et nødvendigt supplement til det defensive luftforsvar.

kampfly i arktiske operationer og dansk suverænitet

Danmarks rolle i Arktis og Grønland er også et vigtigt aspekt i diskussionen om kampflyenes fremtid. Militære øvelser som Arctic Light 2025 og erfaringer fra Pituffik Space Base viser, at F-16 kampfly allerede bidrager til patruljering og tilstedeværelse i dette strategisk betydningsfulde område.

Med Natos nye krav og Danmarks øgede fokus på Arktis skal kampflyene kunne operere effektivt i dette barske miljø. Samtidig er det afgørende for Danmarks suverænitet at kunne beskytte og overvåge store, nordlige områder, som også har betydning for internationale alliancer.

specialisering og fremtidig træning i kampflyvåbnet

For at opnå en effektiv offensiv luftmagt er det ikke nok at have flere fly. Det kræver også dybt specialiserede piloter og dedikerede enheder, som træner kontinuerligt i offensive missioner. Forsvarseksperter understreger, at piloter skal have minimal afbrydelse i deres specialiserede træning for at kunne agere hurtigt og præcist i komplekse operationer.

Dette stiller organisatoriske og økonomiske krav til Flyvevåbnet, som skal tilpasses for at kunne opfylde både Natos krav og Danmarks forsvarsbehov i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

politik og fremtidige investeringer

Den politiske aftale fra 2016 lagde grundlaget for kampflyenes rolle, men den sikkerhedspolitiske udvikling har allerede gjort denne plan forældet. Regeringens beslutning om at anskaffe langtrækkende offensive våben understøtter behovet for en styrkelse af Flyvevåbnet. Man kan sammenligne med andre politiske debatter, som for eksempel diskussionen om vil borgerlige genindføre store bededag efter næste valg, hvor politiske beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for samfundet.

Det bliver afgørende, at Danmark ikke blot investerer i flere kampfly, men også i det tilhørende udstyr, træning og vedligehold, så kampflyene kan operere effektivt både nationalt og i internationale alliancer.

konklusion: danmarks kampfly fremover

Danmark står foran en vigtig opgradering af sit kampflyarsenal. Med Natos krav om 60 procent flere kampfly og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor offensive angrebsvåben bliver centrale, kræves det, at Flyvevåbnet vokser markant.

Det handler ikke kun om antallet af fly, men også om træning, specialisering og evnen til at operere i både nationale og internationale kontekster, inklusive Arktis. Samtidig understreger omkostningseksempler fra andre konflikter nødvendigheden af offensive kapaciteter frem for udelukkende defensive systemer.

For mere information om Danmarks forsvarsudvikling kan du læse vores artikel om Christian Xs moder med Hitler en historisk vurdering, som giver indsigt i Danmarks komplekse sikkerhedshistorie.