Anne Kragh Seltzer fik sit liv tilbage efter fejldiagnosticering

Anne Kragh Seltzers kamp mod en fejlagtig diagnose

Anne Kragh Seltzer har levet med diagnosen paranoid skizofreni i over 27 år, en diagnose hun aldrig følte passede på hende. Hun beskriver følelsen af at være defineret af en sygdom, der ikke var hendes, og hvordan det påvirkede både hendes livskvalitet og mødet med sundhedssystemet.

Efter mange års kamp fik Anne endelig sin diagnose slettet, hvilket var en lettelse og en sejr for hende. Hun fortæller, at det nu føles som om, at psykiatrien ser hende som det menneske, hun er, fremfor en diagnose, der tidligere prægede hele hendes identitet.

Hvordan fejldiagnosticering skaber barrierer

Anne fik diagnosen som 18-årig efter en indlæggelse for selvskade, hvor udredningen ikke havde klarhed. Fordi hun havde hørt stemmer, blev hun diagnosticeret med paranoid skizofreni, uden at andre faktorer og hendes livshistorie blev tilstrækkeligt belyst.

Diagnosen førte til, at Anne blev tildelt førtidspension tidligt og følte sig stigmatiseret i mødet med sundhedsvæsenet. Hun led også af PTSD, som ikke fik den nødvendige behandling, fordi fokus var på den fejlagtige diagnose. Det illustrerer, hvor farligt det kan være, når en diagnose ikke stemmer overens med patientens virkelighed.

Et eksempel på manglende behandling af traumer

En psykiater, som Anne havde gået hos i 12 år, erkendte, at de ikke kunne hjælpe hende med at bearbejde hendes barndomstraumer og misbrug. Det blev en vendepunkt, da hun opsøgte en privatpraktiserende psykolog, som gav hende håb og så hendes potentialer, ikke kun sygdommen.

Modstand og afslag i systemet

Da Anne forsøgte at få revurderet sin diagnose via sin egen læge, blev henvisningen afvist af Region Sjællands Psykiatri. Afslaget var begrundet i journalføringsbekendtgørelsen, hvor man ikke kan ændre tidligere diagnoser. Det betød, at hun fortsat blev registreret som skizofren på sin sundhedsplatform, selvom hun ikke længere opfyldte kriterierne.

Anne oplevede afslaget som en stor frustration, især fordi psykiatrien prioriterer de mest syge, og hun ikke længere blev betragtet som en, der havde brug for behandling. Hun udtaler: "Når jeg går ud ad døren, så ser de mig aldrig nogensinde igen. Og jeg synes faktisk, at de skylder mig at give mig mit liv tilbage." Denne historie sætter fokus på vigtigheden af at kunne komme videre efter en fejldiagnose.

Hvordan klagen førte til en positiv ændring

Anne valgte at klage til Styrelsen for Patientklager, hvor hun bad om dialog med relevante fagpersoner. Det resulterede i, at hun fik en konsultation hos en psykiater, som bekræftede, at hun ikke længere havde skizofreni, og slettede diagnosen fra hendes aktive journal.

Samtalen varede kun 45 minutter, men havde stor betydning for Anne. Hun understreger, hvor frustrerende det var, at det havde taget så lang tid og mange ressourcer fra systemet, når en samtale kunne have løst det hurtigere.

Betydningen af at blive mødt som et menneske

Efter diagnosen blev slettet, oplever Anne at blive mødt som sig selv, ikke som en sygdom. Det har givet hende et nyt livsperspektiv og bedre mulighed for at fungere i samfundet uden stigma.

Hun håber, at hendes historie kan inspirere andre, der føler sig fanget i en diagnose, de ikke kan slippe af med. Det rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan psykiatrien balancerer mellem at arbejde med recovery og samtidig undgå at fastholde patienter i et sygdomsstempel.

Perspektiver på psykiatrisk behandling og recovery

Recovery-tilgangen i psykiatrien fokuserer på at hjælpe mennesker til et værdigt og meningsfuldt liv, også når sygdommen ikke kan helbredes fuldstændigt. Men som Annes oplevelse viser, kan en fejldiagnose eller for rigid fastholdelse i diagnoser skabe barrierer for denne proces.

Det er derfor essentielt, at sundhedsvæsenet er åbent for revurderinger og ser hele mennesket fremfor kun diagnosen, både for at sikre korrekt behandling og for at undgå unødvendig stigmatisering.

Konklusion: En vigtig historie om håb og retfærdighed

Annes kamp og sejr mod en fejlagtig diagnose er mere end en personlig historie. Den belyser systemets udfordringer med diagnosticering, behandling og patientinddragelse i psykiatrien.

Der findes mange i Danmark, som måske kan genkende sig i Annes situation – fanget i en diagnose, der ikke helt stemmer, men som alligevel præger deres liv i mange år. Hendes historie giver håb om, at det er muligt at få sit liv tilbage, hvis man tør kæmpe for det.

Læs også vores nyhed om polsk mand stukket i maven nær Virum, hvor vi dækker aktuelle hændelser i Danmark.

For dem der ønsker at følge med i mere om sundhed og samfund, kan du også læse vores artikel om Bjorn Borgs kamp mod prostatakræft, der giver et indblik i berømthedernes liv og udfordringer.