FE vurderer stigende hybridtrussel fra Rusland mod Danmark

introduktion til den nye vurdering fra forsvarets efterretningstjeneste

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har netop offentliggjort en opdateret trusselsvurdering, som fremhæver en stigende hybrid trussel fra Rusland mod Danmark og NATO-allierede. Denne vurdering blev fremlagt ved et pressemøde på Kastellet i København og giver et tydeligt billede af de aktuelle sikkerhedsudfordringer, Danmark står overfor i de kommende år.

Med den øgede spænding i Østersøregionen og Ruslands vedvarende aggressive handlinger mod vestlige lande, er det afgørende at forstå, hvad denne hybride trussel indebærer, og hvordan Danmark kan forberede sig.

hvad er en hybrid trussel?

Hybrid krigsførelse kombinerer militære, politiske, økonomiske, cyber- og informationsoperationer for at underminere modstanderen uden at gå i åben krig. Rusland anvender netop denne strategi for at skabe usikkerhed og påvirke vestlige samfund uden direkte konfrontation.

eksempler på russisk hybrid krigsførelse

• Sabotage og destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur.
• Influensoperationer og misinformation for at skabe splid i befolkningen.
• Luftrumskrænkelser med kampfly og droner for at presse NATO-lande.
• Militære provokationer og skjult støtte til proxystyrker.

Disse metoder gør det vanskeligt for Danmark og dets allierede at reagere, da handlingerne ofte ligger under tærsklen for en officiel krigserklæring.

fe's vurdering af trusselsniveauerne mod danmark

I den nylige rapport fra FE er trusselsniveauerne konkretiseret:

• Sabotage mod forsvaret: Højt niveau. Der er aktiv planlægning og gennemførelse af angreb mod militære mål.
• Cyberangreb: Middel niveau. Danmark oplever destruktive cyberangreb, der truer kritisk infrastruktur og information.
• Militære provokationer mod NATO: Højt niveau. Rusland udfører gentagne luftrumskrænkelser, især mod lande som Polen, Estland og Finland.
• Påvirkningsoperationer mod Danmark: Lavt niveau. Selvom misinformation findes, vurderes denne trussel at være mindre umiddelbar.
• Regulære militære angreb mod Danmark: Ingen. FE vurderer, at en egentlig krig mod Danmark ikke er sandsynlig.

Det høje niveau for sabotage og militære provokationer understreger, at Danmark skal være særligt opmærksom på skjulte trusler, som kan eskalere hurtigt.

hvorfor vil truslen stige de kommende år?

FE peger på flere faktorer, der gør, at hybridtruslen fra Rusland sandsynligvis vil vokse:

• Ruslands strategiske mål: At svække NATO og vestlige alliancer uden direkte krig.
• Teknologisk udvikling: Nye cybervåben og informationsplatforme øger mulighederne for skjulte angreb.
• Geopolitisk pres: Konflikterne i Ukraine og andre områder intensiverer spændingerne.

Derudover vurderer FE, at Rusland prøver at teste grænserne for, hvor langt de kan gå uden at udløse artikel fem i NATO, som forpligter medlemmer til fælles forsvar.

artikel fem og betydning for danmark

Artikel fem er hjørnestenen i NATO’s kollektive forsvar: et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle. Ifølge FE er det usandsynligt, at Rusland vil gå så langt, at artikel fem aktiveres, men de militære provokationer kan skabe usikkerhed og politisk pres i alliancen.

Dette understreger vigtigheden af, at Danmark styrker sin efterretning og forsvarskapacitet for at afskrække aggression og beskytte nationens sikkerhed.

konkrete eksempler på russiske handlinger mod nato-lande

FE rapporterer om flere konkrete eksempler på russisk aktivitet, der illustrerer hybridkrigens karakter:

• Indsættelse af kampfly for at beskytte russisk olieeksport i Østersøen.
• Gentagne krænkelser af NATO-landes luftrum, herunder Polen, Estland, Finland og Rumænien, ofte med kampfly og angrebsdroner.
• Cyberangreb mod kritiske systemer i vestlige lande, herunder Danmark, som har oplevet øget trussel mod digitale infrastrukturer.

Disse aktiviteter skaber et konstant pres på forsvars- og efterretningstjenesterne i Danmark og alliancen.

hvordan kan danmark og nato imødegå truslen?

For at imødegå den stigende hybridtrussel anbefaler FE en række tiltag:

1. Styrkelse af cyberforsvaret: Investering i avancerede cybersikkerhedsforanstaltninger og tæt samarbejde med private virksomheder. Læs også om øget trussel mod danske virksomheder efter corona, som understreger behovet for cybersikkerhed.
2. Forbedret overvågning og efterretning: Øget kapacitet til at opdage sabotage og spionage.
3. Styrket samarbejde i NATO: Deling af information og koordinering af respons på hybride angreb.
4. Offentlig bevidsthed og modstandskraft: Uddannelse om misinformation og påvirkningsoperationer for at styrke samfundets robusthed.

Disse tiltag er nødvendige for at sikre, at Danmark og dets allierede kan modstå og reagere effektivt på de komplekse trusler.

afsluttende tanker om sikkerhedssituationen

Den seneste vurdering fra FE understreger, at hybridkrig er en reel og voksende trussel mod Danmark og NATO. Selvom risikoen for en direkte militær konflikt fortsat vurderes som lav, betyder de mange former for skjult aggression, at trusselsbilledet er mere komplekst end nogensinde.

Det kræver en helhedsorienteret indsats fra både myndigheder, erhvervsliv og borgere at sikre Danmarks sikkerhed fremover. For mere information om aktuelle sikkerhedsspørgsmål og nationale politiske tiltag kan du blandt andet læse artiklen om borgerlige politikeres planer efter næste valg, der også berører forsvars- og sikkerhedspolitik.

Endelig kan du altid læse vores privacy policy for at forstå, hvordan vi håndterer dine data, mens vi bringer dig de seneste nyheder og analyser.