Landbruget mangler unge på grund af høje jordpriser

Landbruget står over for et stort generationsskifte

Landbruget i Danmark og resten af Europa oplever en alvorlig mangel på unge, der vil overtage familiegårdene eller starte nye. Gennemsnitsalderen blandt landmænd er ifølge seneste tal hele 57 år, og mange landbrugsejere nærmer sig pensionsalderen. Derfor er der et stort behov for, at flere unge får lyst og mulighed for at etablere sig i sektoren.

Men virkeligheden er svær: høje jordpriser, store investeringer og støttesystemer, der ikke altid tilgodeser småskala- og økologiske produktioner, gør det vanskeligt for unge at komme ind i landbruget. Det kan få konsekvenser for fødevareproduktionen og det danske landdistrikts livskraft.

Høje jordpriser spærrer vejen for unge landmænd

I dag koster en hektar landbrugsjord i gennemsnit omkring 200.000 kroner, men priserne varierer meget mellem landsdelene. For mange unge, der ønsker at købe et landbrug, er det en kæmpe økonomisk barriere. Christopher og Nanna Thomsen, et ungt par der driver et økologisk landbrug på 4 hektar i Nordsjælland, har selv oplevet denne udfordring på egen krop.

Parret forsøgte at få banklån til at købe et mindre landbrug på Fyn, men blev afvist trods opsparing og en gennemarbejdet forretningsplan. Banken mente ikke, at deres drøm om et småskala økologisk landbrug var realistisk nok til at give lån til. Derfor måtte de finde alternative veje til at realisere deres landbrugsdrøm.

Hektarstøtten og dens indflydelse på landbrugets struktur

En af årsagerne til, at jordpriserne er så høje, er den såkaldte hektarstøtte, hvor landmænd får støtte ud fra, hvor mange hektar jord de ejer. Det har medført, at landbrugene i Danmark er blevet større og dyrere at etablere sig i, hvilket øger barrieren for nye, især unge, landmænd. Mange mener, at støtten har bidraget til at fastholde en struktur, der favoriserer store bedrifter frem for små.

Derfor har flere eksperter og landmænd peget på, at systemet bør ændres for bedre at støtte små og mellemstore landbrug, så unge har bedre muligheder for at komme ind i sektoren. Det kan også være med til at styrke biodiversitet og bæredygtighed, fordi mindre bedrifter ofte dyrker mere varieret og økologisk.

Christopher og Nanna Thomsen: en anderledes vej til landbruget

Da drømmen om at eje egen jord på Fyn gik i vasken, valgte Christopher og Nanna at forpagte en mindre gård på 4 hektar i Melby via foreningen Andelsgaarde, der finansieres af medlemmer med månedlige bidrag. Det har givet dem mulighed for at drive et økologisk landbrug i mindre skala og samtidig skabe en bæredygtig økonomi.

Deres produktion består blandt andet af grøntsager som bøftomater og drueagurker, som de sælger lokalt til private kunder og restauranter. Selvom bedriften ikke er anerkendt som fuldtidslandbrug af myndighederne, arbejder de fuldtid på gården sammen med hjælp i sæsonen.

Deres oplevelse viser, at småskala-landbrug kan være en attraktiv og bæredygtig model for unge, som ikke har råd eller mulighed for at overtage eller købe store bedrifter. Det kan være en inspiration for andre unge, der drømmer om landlivet, men ikke har de store økonomiske muskler.

Støtteordninger kan forbedres for unge landmænd

Unge, der etablerer sig som landbrugere, kan modtage en etableringsstøtte på op til 729.000 kroner, men kun hvis bedriften anses som et fuldtidslandbrug. For Christopher og Nanna Thomsen var det en udfordring, da deres små bedrift blev kategoriseret som deltidslandbrug på trods af fuldtidsarbejde.

Det begrænser adgangen til økonomisk støtte og gør det sværere for unge at komme godt fra start. Mange unge landbrugere efterlyser derfor en modernisering af støtteordningerne, som tager hensyn til nye landbrugsformer, økologi og småskala-produktion.

Fremtidens landbrug kræver nye løsninger

For at sikre et bæredygtigt og levende landbrug i Danmark, er det afgørende, at der findes veje for unge til at etablere sig. Det kan være gennem forpagtning, andelsmodeller eller ændringer i støtteordninger og jordmarkedet. Småskala- og økologiske landbrug som dem, Christopher og Nanna Thomsen driver, kan bidrage til diversitet og lokal fødevareproduktion.

Pressenyheder.dk følger løbende udviklingen i landbrug, støtteordninger og generationsskifte. Læs mere om aktuelle emner inden for landbrug og økonomi på vores side, hvor vi også dækker nyt EU-krav, der kan øge priserne på dagligvarer i Danmark, hvilket også påvirker landbruget og forbrugerne.

Konklusion: Hvordan kan unge komme ind i landbruget?

• Alternative etableringsmodeller: Forpagtning og andelsforeninger kan gøre det lettere at starte småskala-landbrug.
• Ændring af støtteordninger: Støtte bør også favne deltids- og småskala-bedrifter, så etableringsstøtte bliver mere tilgængelig.
• Regulering af jordmarkedet: Tiltag mod spekulation og høje jordpriser kan sænke adgangsbarrierer for unge landmænd.
• Fokus på bæredygtighed: Små økologiske bedrifter kan være nøglen til både miljø og økonomi.

Landbruget har brug for nye generationer, og ved at skabe bedre muligheder for unge kan vi sikre både fødevaresikkerhed og levende landdistrikter i fremtiden.