Ny måling: Ukrainerne ønsker Zelenskyj afsat efter krigen

Indledning til ukrainsk politisk usikkerhed

Den aktuelle krig i Ukraine har sat landets politiske ledelse under pres som aldrig før. En ny meningsmåling foretaget af Kyiv International Institute of Sociology (KIIS) afslører, at næsten halvdelen af befolkningen ønsker en ny politisk kurs efter krigens afslutning. Det er især præsident Volodymyr Zelenskyj, der står i skudlinjen, hvor 45 procent af de adspurgte ikke ønsker at se ham eller hans forgænger Petro Porosjenko fortsætte i politik.

Hvad siger målingen om ukrainsk støtte til Zelenskyj?

KIIS’ undersøgelse, som er baseret på telefoninterviews med 1008 tilfældige ukrainere mellem 19. september og 5. oktober, afslører en markant skepsis over for de nuværende politiske ledere. Ud over ønsket om afsættelse svarer næsten en tredjedel af respondenterne, at de gerne ser en strafferetlig forfølgelse af Zelenskyj, Porosjenko eller begge to.

Dette indikerer ikke blot utilfredshed, men også en udbredt mistillid til den politiske elite, hvilket kan have betydelige konsekvenser for Ukraines fremtidige stabilitet og genopbygning efter konflikten.

Hvorfor ønsker mange ukrainerne et magtskifte?

Den ukrainske sociolog Anton Hrustjetski, direktør for KIIS, forklarer, at mange ukrainere ønsker nye politiske aktører på magtpositionerne. Dette kan skyldes flere faktorer:

• Udbrændthed og frustration: Krigens langvarighed og de menneskelige omkostninger har skabt træthed blandt befolkningen.
• Politisk utilfredshed: Mange føler, at de nuværende ledere ikke har formået at løse landets dybereliggende problemer, såsom korruption og økonomisk usikkerhed.
• Ønske om fornyelse: Befolkningen søger måske nye visioner og lederskab, der kan genopbygge landet efter krigen.

Denne stemning kan sammenlignes med tidligere perioder i Ukraines historie, hvor folkelig utilfredshed har ført til politiske omlægninger, som for eksempel under Euromajdan-bevægelsen i 2013-2014.

Hvad betyder denne udvikling for Ukraines fremtid?

Selvom undersøgelsen viser en stærk modvilje mod de nuværende ledere, påpeger KIIS, at det ikke nødvendigvis betyder, at ukrainerne ønsker et øjeblikkeligt magtskifte midt i krigen. Mange ønsker snarere at markere et ønske om forandring efter konflikten.

Dette kan skabe en kompleks politisk situation, hvor både Zelenskyj og Porosjenko må navigere i en befolkning, der efter krigen forventer nye løsninger. En sådan dynamik kan udfordre Ukraines evne til at skabe politisk stabilitet samtidig med genopbygningen.

Hvordan kan Danmark og Europa følge udviklingen?

Som en del af det internationale samfund er det vigtigt at følge den politiske udvikling i Ukraine nøje. Danmark har allerede vist solidaritet med Ukraine, og forståelse for befolkningens ønsker kan bidrage til mere målrettet støtte. For eksempel kan man sammenligne denne situation med Danmarks egne politiske beslutninger og de erfaringer, som eksperter som Marie Milling deler om økonomisk genopretning efter kriser.

Det er også relevant at se, hvordan politiske skift kan påvirke Danmarks udenrigspolitik og samarbejde med EU om støtte til Ukraine.

Konkrete eksempler på politisk utilfredshed i Ukraine

Den voksende mistillid til de politiske ledere kan spores i flere konkrete hændelser. For eksempel har beskyldninger om korruption og ineffektiv ledelse været tilbagevendende temaer i ukrainsk politik. En undersøgelse fra 2023 viste, at over 60 procent af befolkningen oplevede korruption som et væsentligt problem.

Disse faktorer forstærker ønsket om nye ledere, som kan bringe gennemsigtighed og reformer. Samtidig kan man overveje, hvordan lignende tendenser ses i andre lande, og hvordan det kan påvirke internationale relationer.

Hvad kan ukrainske ledere lære af andre nationers erfaringer?

Historisk har lande i krise ofte oplevet politiske omskiftninger som led i genopbygning. For eksempel har Danmark haft perioder med politisk omstilling efter kriser, hvor nye aktører kom til magten med fokus på fornyelse og samfundsopbygning.

En vigtig læring er nødvendigheden af at involvere befolkningen i beslutningsprocesser og sikre gennemsigtighed, hvilket også fremhæves i debatter om privatliv og datahåndtering, som beskrevet i vores Privacy Policy. Disse elementer kan være afgørende for at genoprette tillid efter konflikter.

Afslutning og perspektiver

Den nye måling fra KIIS giver et klart billede af en ukrainsk befolkning, der ønsker forandring og nye politiske aktører efter krigens afslutning. Selvom det ikke nødvendigvis betyder en umiddelbar politisk omvæltning, peger det på udfordringer for Zelenskyj og Porosjenko, som må forberede sig på at møde krav om reformer og fornyelse.

Det bliver interessant at følge, hvordan denne udvikling spiller ind i Ukraines genopbygning og politiske fremtid, og hvilken rolle det internationale samfund, herunder Danmark, vil spille i denne proces.